Mellem religion og oplysning.

Af M. Kirsten Sandholt, Sognepræst, Trinitatis kirke, København

Lad mig sige det med det samme: Det har været en meget stor fornøjelse at læse dette nummer af Den jyske Historiker, som indeholder seks artikler inden for samme tema, samt to artikler uden for det fælles tema. Temaet ”sekularisering” er et brændende spørgsmål i vor tid, hvor værdikampen raser for fuld udblæsning, og hvor religionens genkomst præger den offentlige debat. Det er derfor vigtigere end nogen sinde, at den historiske forskning bidrager på en måde, så vi bliver klogere på nutiden og dens forudsætninger. Hvis ikke man ved, hvor man kommer fra, bliver det sværere at gennemskue, hvor man er på vej hen.

Hanne Sanders indleder med en artikel ”Sekularisering – et relevant begreb for historisk forskning?” Artiklens spørgsmål er vigtigt at få taget op, for der er forskel på om man går ud fra at sekularisering betyder, at religionen forsvinder, eller om man i stedet definerer sekularisering som en udvikling, hvor religionen ændrer betydning fra at være kultur og viden til at blive individuel tro. Hanne Sanders ser sekulariseringen som en langsom proces, en moderniseringsproces, og ikke som en hurtig forandring. Derfor er det vigtigt at undersøge selve sekulariseringsprocessen. Mens man i første halvdel af 1700-tallet tolkede det, der hændte omkring én, som budskaber fra Gud, forsvandt den religiøse hverdagsdialog omkring midten af 1700-tallet. At Gud trak sig tilbage fra verden gav mulighed for, at der opstod interesse for andre metoder til at få overblik over verden. Hanne Sanders artikel giver et godt fundament for den videre læsning af bogens øvrige artikler, som tager afsæt i mere konkrete fænomener og tildragelser.

Tyge Krogh skriver i sin artikel ”Henrettelsens fascination, Om selvmord og statsreligiøsitet i 1700-tallet” om den religiøse prægning af straffelovgivningen. I første halvdel af 1700-tallet fandt en række tilsyneladende grundløse mord sted, de såkaldte selvmordsmord. Hvad forklarede disse mord i det protestantiske Skandinavien og i det nordlige Tyskland? Og hvorfor hørte de op igen senere i århundredet? Ja, det hænger selvfølgelig sammen med tidens religiøse tænkning, som Tyge Krogh så fascinerende redegør for i sin artikel. Tankevækkende læsning!

Næste artikel er skrevet af Nina Kofoed, ”Sekularisering og sædelighed, Religion som politisk argument.” Med baggrund i sædelighedslovgivningen viser Nina Kofoed, hvordan det politiske argument og den politiske legitimering blev sekulariseret og religionens rolle erstattet af naturret og sociale hensyn. Mens der først i 1700-tallet var tale om udstødelse, begrundet i den religiøse straffeideologi, der gjorde reintegration umulig, kom der senere i århundredet et andet syn på brud på sædelighedsnormerne. Religionen fortonede sig gradvist som politisk argument på bekostning af sociale hensyn. Det var vigtigt, at den skyldige kunne varetage sine forsørgerforpligtelser. Udviklingen, der gik fra religiøs synd til socialt problem, skabte et nyt mål for reguleringen af sædeligheden og for lovgivningen.

Fra sædeligheden springer vi til natursynet. Bo Poulsen har bidraget med en artikel, ”Sekulariserede søslanger – Natursyn i 1700-tallets Danmark og Norge.” Det er en væsentlig artikel, som med sit fokus på opfattelsen og beskrivelsen af konkrete fysiske omgivelser, nærmest bliver af lærdoms- og bevidsthedshistorisk art. Morsomme spørgsmål belyses, som f.eks. spørgsmålet om, hvordan forskelligt klima fra egn til egn i Norge kan forklares som et resultat af Guds forsyn. Og så er der søslangerne, hvor man fra det religiøse univers jo kender Leviathan. Hos Erik Pontoppidan (1698-1764) bliver søslangerne dog i stedet havdyr på samme vis som en hval eller rovfisk er det. De kan godt indeholde ondskab, men ikke mere end andre dyr, og i modsætning til tidligere tiders forfattere afstår han fra at konkludere, om Leviathan findes uden dog at afvise det. Søslangerne er et godt eksempel på sekulariseringsprocessen. Den naturvidenskabelige revolution skubber naturen ind mellem Gud og mennesker som et særligt erkendelsesniveau. Processen fortsætter, synet på naturen atomiseres, teologi kan ende med at blive til økologi.

Også tiden bliver der plads til i temanummeret. Jens Toftgaard Jensen har bidraget med en artikel ”Sekurarisering af tiden? Den danske Helligdagsreduktion 1770.” Der gøres i artiklen rede for religiøse, moralske og økonomiske argumenter for at reducere antallet af de mange helligdage. Også af denne artikel fremgår det, at sekulariseringen er en proces. Mens pietismen var på sit højeste i 1730erne var troen individuel, men det var ikke en privat sag, hvorvidt man ville tro eller ej. Senere i århundredet, omkring 1770, kom troen nærmere en privatisering, idet det ud fra det arbejdscentrerede fromhedsideal nu var det personlige kald, frem for kirkegang, der kom i fokus. Nu skulle arbejdet frem for den kollektive kirkegang opdrage folket.

Sidste artikel inden for temaet er skrevet af Michael Bregnsbo. ”Præster under pres. Den danske statskirkegejsteligheds reaktioner på udfordringen fra Oplysningen i 1790´erne.” Michael Bregnsbo ser på kirkekampen i 1790´erne, hvor statskirkens lære og præsterne og deres rolle i samfundet blev taget op til nådeløs og kritisk debat. Kirkekampen tolker han i forhold til begrebet sekularisering. Han fremfører, at 1790´ernes kirkekamp ikke står særlig stærkt i den almindelige historiske bevidsthed, men at det faktisk er her, vi skal finde forudsætningerne for vejen hen mod det moderne samfund. Han konkluderer, at kirkekampen handlede om, at gejstligheden mistede sit gamle statssikrede åndelige monopol. Det var ikke ensbetydende med afkristning, men snarer med individualisering og privatisering af religionen.

Der går mellem de seks artikler, der falder inden for det fælles tema, en lang rød tråd, og alle artiklerne belyser og supplerer hinanden godt. Man bliver klogere, meget klogere, ikke bare på 1700-tallet, men så sandelig også på forudsætningerne for vor egen tid, gennem læsningen af dette nummer af Den jyske Historiker. Uden for tema har Pernille I. Hamilton skrevet artiklen ”Pocahontas i et kristent engelsk verdensbillede – En litterær tilgangs muligheder.” Og Rena´ta  Raa´b har bidraget med artiklen ”Den ungarske revolution 1848-49 og den danske opinion.” Disse to artikler falder det uden for min kompetence at anmelde.