En morders bekendelser

Af Ulla Weishaupt

True crime-fortællinger er meget oppe i tiden, det gælder både som serier på tv og i bogverden. De fleste omhandler kriminalsager af nyere dato, men forbrydere har eksisteret lige så længe som menneskeheden, og en af disse forbrydere så dagens lys for 220 år siden.

Ole Kollerød blev født i Frederiksborg Amt d. 11 september 1802 og endte sine dage på Amager Fælled d. 17. november 1840 under bødlens økse, idet han var dømt for mordet på papirkusken på Nymølle i 1837.

Her midt i den danske guldalder var han bare en lille mand, der som alle andre ønskede sig det bedste af livet, men det lå ikke i hans kort. Havde Ole Kollerød ikke været så begavet, var hans navn gået i glemsel sammen med mangen et sølle liv. Men i de sidste måneder af sit liv, medens Ole Kollerød sad i Stokhuskælderen og ventede på, at dødsdommen skulle eksekveres, skrev han sine erindringer. Hans levnedsbeskrivelse var tænkt som et modskrift til Jens Veibel Neergaards bog fra 1838 om Idioter og kendte forbrydere (F.E.Word, Ole Kollerød Pedersen m.fl.). Ole Kollerød havde læst bogen og var blevet meget oprørt over den dæmonisering, der skete med ham, som udtrykt i metaforen “En Tiger blandt mennesker”, men hans manuskriptet blev aldrig trykt. 150 år efter landede det hos Dansk Folkemindesamling, som i 1978 udgav det rigt illustreret og i Ole Kollerøds originalsprog.

Nu har Niels Peter Juel Larsen, der i mange år har været fascineret af Ole Kollerød, gennemskrevet bogen fra dens 1800-tals nordsjællandske dialekt, til mere moderne retskrivning. Dog uden at det er gået ud over datidens terminologi, det er således stadig talesprog og med de afbrydelser, gentagelser og indskydelser, som Ole Kollerød i sin tid har anført.

Jeg kan godt forstå Niels Peter Juel Larsens fascination af Ole Kollerød. Gennem læsning af bogen tegner der sig et billede af en mand, som efter et fejltrin havde mere end svært ved at komme på rette vej igen. Meget af hans ulykke må tilskrives den tid, han levede i, hvor en forhørsdommer reelt set var både dommer, anklager og forsvarer. Hvor vidner kunne købes, og hvor dømte fungerede som politispioner. Samtidig var almuens liv ikke en dans på roser; man mener, at der på Ole Kollerøds tid var ca. 60.000 mennesker, der levede af at tigge. Det var ikke ualmindeligt at se dem ligge og dø af sult, kulde eller sygdom langs vejene. Så set i det perspektiv kan man godt forstå at folk forsøgte at klare sig så godt, de kunne ved at stjæle, hvis ikke de kunne skaffe sig arbejde.

I de 38 år, Ole Kollerød levede, var han en flittig gæst i arresten, Blåtårn og Stokhuset. Så bogen er ikke kun en skildring af samtiden og hans liv, men også af datidens retssystem og afsonings muligheder. Et mørkt billede af et stykke Danmark uden meget guldalder glimmer.

Jeg kan varmt anbefale En morders bekendelser, den er interessant som kriminalfortælling, men den har også masser af historisk gods i sig. Den belyser en side ad Danmarkshistorien, man normalt ikke hører så meget om. Efter hvert kapitel har Niels Peter Juel Larsen tilføjet et afsnit, der sætter Ole Kollerøds tekst i kontekst, og kommer med supplerende informationer, og der er løbende tilføjet noter med forklaring på begreber og hændelser. Bogen slutter med et efterord og en kort litteraturliste.

Niels Peter Juel Larsen (1942) er forfatter af flere historiske romaner. Tidligere var han journalist på DR, hvor hans radiomontager bl.a. vandt Prix Italia og Prix Futura. Han har desuden været skribent på Politiken, Weekendavisen, Die Zeit og Geo.

[Historie-online.dk, den 26. april 2022]