Nationale symboler i Det Danske Rige, 1830 - 2000
Af arkivar Karin Conradsen, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv
Det er et digert værk, man her sidder over for! 1056 sider spækket med interessante vinklinger af et særdeles omfattende tema. Det drejer sig om en undersøgelse af, hvilke nationale symboler, der har eksisteret inden for den givne tidsperiode, hvorledes man har anvendt dem og med hvilket formål de er blevet anvendt. Det er et kæmpe-projekt og når man først har kastet sig over bøgerne, kan det på ingen måde undre, at forfatteren målrettet har arbejdet med dette i fire år, og at værket er blevet så omfattende.
Bind 1 – Fra fyrstestat til nationalstater - indledes med en grundig indføring i emnet, dets afgrænsning og disposition. Dette afsnit er absolut essentielt for forståelsen af bogens sammenhæng, og især forfatterens begrebsanvendelse. Den territoriale afgrænsning er af ekstraordinær betydning: i kraft af den tidsmæssige afgrænsning (1830-2000) må forfatteren nødvendigvis bevæge sig uden for vores nuværende grænser. Der er da også et helt afsnit på ca. 125 sider, hvor den nationale symbolik undersøges i henholdsvis Slesvig-Holsten, Island, Færøerne og Grønland. Bind 1 søger generelt at redegøre for anvendelsen af de danske officielle symboler, som reguleres af statsmagten.
I bind 2 – Fra undersåtter til nation – bevæger forfatteren sig væk fra de officielle, nærmest statsligt bestemte, nationale symboler, og ind i et noget mere uoverskueligt rum af uofficielle symboler. Det uoverskuelige kommer forfatteren imidlertid rigtig godt i møde ved at strukturere området. Hun vælger at kategorisere symbolikken i fire hovedgrupper: sproget, historien, landskabet og naturen og endelig nationens inkarnationer og helte. Under disse kategoriseringer kan man finde så vidt forskellige symboler som Holger Danske, bøgen og svanen.
Og hvem kan så have interesse for en sådan afhandling? Ifølge pressemeddelelsen er den møntet på både lægmand og faghistoriker. Der er ingen tvivl om at sidstnævnte kan få et enormt udbytte ud af at terpe sig igennem bogen. Adriansen har udført et kæmpemæssigt stykke forskningsarbejde, og hun formår at formidle det på et helt acceptabelt videnskabeligt niveau. Her er redegørelser for forfatterens metodiske overvejelser, vanskelige begreber – såsom nationalisme – bliver nøje defineret og der er mange kommenterede henvisninger. Men den akademiske stil sætter jo så også en begrænsning i forhold til målgruppen. Selv om Adriansen har en let pen og de styrende temaer i projektet har en bred almeninteresse, så vil der næppe være ret mange lægmænd, der vil læse værket fra ende til anden. Det behøver man så heller ikke nødvendigvis. Bøgerne vil givet vis kunne bruges som opslagsværker, dog må mindste krav være, at man læser indledningen igennem for at få styr på de anvendte begreber.
