Rigets overlevelse
Danmarks efterretningstjeneste fra 1848 til 1870 viste, hvordan spioner under de slesvigske krige arbejdede i det skjulte. Tjenestens arbejde viste også, hvordan officererne lod sig lede og vildlede af de forskellige efterretningsbilleder. Første bind af to er en udvidet udgave af en ph.d. -afhandling ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet
Af Michael Koch
Den skriftlige kommunikation i dag er komplet anderledes, end den var i 1848. Fra 1840´erne begyndte man at skifte den gamle gåsepen ud med en stålpen. Derfor kunne bogstaverne blive mindre, og der kunne stå meget mere på en side. Det gjorde det meget svært at læse teksten med nutidens øjne. Når det så samtidig var skrevet med gotisk skrift frem til 1875, kan det være uhyre svært for en forfatter at komme igennem en stor mængde tekst. Hele fire forskellige personer har været i spil, for at forfatteren har kunnet tilegne sig nok viden til at læse sig igennem teksterne, som er research til dette værk. Efter fire år som arkivar i Rigsarkivet blev forfatteren ansat som ph.d. -stipendiat med et projekt om Politiets efterretningsvirksomhed omkring 1. Verdenskrig.
Bogen indeholder først en nødvendig indledning for at kunne læse og skabe overblik over bogen. Denne indledning består af flere afsnit. Først en læsevejledning til bogen samt en kort præsentation af de centrale begreber, genren efterretningshistorie og de europæiske efterretningstjenesters “selvfortællinger”. Derefter en forskningsoversigt og en undersøgelse af mulighederne for yderligere analyser. Indledningernes sidste afsnit introducerer fremstillingens temaer og inspirationskilder.
I forfatterens studie af de slesvigske krige er de væsentligste kilder i arkiverne skrevet med gotisk skrift. Derfor har det ikke været nogen enkel sag at skabe et komplet overblik over alle kilder, og derfor udvalgte forfatteren centrale enkeltsager på baggrund af trykte kilder samt registrene til journalsagerne. Dermed skabtes en række “casestudies” som grundlag.
Det er helt enestående læsning i bogens kapitel to om Den 1. slesvigske krig. Forfatteren har været igennem al historisk viden om krigen, og tilført beretningen om de første erkendelser af vigtigheden af at have et fungerende efterretningsvæsen. Bogen beskriver, hvordan efterretningsvæsnets organisation og ledelse blev til, og hvilke kræfter der kom i spil.
Meget spændende var det at læse om Slaget ved Isted 25. juli 1850, hvor 50.000 soldater tørnede sammen og efterlod 6.000 dræbte, sårede eller tilfangetagne soldater. Beskrivelsen af den første succesfulde ubåd, den såkaldte helvedesbåd, var også spændende. Konstruktionen af båden i Kiel blev fulgt tæt af den danske efterretningstjeneste. Wilhelm Bauers ubåd blev fremført mekanisk af en sømand, mens en anden styrede den. Meningen med båden var at komme under fjendens skibe, befæste en krudttønde, for så at sejle væk. Når man så trak i et reb, sprang en fænghætte, og krudtet gik af med et brag. Båden sank ret hurtigt, men er blevet bjærget, og står på museum i Dresden.
En skitse over de preussiske fæstningsværker ved Sønderborg og Dybbøl, som blev vedlagt den franske ritmester Fays rapport dateret 7. december 1869 efter en rekognosceringsrejse til Slesvig. Den oprindelige tegning er med al sandsynlighed et produkt af det hemmelige dansk-franske efterretningsarbejde og stammer fra danske efterretningskontakter
Vi hører om mange danske “spioner”, og om hvordan forsvaret/militæret skiftede meninger om efterretningstjenesternes værdi, og tjenesterne blev da også oprettet og nedlagt flere gange i årene 1848-1870. Det tjener til forfatterens ære at have evnet at researche sig gennem de meget vanskelige kilder. Det gælder også den store indsigt i krige og konflikter i de år. Bogen henvender sig primært til læsere med god historisk viden, stor interesse for de slesvigske krige og tiden op til 1870, og giver dybt og omfattende indblik i landets første spioneri.
[HIstorie-online.dk, den 30. april 2025]
