2. Verdenskrig Atlas

Af Peter Mouritsen, cand.mag. i historie og russisk

Beklageligvis må jeg sige, at det her simpelthen ikke er en særlig interessant bog. Og det på trods af, at jeg faktisk læser en del krigslitteratur og normalt synes, det er spændende. Naturligvis kan man finde mange fakta, og de mange kort giver da også et overblik. Men de generelle indtryk jeg har fået af bogen er, at den er sjusket, upræcis og overfladisk.

En retfærdig indvending mod det er, at jeg har for store forventninger, og man ikke kan kræve fordybelse af en bog, der dækker hele Anden Verdenskrig på 250 sider, hvoraf det meste er kort. Og det er naturligvis rigtigt.

Og så skete der det og så skete der det...
Der løber en tekst igennem hele bogen, som  kæder de mange kort sammen og sikrer, at bogen kan læses som en sammenhængende fremstilling. Den er overfladisk og ikke særlig spændende. Den følger en lidt kedelig så skete der det og så skete der det-fremstilling, men da bogen formentlig er tænkt som opslagsværk, er det sikkert ikke mange, der giver sig i kast med den. Hvert kort er også forsynet med en forklaring, som beskriver, hvad pilene og fronterne på kortene handler om. Desværre er det stort set det samme, der står i den fortløbende tekst og i boksene. Det er temmelig trættende, hvis man som jeg forsøger at læse bogen fra en ende af. Selv de godbidder, som er lagt ind for at peppe historien lidt op, går ofte igen begge steder. I begyndelsen undrede jeg mig over, at jeg syntes, jeg havde læst præcis det samme for et øjeblik siden, men til sidst blev det uudholdeligt.

Der er gjort forsøg på at gøre teksten spændende ved for dramatisere begivenhederne, men pladsmanglen er så stor, at det ofte falder til gulvet. Et eksempel kunne være fra side 156: ”Operation Cobra, det amerikanske forsøg på at bryde igennem, begyndte under ugunstige omstændigheder, og om aftenen 25. juli frygtede Eisenhower, at offensiven skulle slå fejl. Men general 'Lightning Joe' Collins' VII Corps hamrede gennem de tyske linjer og fortsatte fremstødet mod relativt svag modstand.” Det var helt sikkert nervepirrende for Eisenhower, men vi skal vide mere om soldaterne og situationen på slagmarken for, at spændingen fra krigen slår igennem i teksten. Forsøgene på at gøre det spændende falder til jorden, fordi spændingen ikke kan bygges op. Det havde været bedre at undlade den slags og bruge pladsen på fakta og informationer.

Et andet kritik punkt er udbredt sjusk og mystiske undladelser. Det kan ske for en hver, at de russiske generaler ikke staves ens alle vegne. Det handler om translitterering og kan smutte, selv om det ikke er tjekket. Det kan også smutte, at man kalder den ”republikanske sag” for pro-franco i den spanske borgerkrig (side 14). Det minder også om sjusk når det i bogens begyndelse forklares, at Hitler kom til magten ”Efter en lang række opstande og politiske gadekampe...” helt udeladt er, at Hitler blev valgt ved et demokratisk valg. Der er meget af den slags, som nærer tvivl om, hvorvidt resten er lige så sjusket og upræcist.

Efter min mening kunne teksten være brugt bedre til at forklare om krig, kort og geografi. Til læsning af kortene kunne det være nyttigt med en kort indføring i strategiske og taktiske overvejelser.

Mange kort – men mangelfuld forklaring
Bogen har virkelig en mangfoldighed af kort. Mange af dem er gode. En særlig ros skal lyde til afsnittet om krigen om Atlanten. Her bliver det tydeligt, hvad der foregår, og hvad der er på spil. Men desværre lider kortene generelt af dårlig symbolforklaring. Det vrimler med bokse med streger og krydser og pile i alle retninger, men sjældent er de forklaret særlig godt. De ledsagende tekster anvender ofte floderne og andre landskabsmæssige forhold som geografiske fikspunkter, men de angives ikke med navn. Heller ikke når de specifikt er nævnt i teksten. Det gør det svært at følge med og finde rundt.

Den mangelfulde symbolforklaring gør det også svært at leve sig ind i begivenhederne som kortene beskriver. Og det er ærgerligt, for det havde gjort det lettere for lægmand at gennemskue kortene og ville give den indre skrivebordsgeneral frit løb.