De sidste timer

I forbindelse med 75 året for Danmarks befrielse har Kristeligt Dagblads Forlag genudgivet bogen med breve fra dødsdømte frihedskæmpere. Det er en stilfærdig bog med forord af Per Stig Møller.

Af Erik Ingemann Sørensen

Som barn var det en fast tradition, at min far og jeg om søndagen travede lange ture sammen. Mens han fortalte. Disse ture hører til noget af det bedste i min erindring. En dag kom vi forbi resterne af et gartneri.

Min far stoppede op og fortalte mig så historien om stedet. At frihedskæmperne her havde gemt våben under besættelsen. Tyskerne havde opdaget det – frihedskæmperne blev arresteret. Dømt til døden og henrettet i Ryvangen den 19. april 1945. Kun to uger før befrielsen.

Et barn mærker, når en stemme pludseligt ændrer sig – det gjorde jeg også. Det var tydeligt, at min far var rørt. Først senere gik det op for mig, at det var mennesker, min far kendte. I gymnasiets aula hang en mindeplade for den tidligere elev, der var blandt de henrettede den aprilmorgen. En af de piger, jeg blev student sammen med, var barnebarn af en af de henrettede. Historien blev nærværende på en helt særlig måde – og satte sine spor.

Henrettelsespælene i Ryvangen – maj 2020

De dødsdømte fik aftenen før deres henrettelse lov til at skrive et sidste brev til deres pårørende. Det er nogle af disse, der nu er udgivet i bogform.

Det er gribende læsning. Det er, som om der i deres sidste timer har været en indre styrke og ro. Det fremgår faktisk af alle brevene.

Det er breve, der bør behandles med stor pietetsfølelse. Derfor kan bogen naturligvis ikke anmeldes på samme måde som andre historiske bøger. Ej heller de enkelte breve. Det ville være noget nær helligbrøde.

I stedet lader jeg et citat fra et af brevene - skrevet den 23. juni 1943 - stå for dem alle:

”Lad Geværsalverne knitre, lad dem piske og pine, lad kun Langfredagsmørket sænke sig over landet – vi lurer dem Paaskemorgen, ”den gyldne Sal frembryder gennem den kulsorte Sky”.

[Historie-online.dk, den 27. maj 2020]