Danske læger under nazismen.
Af Suni Rud Gaasedal, Historisk Samling fra Besættelsestiden
Det har længe været kendt, at et stort antal danske læger var aktive i modstandskampen under besættelsen. De fleste med en interesse i perioden har formentlig også hørt om Carl Peter Værnets grufulde forsøg på at kurere homoseksualitet i kz-lejren Buchenwald. Den forhåndenværende bog samler de sager om danske læger, som samtiden mente havde handlet forkert i forbindelse med besættelsen. Andreas C. Johannsen, der selv har en baggrund som læge, har som den første fået adgang til Lægeforeningens såkaldte udrensningsarkiv. Han har derfor været i stand til at give et godt billede af, hvordan retsopgøret ramte lægerne. Bogen består af to dele. Første del omhandler, hvordan lægerne blev anklaget og straffet efter Straffelovstillægget. Anden del omhandler, hvordan den interne udrensning ved Lægeforeningens æresret forløb.
I Danske Læger Under Nazismen bliver vi præsenteret for en lang række velkendte og nye sager. Dermed får læseren et glimrende indblik i de mange forskelligartede sager, der blev behandlet i forbindelse med retsopgøret.
Det er særligt interessant at iagttage, hvordan retsopgøret mod det tyske mindretals læger forløb. Disse læger befandt sig i en særlig situation. Impulserne fra Tyskland gjorde, at der skete en udpræget nazificering af det tyske mindretal i Danmark. Fra Tyskland var der en forventning om, at mindretallet bidrog særligt til kampen for det tyske fædreland. Derfor ramte retsopgøret i særdeleshed mindretallet. Da mange af landsdelens læger under besættelsen havde haft relationer til nazismen, var lægemangelen i Sønderjylland på et tidspunkt så stor, at man måtte søge efter læger fra andre dele af landet.
Andreas C. Johannesen kommer også i bogen med eksempler på læger, der både hjalp tyskerne og modstandsbevægelsen. At lægerne i nogle tilfælde også havde stillet sig til rådighed for modstandsbevægelsen kunne være en formildende omstændighed.
Sagerne fra retsopgøret spænder vidt. Det drejer sig om alt lige fra større forbrydelser til de mindre, nærmest bagatelagtige forseelser. Et af de helt store tilfælde var naturligvis sagen mod lægen og DNSAP-føreren Frits Clausen, der blandt andet blev anklaget for "at bringe den danske stat under fremmed herredømme". I Lægeforeningens interne udrensning er der også flere eksempler på mindre sager. En af dem omhandler Svend Agner, der tog til Tyskland for at arbejde civilt som læge og blev straffet. Han blev ekskluderet fra Lægeforeningen, da man fandt, at han havde udvist en uværdig national holdning ved at yde besættelsesmagten hjælp. I forbindelse med beskrivelsen af retsopgøret mod lægerne har det været nødvendigt for bogens helhed at komme ind på forskellige love og paragraffer. Det er stof, der i sagens natur kan være tung læsning, men forfatteren formår at præsentere det, så man ikke trættes. Bogen ville helt klart mangle en dimension, hvis det var fraværende.
Det er godt, at der nu foreligger en samlet udgivelse, der beskriver, hvordan man efter besættelsen gjorde op med de læger, man i samtiden mente havde handlet forkert.
Forfatteren gør det klart i forordet, at formålet med udgivelsen ikke har været at hænge enkeltpersoner ud, men at afdække disse personers handlinger og konsekvenserne af dem. Dette fremgår tydeligt af bogen. Intet sted får man indtrykket af, at bogen er skrevet for at sværte lægerne til. Bogen er kort og godt skrevet for at give læserne et fyldestgørende indblik i, hvordan retsopgøret mod lægerne forløb i alle dets facetter. Det gør bogen særdeles godt.