Auschwitz

Af David Høyer, historiker, TV-anmelder på historie-online

’I er ikke kommet til et sanatorium her, men til en tysk koncentrationslejr, og den eneste vej ud herfra er gennem skorstenen på krematoriet’ 

Disse ord faldt overfor en gruppe polske fanger, der netop var ankommet i juni 1940 til den nyoprettede koncentrationslejr Auschwitz i det tysk besatte Polen. På det tidspunkt var lejren blot én af mange interneringslejre for uønskede personer i de tyskkontrollerede områder. Men i løbet af få år skulle lejren blive synonym med et af de mørkeste kapitler i menneskehedens historie. Ingen kort boglig gennemgang kan bringe læseren ind i dette helvede på jord, men Jacques Blum og Eva Bøggild har alligevel forsøgt i bogen ’Auschwitz  - en introduktion’ at lade os stå på afgrunden og se ned i det industrialiserede bureaukratiske mordmaskineri, der rev over en million mennesker ud af deres liv og lod få overlevende sidde tilbage med erindringen om pinsler, fornedring og tab af hele familier. 

Bogen forsøger gennem sine ti kapitler at give os et overblik over lejrens opbygning, funktion, fangernes baggrund og de forskellige metoder, som den nazistiske raceideologi forsøgte at benytte sig af i forsøget på at udnytte og myrde i hundrede tusinder af mennesker. Lejrens historie bliver tillige levendegjort gennem en meget detaljeret kalender for lejrens historie, hvor man begynder at forstå størrelsesordenen bag de nazistiske forbrydelser. 

Styrker og svagheder
Bogen har som erklæret mål at rette op på det faktum, at på trods af en mængde litteratur på området kender størstedelen af danske unge i alderen 16-35 år, ifølge en Vilstrup-analyse, kun i begrænset omfang detaljerne i holocaust. Når man har sluppet bogen, der til trods for sine kun 153 sider er ret detaljeret, sidder man da også tilbage med følelsen af at være kommet et stykke længere ned under overfladen i lejrens uhyrligheder.  Bogens styrke er, at den leverer en lang række oplysninger om fangernes baggrund, lejrens funktioner, den politiske beslutning bag ’den endelige løsning’, og lejrens historie, der ellers ofte i historieskrivningen er reduceret til beretningen om gaskamre og krematorier.

Bogen har desværre også en række svagheder. Hvad angår indholdet, er det til tider svært at se, om bogen vil være beskrivende eller analyserende. Ofte er stilen holdt i en meget beskrivende facon, men til tider springer den bort fra dette spor og forsøger at forklare visse hændelser, såsom den relativt lave grad af selvmordsforsøg blandt lejrens fanger. Omvendt fremstår gerningsmændene ofte meget overfladiske som kyniske forbrydere, der matcher det billede, vi normalt får fra overfladiske Hollywood skildringer. Desværre forsøger bogen slet ikke at forklare, hvordan almindelige mennesker kan få sig selv til at underkaste andre mennesker sådanne lidelser og fornedrelser. Det er ikke et ønske om at undskylde eller sympatisere med disse forbrydere, der får mig til at efterspørge en sådan skildring. Men når ’almindelige’ mennesker kan gribe en machete og hugge deres nabo ihjel i Rwanda, eller gende flere tusinder unge mænd sammen for derefter at myrde dem med koldt blod i Srebrenica, så har vi brug for at forstå tankerne bag denne handling. Bogens store svaghed og som i den grad undergraver dens berettigelse er, at den ikke behandler denne vinkel.

Bogens kalender, der fylder godt og vel en tredjedel af bogens samlede sidetal, er både en styrke og svaghed for bogen. Når man beskæftiger sig med holocaust, er dødstallene så høje at det næsten bliver en abstrakt størrelse. Man glemmer at der bag hver enkelt af de over 6 millioner døde gemmer sig en lidelseshistorie og et liv, der blev slukket før sin tid på en barbarisk og uforståelig måde. Har man tålmodigheden til at læse bogens godt og vel 50 siders lange kalender over begivenheder i Auschwitz fra 1940 til 1945 begynder de mange skæbner pludseligt at træde ud af de godt og vel en million menneskeliv, der blev slukket bag lejrens pigtråd. Men det kræver at man holder tungen lige i munden og pløjer de godt 50 sider igennem med fortegnelser, der sjældent adskiller sig fra dag til dag.

Når nu bogen har som erklæret mål at rette op på den manglende viden blandt danske unge, skyder bogen voldsomt forbi sin målgruppe i form og indhold. Den er til tider langtrukken og detaljeringsgraden er ofte ganske uvæsentlig for andre end direkte holocaust interesserede, og man mister derfor ofte interessen for at læse videre. Hvis bogen havde taget sin målgruppe alvorligt, burde forfatterne have spurgt sig selv, hvilken årsag der lå bag danske unges manglende viden. Som forfatterne selv påpeger, er det ikke manglen på litteratur, der ligger bag denne manglende viden. Man burde derfor have spurgt sig selv, hvad der skal til for at lokke danske unge til at tage bogen ned fra hylden og med hjem, og det er her den store fejltagelse bliver begået. På et informationsmarked, der i forvejen overstrømmes med utallige bogtilbud og andet, stikker ’Auschwitz – en introduktion’ desværre ikke ud.

Jacques Blum og Eva Bøggild har måske lavet et værdifuldt værktøj for 2.g’ere, der selv ønsker at arbejde særskilt med Holocaust til deres historieopgave, men de har ikke produceret en bog, der vil blive revet ned af hylderne af folk uden en forudgående interesse for emnet, og dermed mister den sin berettigelse på et område der i forvejen er godt belyst.