Den tyske skole og besættelsen

I 1975 markerede den tyske skole Sankt Petri i København 400-året for dens oprettelse.  Med et jubilæumsskrift. Heri blev det understreget, at skolen stod med ”reine Hände” efter besættelsestiden. Det viser sig imidlertid at være en noget lemfældig omgang med sandheden.

Af Erik Ingemann Sørensen

  Bidstrup skarpe streg karakteriserer her Den parlamentariske Kommission, der efter besættelsen undersøgte politikernes handlen og laden 1940 – 1945. Mange var af den opfattelse, at politikerne frikendte sig selv. (Privateje)

Det var næsten uundgåeligt, at Bidstrups satire dukkede op på den indre nethinde, da jeg læste om Sankt Petri skoles frikendelse af sig selv i forbindelse med den tyske besættelse 1940 til 1945. Det lød for godt til at være sandt. Det var det så heller ikke. Viser det sig i historikeren Jacob Halvas Bjerres særdeles grundige undersøgelse, der er kommet i bogform: ”Den tyske Skole og besættelsen”.

Bogen er blevet til efter et ønske fra skolens ledelse, der bad en forskerkommission om at udpege de områder, der skulle ses nærmere på. Og det skulle være en person uden tilknytning til skolen, der skulle fokusere på perioden 1930 – 1950. Alene her ligger der et nybrud, idet tidligere fremstillinger var skrevet af personer med tæt tilknytning til skolen.

Undersøgelsen hviler på 4 søjler:

1: Hvilken rolle spillede skoleledelsen og skolebestyrelsen til udbredelse eller inddæmning af nazistisk ideologi – herunder de jødiske elever og lærere?

2: Hvordan manøvrerede skolen i forhold til danske og tyske myndigheder?

3: Hvad skete der efter besættelsen?

4: Baseret på eksisterende forskning ønskes en perspektivering af skolens historie sammenlignet med andre tyske skoler i udlandet, de tyske skoler i Sønderjylland og det samtidige danske skolevæsen.

(Det skal understreges, at punkt 1 til 3 har flere underpunkter end her nævnt).

Det er tydeligt, at man ønsker ”hver en sten vendt”. Samt kigget under gulvtæpperne. Ser man på det materiale, Jacob Halvas Bjerre har anvendt, så er det et klart og fornemt bevis på, at historikeren virkelig har udført et enormt arbejde. Det er derfor heller ikke overraskende, at bogen har et endog særdeles grundigt noteapparat.

Overraskende er det vel ikke helt, at efterhånden som skeletterne vælter ud af skabet, ja så stivner skolens egen forklaring om de rene hænder. Punkt for punkt. Dog burde man meget tidligere måske have overvejet, om en tysk skole på nogen måde kunne undgå nazistisk overvågning og vejledning. Det lyder ret usandsynligt, at den skulle have været en uskyldighed.  

Gymnastikopvisning på skolen før besættelsen. Som det fremgår af billedet, er nazismen markeret tydeligt med svastika på rød bund. Det efterlader just ikke iagttageren til at tro, at indpodningen af nazismen var ikkeeksisterende. (Foto: HPN).

Nazificering af skolen

Som tysk udlandsskole var Sankt Petri underlagt Auswärtiges Amt – det tyske udenrigsministerium. Skolen var afhængig af den økonomiske støtte fra Tyskland, hvorfor man gjorde alt for at leve op til krav herfra. I 1932 kom det til en strid mellem to grupper tilknyttet skolen vedrørende forholdet til nazismen. NSDAP fik lidt over en tredjedel af stemmerne ved valget i 1932 (37.4 %). Den ene gruppe ønskede at nazificere skolen, mens den anden var mere moderat. I lærergruppen satte splittelsen også sine spor. Især de udsendte lærere fra Tyskland ønskede en nazificering. I 1933 var det nazistiske diktatur i Tyskland blevet en realitet.

I 1934 fik skolen ny skoleleder, Fritz Maywald. Han var drivkraften for den nazificering, der nu tog fart. De mange akter, Jacob Halvas Bjerre har været igennem, viser blandt andet, at Hitlerjugend – den nazistiske ungdomsorganisation – blev stiftet på skolen. Her fandt en stærk indoktrinering sted. Yderligere kom der undervisningsmateriale fra Det tredje Rige, systemunderbyggende og supplerende til de nazistiske ideer, der i den grad kom til at præge skolen og dens tyske elever. I efteråret 1943 viste det sig, at Fritz Maywald havde sagt noget negativt om Hitler. Så faldt hammeren, og han måtte på orlov.

Nævnes skal det også, at der på skolen havde været 74 elever, der enten var jøder eller såkaldte Mischlinge. Danske elever, der kom ind under denne kategori, undgik skolen efter 1933. I 1936 forbød man, at der blev ansat jødiske lærere på skolen. Det kunne jo vække opsigt uden for skolens mure, så man formulerede det på en ”fiks” måde: kun personer med protestantisk tro kunne ansættes på skolen. At der var to katolske lærere ansat, betød tilsyneladende ikke noget.

Interessant er det også, at Sankt Petri markerede fire begivenheder, der var tæt forbundet med Det tredje Riges mærkedage. Ud over Hitlers fødselsdag drejede det sig om den 30. januar med ”Tag der nationalen Erhebung” - dagen hvor Hitler blev udnævnt til rigskansler – den 24. februar - dagen hvor NSDAP blev stiftet i 1920 og så den 9. november, der var ”Gedenktag der Bewegung” – da kuppet i München mislykkedes.

Man må nok konstatere, at Sankt Petri var på den forkerte side både før og under den tyske besættelse af Danmark. At Werner Best og hans kone havde børnene gående på skolen er også et tegn på, at de var ganske tilfredse med skolen og dens opdragelse. Det samme gjorde sig gældende for Renthe-Fink.

Skolen kom videre efter befrielsen

Man kunne måske have forventet, at denne tyske skole måtte lukke, da danskerne tog et opgør med de fem år. Men den dag i dag fungerer den på bedste vis. Her påviser forfatteren, at præsten ved den tyske skole, Werner Görnandt, spillede en central rolle for skolens overlevelse. En meget selektiv anvendelse af forskellige materialer og fremlæggelsen af skolens danskhed og afvisning af nazismen – man undres såre – var en af årsagerne til, at undervisningsminister Hartvig Frisch i 1949 frikendte skolen og gav den stemplet: ”loyal mod Danmark”. Frisch var ellers ikke karrig med at stemple folk. Det var ham, der kaldte stikkerlikvideringerne for mord.

Rent økonomisk kneb det med overlevelsen. Men så eftergav Undervisningsministeriet skolen den million, der ellers stod som erstatningskrav.

Tilføjes skal det, at skolen i dag er en yderst moderne skole, der lever op til de krav, samfundet stiller til dagens undervisning.

  I dag er der ikke længere sorte skygger, der hænger over skolen i København. (Foto HPN)

Det er et flot og grundigt stykke forskning, forfatteren har gennemført. Stor ros for det. Formidlingen er præget af, at det er et videnskabeligt værk. Det forklarer nok den til tider noget gumpetunge tekst. Men opgaven blev løst.

[Historie-online.dk, den 13. december 2023]