Bornholm besat
Af Erik Helmer Pedersen
Det bankede på yderdøren - ved nattetide oven i købet – torsdag den 5. juli 1945 hos en anonymiseret ”installatør Nielsen” og frue, boende et eller andet sted på ”sydspidsen af Bornholm”. Helt uhyggeligt du. To åbenbart lidt tørstige soldater fra den sovjetrussiske befrielses- eller besættelsesstyrke ville have en tår ”Wasser”. Det blev dem venligt tilstået i en kop, men så kom pistolerne frem, og nu krævede de Nielsens ur. Det fik de dog ikke uden videre, og da Nielsen fik alarmeret naboerne, forsvandt røverne skyndsomt. Koppen smed de i lyngen udenfor. Røveriforsøget blev naturligvis meldt til politiet, og fra politijournalen, nu på Landsarkivet for Sjælland, har Jesper Gaarskjær hentet historien frem – uden rigtig navns nævnelse grundet arkivlovens noget firkantede 75-års regler.
Historien begynder dermed in medias res. Russerhærens dramatiske ankomst 9. maj 1945 efter to dages meningsløse bombardement af Nexø og Rønne skildres i del I, og først derpå kommer turen i del II og III til den tyske besættelse af øen 9. april 1940 – 12-17. maj 1945. Del IV er helliget regnskabets time, da 20 frihedsberuste selvtægtsmænd brugte saksen til at klippe nogle ”tyskertøse” fra 14-15 års alderen til op i tresserne skaldede, alt imens man fotografisk fastholdt den absurde begivenhed. Det blev senere takseret til 10 dagsbøder i størrelsesordenen 4-15 kr. En billig fornøjelse må man sige. Den ene hårklipper var læge, og han stod vel som garant for det sundhedsmæssige aspekt heri. Historien rundes af i del V, ”Den russiske besættelse”, hvor ikke så få bornholmske kvinder måtte lægge krop til de sextørstende befrieres voldelige selvtægt. Det stod der ikke noget om i datidens aviser. Tænk hvis russerne blev.
Hvad er det da for en type ”historie”, der her skildres med så let og flydende en pen som Jesper Gaarskjærs? Han har selv givet flere bud herpå. I forordet på s. 9 er bogen ”fra først til sidst en dokumentarisk beretning”, nogle linjer senere ”en historisk rekonstruktion” og sluttelig en fortælling med ”præg af en personmosaik”. I efterordet har det tilbageskuende været målet at ”korrigere det virkelighedsbillede, vi går rundt med” om disse så dramatiske år, idet der her ”er tale om faktisk historieskrivning”. Uden reservation må det da også holdes forf. til gode, at han overalt søger at sammenstykke en letlæselig og fængslende mosaik af historiske vidnesbyrd af højst uensartet beskaffenhed, med forf.s egne ord ”et medrivende og anderledes tilbageblik på historien”, bygget på ”hundredvis af skriftlige kilder..”, som det præciseres i forordet.
I en afsluttende kildeliste redegører Gaarskjær indledende for de kilder og den litteratur, han har konsulteret, hvorefter han i det fyldige afsnit ”Kilder kapitel for kapitel” i store træk præciserer sit kildegrundlag for hvert enkelt kapitel. Anmelderen ville dog have foretrukket rigtig gammeldags fodnoter, eller som det udtrykkes ”de små forstyrrende tal i teksten…”. Tal eller bogstaver – der lægges ikke skjul på, at den historiske grundtekst i høj grad bygger på allerede eksisterende skildringer. Gaarskjærs personlige bidrag består først og fremmest af de personlige erindringsbrudstykker og øjebliksbilleder, som kan dramatiseres frem af nok så nøgtern en tekst. Desuden har han i juni og september 2011 besøgt øen for at interviewe nogle efterlevende, som hver har en højst personlig historie at berette om disse seks forbandede år, sådan som datidens bornholmere på forskellig måde oplevede dem. I denne sammenhæng må man også prise bogens mange fotografier, ikke mindst fra ødelæggelserne i Nexø og Rønne samt fra den uhyggelige klippeaffære i Rønne.
På en udensognslæser som nærværende anmelder virker det umiddelbart, som om Jesper Gaarskjær har fortalt en god historie, om end den næppe kan karakteriseres som en rekonstruktion i ordets alm. betydning. Mobiliserer man derefter lidt af sit kritiske værktøj som historiker, kan man konstatere, at han har brugt det meste af den litteratur og frekventeret de kilder, som står til rådighed for projektet, ja han har endog været en række steder, som f. eks. Danmarks Radios lyd- og billedarkiver, som desværre ofte overses i den slags skildringer. Bogen vil givet blive læst af mange mennesker, ikke alene på Bornholm, men også andetsteds i riget, og læserne vil nyde de mange øjebliksbilleder fra Bornholms begivenhedsrige tid under hele to besættelser. Det er nærmest som i en kriminalroman: En anmelder bør ordentligvis ikke afsløre komplottet. Så læs bogen selv.
Med fare for at de efterfølgende linjer kan blive opfattet som en blegsotig historikers let misundelige holdning til det letholdte og velskrevne stykke historiejournalistik, vi her bliver præsenteret for, vil anm. dog gerne have lov til at vurdere forehavendet en smule fagkritisk. Vor forf. vil forståeligt have indcirklet nogle gode historier, som umiddelbart fanger opmærksomheden og som læst i indbyrdes sammenhæng gerne skulle formidle de tilstande og stemninger, som rådede dengang. Det forekommer dog, som om det sine steder giver et lidt skævt eller i hvert fald mangelfuldt billede af de år, ikke mindst fordi det er russertiden, som står mest centralt.
Det ville naturligvis være helt urimeligt at forlange en fuldstændig gennemgang af Bornholms historie 1940-46, men de omhandlede begivenheder havde jo en del af deres baggrund i den nok så profane hverdagshistorie om besættelsestidens udfordringer til den enkelte og til samfundet som helhed. Vi hører en del om fiskernes (og ruteskibenes) indsat i arbejdet på at etablere flugtruter til Sverige for eftersøgte modstandsfolk, men næsten intet om fiskernes hverdag med gode afsætningsmuligheder på den ene side og alvorlige problemer med brændstofforsyning og fare for minesprængninger på den anden. Ophobedes der her en del frustrationer, som kunne være med til at forklare den bitre stemning i skuffelsernes måned maj 1945, hvor man oven i købet kunne frygte forsyningsvanskeligheder? Og nok løftes vi op i den storpolitiske sfære, og møder velkendte navne som Churchill, Eisenhower, Montgomery og Stalin, men vi præsenteres ikke for en troværdig tese om årsagen til den russiske ”befrielse”. Den står ellers at læse hos Bent Jensen i storværket Bjørnen og Haren, s. 96f., en historiker, som prisværdigt nok ellers har forf.s bevågenhed. Den 9. april 1945 havde Sovjetunionen besluttet at tage Bornholm, tyske skyderier eller ej, og derved blev det.
