Menu

Luftwaffe - Fighter Pilots

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 253

 

Af Kresten Søe

Få og små ændringer i forhold til det danske tobindsværk fra 2017

Bogen er en engelsk udgave/oversættelse af forfatterens - Jagerpiloter i kamp 1939-1945 bd. 1-2.
Ved udeladelse af billedmaterialet af økonomiske årsager foreligger bogen nu i samme store format som førsteudgaven.

Den foreliggende engelske udgave er således udgivet med enkelte fejlrettelser, let revideret og med tilføjelse flere øjenvidneberetninger og nye tabeller. Tiltag som her sammen med udeladelse af det meste billedmateriale muliggør, at denne engelsksprogede udgave kan udgives i et bind med de nævnte andre begrænsninger stort set fremstår identisk med det tilsvarende danske tobindsværk fra 2017.

Kronologisk struktur og geografisk indholdsopbygning

Værket indledes med oplysninger om Luftwaffes jagerenheder og piloter, fly, grundlæggende organisation og ledelse.

Herefter følger - med hver sin indledende historiske ramme - en række hovedafsnit med tema i fx perioder, geografiske områder. Krigsskuepladser og større operationer Fx Unternemen Barbarossa, og.  Luftkrigen over Danmark udfylder således godt 22 sider i ”Luftwaffe over Europe” og et par sider under Weserübung.

Fremstillingen uddybes overalt med en lang række mindre og større indslag fra autentiske kilder med selvoplevede markante episoder, luftkampe og stof om jager-esser og feterede stjernepiloter.

Den historiske redegørelse er bred med fx nedslidning, angsten for styrt og nødlanding i det åbne hav, alkohol og indtagelse af samme, psykisk pres og Luftwaffes krigsforbrydelser ved fx brug af Kz-fanger i forbindelse med dødsensfarlige eksperimenter fx med piloters overlevelsesmuligheder i det kolde havvand. Endelig bringes et spænde afsnit ”Jets in defending of the Reich” og et afsnit og de tyske selvmordsenhed, der bestod af de såkaldte ”Rammjäger”.

Hertil kommer et væld af fakta og en stor del tabeller med udviklingen i de forskellige jagerenheder mht. over og lavere officerer i de forskellige ”Geschwader”, som hver især i forhold tidspunktet i krigen bestod af tre-fire grupper hver med fire Staffel (eskadriller) af 16 fly i alt således en numerisk kampstyrke i de forskellige Geschwader på 190 til 276 jagerfly. Yderligere tilkommer nedskydninger under skiftende kampvilkår.

Luftkrigens tyske jager-esser

De nazistiske jager-esser stod i aviser og propagandabladene som krigens riddere med den ultimative topscorer Eric Hartmann i spidsen. Hartmann tegnede i sin Messerschmitt BF106 alene for 352 nedskydninger, oberst Gerhardt Barkhorn nedskød i sin Messerschmitt BF109 og senere i Focke-Wulff 190 for 301 luftsejre, mens Otto Kittel bidrog med 267 ligeledes på østfronten. Ikke færre end 15 Luftwaffe piloter opnåede på den måde mere end 200 nedskydninger, mens yderligere 107 tegnede sig for over 100. Mens esserne i følge bogen ofte optrådte i en grotesk indbyrdes konkurrence, så var billedet af deres meriter ikke reelt dækkende for kvaliteten blandt de tusinder almindelige tyske jagerpiloter, der efterhånden som krigen skred frem, i stadigt større antal med deres stadig mere og mere rudimentære uddannelse udgjorde en slags kanonføde for de langt mere veluddannede amerikanske og engelske piloter i en grotesk overmagt på 1 mod 10. Alt samme et moment der i kraft af til stadighed formindskede antal mesterpiloter efterhånden sled Luftwaffe op.

Vurdering og målgruppe

Den engelske udgave står som den danske i stort format. Her med et flot foto af en Focke-Wulff 190A i luften afbildet hen over omslaget.

Alt i alt fremstår bogen som den danske udgave trods fravær af det atmosfæremættede billedmateriale som et imponerende fagligt grundigt og veldisponeret værk, der tillige med ikke mindre end 40 siders kilder, noter, gengivelser af fx gradstegnnoter noterer sig for en stor bagvedliggende research.
Hertil kommer de mange spændende vinkler og afsnit med krigens psykologi, mandskabets moral, forhold til nazismen, viden om og deltagelse i krigsforbrydelse samt anvendelse af den nye Messerschmitt BF.262 jetjager. Alle sammen vinkler, som ikke normalt præger genren.

Detaljerigdommen indskrænker målgruppen men udgør modsat også en faglig guldgrube for de mange engelsksproglige videregående interesserede. Dertil udgør de mange dramatisk øjenvidneskildringer, episoder og kildeuddrag direkte i fremstillingen tilføjer en fin autentisk atmosfære.

Det engelske sprog er ret letlæseligt og rummer ikke det utal af tekniske oplysninger der til stadighed sætter sit præg på denne genre.

[Historie-online.dk, den 27. juli 2024]

Se relaterede artikler
Arnhem
I kamp for Danmark
Flugten fra ghettoen