Menu
Forrige artikel

Charlotte Frederikke, Frederik VII´s mor

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 10104

Af Birthe Korsbæk

Charlotte Frederikke (CF) blev født i slottet Ludwigslust i Mecklenburg-Schwerin i 1784. Hun var datter af hertugen. Hertug Friedrich Franz og hertuginde Louisa havde syv børn. CF var en af de yngste.

Den danske prins Christian Frederik fødtes to år senere på Christiansborg slot i København. Hans far, arveprins Frederik var halvbror til den daværende konge Christian 7. Han var altså en sidegren af kongefamilien, - halvbror til kongen, men indgik dog i arvefølgen. Hans mor var søster til CF´s far. De to familier kendte altså – og besøgte hinanden. Dog stilles der spørgsmål ved, om arveprins Frederik var biologisk far til Christian Frederik. Deres forhold beskrives indledningsvis.

Christian Frederik og CF forelskede sig inderligt i hinanden og blev gift. Forelskelse var vel ellers ikke nogen selvfølge i de kredse. Det begyndte altså godt.

Christian Frederik ved vi meget om, for han var en meget ivrig dagbogsskribent fra 12 års alderen og livet ud. Derved får vi et godt billede af prinsen. Han fik en solid og grundig uddannelse, selv om han ikke var født til at blive konge. Efter Christiansborgs brand fik hans familie ophold på Amalienborg, hvor hans far købte det palæ, der senere fik navnet Chr. VIII´s palæ. Familien ophold sig også meget på Sorgenfri og Jægerspris slot.

På en baderejse til Tyskland besøgte prinsens familie hertugparret i Ludwigslust hvorfra børnenes nu afdøde mor jo kom, og de to unge forelskede sig i hinanden.

I 1794 blev der indgået forlovelse. De skrev flittigt til hinanden i tiden efter, og heldigvis er mange breve bevaret. Gennem disse breve får læseren et indgående kendskab til de to unge. Fra deres første møde i 1803 og til CF døde i 1840 blev de to ved med at skrive flittigt til hinanden på trods af, at de efter 1810 ikke mere mødtes.

Fra slutningen af 1804 til slutningen af 1805 mødtes de unge slet ikke. Rygtet sagde, at deres kærlighed havde båret frugt for tidligt, og at hun skulle være blevet gravid og have født en datter. Derefter fik hun valget mellem at bortadoptere sin lille datter eller blive gift med sin elskede. Den lille datter voksede op hos adoptivforældre og blev senere en kendt person.

De unge blev gift i 1806. Det blev, trods begges forelskelse, ikke lykkeligt. CF´s graviditeter var meget vanskelige, og børnene var ikke levedygtige. Ydre omstændigheder som Københavns bombardement bidrog heller ikke til lykken.

Christian Frederik havde flere elskerinder, hvilket han åbent vedgik, og det var da også helt almindeligt for mænd af kongelig æt. Samme privilegium tilfaldt ikke kvinderne. Men da CF. efter flere fødsler endelig fødte et levedygtigt og sundt drengebarn (den senere Frederik 7.) ville rygtet vide, at hendes musiklærer var faderen.

Kort sagt: Sagen udviklede sig, parret blev skilt, CF blev forvist til Horsens og så aldrig siden hverken sin søn eller Christian Frederik.

De blev dog nok ved med at elske hinanden, ligesom CF var meget omsorgsfuld overfor den søn, som hun ikke måtte se. Bogen bygger på omfattende korrespondance mellem Christian Frederik, der senere blev Christian 8. og også med sønnen, da han blev gammel nok til at kunne skrive.

Forfatteren har forsket i – og fordybet sig i denne korrespondance. Det er meget bemærkelsesværdigt og interessant at følge. Læseren lades ikke i tvivl om, at kongen blev ved med at nære varme følelser for den pige, han havde forelsket sig i, - og hun for ham. Han værdsatte hendes råd angående sønnens oplæring og opdragelse, og det ser ud til, at der blev taget store hensyn til hendes råd og ønsker angående sønnen.

Da sønnen fik lært at skrive, blev brevskriveriet mellem mor og søn også omfattende. De havde et bemærkelsesværdigt tæt forhold, skønt de aldrig mødtes.

Forfatteren Birgitte Nyborg har på særdeles grundig vis forsket i disse skriverier og beskriver deres bemærkelsesværdige forhold så grundigt og indlevelsesfuldt, at læseren næsten kan mærke deres sorg ved den adskillelse, der måtte vare resten af deres liv. Det er der kommer et meget bemærkelsesværdigt og interessant værk ud af.

CF flyttede til Rom, hvor hun levede sine sidste år. Hendes grav kan ses i Vatikanet i Rom.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Barrison Feberen
Det tysk-danske skæbneår 1864
Forbrydelsens ansigt