Købmandsgård, herregård, købstadspalæ
Af Mette Guldberg. Arkivleder. Ribe Byhistoriske Arkiv
En af de mest interessante kildegrupper til dagliglivets historie er skifterne, hvor man gennem minutiøse optegnelser kan få et indgående indblik i et hjems indretning og værdier. Ofte er det til at overse, hvad almindelige mennesker i 1600-1700-tallet efterlod sig, men når det det gælder skifter fra landets mest velhavende familier, kan der være tale om omfattende kataloger på flere hundrede sider.
Det er sidstnævnte slags, denne bog behandler. Det drejer sig om tre skifter fra hhv. 1698, 1777 og 1795 vedrørende familien Lichtenberg, en af købstaden Horsens’ førende familier og langt den mest velhavende. Skiftet fra 1698 behandler boet efter Lichtenberg-familiens stammoder Geske Lichtenberg, der døde som ung i barselsseng i 1697. Hun var gift med købmanden Hans Christensen Tonboe og boede på familiens købmandsgård i Horsens. Skiftet fra 1777 gælder hendes barnebarn Hans Henrik de Lichtenberg, som døde som fyrreårig på herregården Bidstrup og efterlod sig ikke bare et syndigt rod i sine papirer, men også et anseeligt og uventet stort antal gældsposter. Behandlingen af dette skifte var usædvanligt kompliceret og løb over adskillige år.
Endelig behandler skiftet fra 1795 boet efter Geskes svigerdatter og Hans Henriks mor, Bodil Stefansdatter Hofgaard, der havde været gift med det mest succesrige medlem af Lichtenberg-familien, Gerhardt Hansen Lichtenberg. Han overtog faderens købmandsgård i Horsens og ombyggede den til et pragtfuldt barokpalæ med rokoko-interiør. Siden hans død i 1764, havde Bodil Hofgaard siddet som enke i palæet i Horsens i 31 år.
Det er således tale om tre meget forskelligartede skifter. Købmandsskiftet fra den sparsommelige 1600-tals købmand, godsskiftet fra hans barnebarn, der havde fået såvel penge, som stamhus og adelstitel i arv, men som ikke havde talent for at forvalte det, og til sidst enken fra det rige palæ i Horsens, hvor 1700-tallets forbrugsrevolution afspejler sig i indretningens overdådighed af ting.
Forskelligheden afspejles direkte i omfanget af skifterne, som i deres originale udgave fylder henholdsvis 23, 214 og 148 folio-sider.
Bogens korte indledning præsenterer de tre skifter og den familie, de omhandler. Desuden indeholder indledningen nogle metodiske overvejelser, som primært går på omstændighederne ved skifternes tilblivelse og dermed hvor troværdigt et billede, de tegner. Derefter følger de tre skifters tekst gengivet ord til andet og beløb for beløb med ganske få udeladelser. Et enkelt sted (s. 160-176) suppleres med oplysninger fra et auktionskatalog omhandlende 1795-boets store mønt- og medaljesamling. Hvert skifte indledes med en kort introduktion til skiftets personkreds og deres omstændigheder samt om skiftets rent fysiske fremtræden og hvor det befinder sig: skifterne fra 1698 og 1795 på Rigsarkivet i Viborg, og skiftet fra 1777 i privat eje.
Gengivelsen af teksten i de tre skifter fylder omkring 300 af bogens i alt 343 sider og efterfølges af en ordliste med forklaringer til nogle af de ord, der mødes i teksten, et overordnet emneregister på ca. 75 emner samt et navneregister, hvori også oplyses personens stilling og hjemsted.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at arbejdet er udført under de sidste par corona-år. Dermed antydes det, at det er et arbejde, som ikke var direkte planlagt, men som der blev tid til at udføre under de opståede omstændigheder. Det er prisværdigt, at skifterne på denne måde ikke alene er blevet transskriberet, men at de også gennem denne udgivelse stilles til rådighed for et større publikum.
Mere vil dog have mere, og når man har boltret sig i skifternes mange oplysninger, opstår et par yderligere ønsker til udgivelsen. Det er for eksempel ikke altid helt gennemskueligt, hvilket kriterier, der brugt for, hvilke ord, der forklares, og hvilke ikke. F.eks. forklares bogformatet ”Octaver”, mens det mindre format ”Duodezer” (s. 276) ikke forklares. Mit største ønske til udgivelsen ville imidlertid have været, at ordlisten var forsynet med sidetal, så den samtidig kunne fungere som stikordsregister, hvilket ville være en uvurderlig hjælp til f.eks. at spore den materielle kulturs udvikling. Således forklares ordet ”Gimper” som ”hæklet bort” (s. 329), men da man ikke ud af ordlisten kan se, hvor ordet bruges, er det ikke muligt for læseren umiddelbart at finde ud af, om det er brugt i 1698, 1777 eller 1795. Alle forekomster ville have været bemærkelsesværdige, da hækling almindeligvis ikke antages at være kendt i Europa før i begyndelsen af 1800-tallet. I et sådant stikordsregister kunne man endvidere have integreret de stednavne og beskæftigelser, der optræder i navneregistret, og dermed nyttiggjort værket for en langt bredere kreds af brugere.
Mange af disse ønsker ville umiddelbart kunne afhjælpes, hvis transskriberingen blev gjort tilgængelig på nettet, og det må være en klar anbefaling, at arbejdet inden for en overskuelig periode vil være til at finde på en af de seriøse platforme, der stiller transskriberede kilder til rådighed for de mange interesserede brugere.
Annette Hoff har i flere andre sammenhænge beskæftiget sig med familien de Lichtenberg. Vil man gerne have historien om familien Lichtenberg fortalt, kan man med fordel gå til bøgerne Gehrdt de Lichtenberg - storkøbmand, godsejer, pengeudlåner og fabrikant fra 2007 og Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber fra 2009. Ønsker man imidlertid selv at gå på opdagelse i 1600-1700-tallets økonomiske forhold og materielle kultur kan denne kildeudgivelse stærkt anbefales. For der er virkelig tale om en guldgrube af oplysninger, og man finder i denne bog detaljer, som vanskeligt finder plads i en sammenhængende fremstilling. Forfatteren peger selv på forskellige anvendelsesområder: Kultur- og lokalhistoriske studier og undervisning på såvel gymnasie- som universitetsniveau. Her skal suppleres med materialets egnethed til handelshistorie, priser og prisudvikling, administrationshistorie og godshistorie ligesom bogsamlingen i 1795-skiftet i sig selv kunne danne udgangspunkt for studier i oplysningstidens manifestering i en dansk provinsby.
Det kæmpe arbejde, Annette Hoff har lagt i transskriberingen af de tre skifter, er blevet til en smuk bog med mange fine billeder, og særligt for nørder og feinschmeckere inden for 1600-1700-tallet kulturhistorie venter der her et over 300 siders eldorado af oplysninger.
[Historie-online.dk, den 4. januar 2023]
