Danmark under den 2. industrielle revolution
Af Henrik Mølgaard Frandsen, cand. mag. i historie og samfundsstudier.
Ovenstående er titlen på Den Jyske Historikers seneste udgivelse. Udgivelsen, der fylder hen ved 220 sider, søger at belyse dels om der findes en særlig dansk vej inden for industrialiserings- og teknologiudvikling og dels, hvordan denne væsentlige proces i samfundsudviklingen bliver formidlet til og modtaget af den danske offentlighed under den 2. industrielle revolution. Videre søger publikationen også at belyse, hvordan ”italesættelsen og iscenesættelsen af det moderne teknologiske fremskridt” påvirker den politiske diskurs i samtidens Danmark. Med termen ”den 2. industrielle revolution” menes groft sagt perioden 1870-1914. Samlet set kommer artiklerne imidlertid forholdsvis vidt omkring tidsmæssigt, hvilket illustreres af en kort artikelgennemgang.
Udgivelsen inddeler sig i ti forskellige artikler, der grundet temaets brede udgangspunkt spreder sig over særdeles forskellige tilgange til den 2. industrielle revolution. Således behandles blandt andet forholdet mellem teknik og kulturbegreberne i Tyskland omkring 1900 af Mikael Hård, taylorismens udvikling i USA i første halvdel af det 20. århundrede af Michael Wagner og kloakeringsvæsnets udvikling i København i sidste halvdel af 1800-tallet af Hanne Lindegaard. Ole Hyltoft giver en kort, men god, gennemgang af den teknologiske udvikling med fokus på den specifikke udvikling i Danmark i perioden 1890-1930. Videre ser man Anita Kildebæk Nielsen skildre den teknologiske omvæltning inden for den danske smøreksportsektor i sidste halvdel af 1800-tallet samt Marianne Rostgaard, der giver et indblik i patriarkalismekulturen inden for dansk erhvervsliv i sidste halvdel af 1800-tallet samt starten af det 20. århundrede. Rostgaard viser på en ganske overbevisende måde, hvorledes den patriarkalske virksomhedsejer stadig levede i bedste velgående omkring 1900. Derudover ses Jes F. Møller kort belyse udviklingen inden for brugen af mekaniske metaforer i det 19. og 20. århundrede.
De sidste to artikler forekommer undertegnede som umiddelbart mest oplagte, hvis man ønsker at få et indblik i, hvorledes den teknologiske udvikling påvirkede den politiske diskurs i Danmark under den 2. industrielle revolution. Den ene artikel, af Søren Toft Hansen, viser hvordan begreber som produktivisme og rationalisering blev udbredt og markedsført i det politiske etablissement via de nye HA og Cand.oecon. studier i perioden 1920-47. I den sidste artikel viser Michael Wagner, hvordan forholdet mellem videnskab og teknologi, som det blev introduceret af H. C. Ørsted, undergik en forandring i perioden 1880-1930 – en mentalitetsændring Wagner fremhæver på baggrund af en analyse af polyteknikerstanden i den pågældende periode.
Det samlede billede, publikationen efterlader sig, er alt overvejende positivt. Således fremstår artiklerne generelt som velskrevne og relevante. Man skal dog gøre sig klart, at de få artikler nødvendigvis kun kan give et ganske kort indblik dels i den periode forfatterne behandler, og dels i den problemstilling udgivelsen opererer under.