Hvem var hvem 1940-1945
Af Palle Andersen, Historisk Samling fra Besættelsestiden
I 2002 udkom Gads Leksikon om Dansk Besættelsestid 1940-1945. Denne publikation er der nu fulgt op på med den aktuelle udgivelse af Hvem var hvem 1940-1945, på det samme forlag og med de samme redaktører. Hensigten med det biografiske leksikon har været at få beskrevet et bredt udsnit af de personer, der på forskellig vis spillede en rolle under besættelsen eller som er blevet tillagt en rolle i perioden. Der drejer sig ikke kun om de sædvanlige og tidligere biograferede politikere, embedsmænd, militærfolk og modstandsfolk men også om skikkelser fra det økonomiske liv og fra kulturlivet samt spillets tabere: Personer fra den tyske besættelsesmagt, - samt stikkere, terrorister, hipofolk m.fl., dvs. danskere i tysk tjeneste eller i det mindste på den forkerte side af stregen, da regnskabet skulle gøres op. Alt i alt er det blevet til godt 500 artikler i varierende størrelse udarbejdet af 49 danske forskere. I parentes bemærket er besættelsestidshistorie tilsyneladende en mandebeskæftigelse. I hvert fald optræder der kun fire kvinder på forfatterlisten. Og der er slet ikke blevet plads til nogle af de journalister, der også har stået for nybrud de senere år.
Mere end halvdelen af de knap 500 personer biograferes for første gang, i det mindste i en besættelsestidssammenhæng. I en lang række tilfælde har det været nødvendigt at gå i arkiverne, og leksikonet præsenterer dermed ny viden om personer og sagsforhold.
Det har været redaktionens hensigt at henvende sig til såvel almindeligt interesserede som forskere, og generelt må man sige, at sproget i artiklerne lever op til målsætningen.
Med den brede personkreds samt det forhold at personer på mellemniveau og ”på gulvet” også portrætteres, imødekommer bogen en udbredt biografisk interesse hos offentligheden i forbindelse med besættelsestiden, der rækker videre end en interesse for de kendte. Samtidig afspejler leksikonet, at en ny generation af historikere har fået godt fat. Den nye generations interesse for tidligere marginaliserede emner såsom det tyske repressionsapparat Gestapo og dets dansk-tyske terrorforgreninger, tyskerpiger, østfrontfrivillige, stikkerdrab og den økonomiske kollaboration er således med til at præge billedet. Den i de senere år ofte anvendte gruppebiografiske tilgang i historieforskningen i udlandet og herhjemme betyder også at individet, høj eller lav, bliver interessant som type, som repræsentant for en helhed. Dette gør det forsvarligt at gå længere ”ned”, end man tidligere ville have gjort.
Bogen er bygget strengt alfabetisk op, hvilket umiddelbart gør den velgørende nem at anvende. Man kan også ty til bogens register, men her melder et problem sig. Den enkelhed, som den alfabetiske opbygning borger for, savner et modspil. Den alfabetiske opbygning burde i forbindelse med registeret have været suppleret med en nøgle til at skabe en større sammenhæng imellem biografierne. Hvis man eksempelvis vil have et samlet billede af personkredsen omkring Werner Best (så langt disse nu er biograferede), kan man ikke i registeret få emneorienterede henvisninger, hvor adskillige opslag er kædet sammen. Heller ikke i artiklerne er der direkte hjælp at hente. Hverken i form af direkte henvisninger til supplerende artikler eller i form af udhævninger af opslagsord. I bunden af artiklerne nævnes blot kilde- og litteraturhenvisninger. Samt hvor en person tidligere har været biograferet, hvis dette er tilfældet. Det sidste nævnes dog ikke, hvis en person tidligere har været biograferet i Gads 2002 på trods af, at der i en del tilfælde er tale om direkte genoptryk. Eller genoptryk med kun kosmetiske ændringer i forhold til 2002-leksikonet. Dette formindsker naturligvis nyhedsværdien, og man kunne spørge, om ikke redaktionen fra starten af skulle have slået et større brød op, når nu man var i gang. Allerede i forordet liner redaktionen op til ”en fremtidig udgave af leksikonet”. Forestiller man sig så at brugere om to, fire eller seks år i endnu højere grad skal investere i genoptryk? Havde det ikke været bedre at satse på at gøre arbejdet mere fuldstændigt i ét hug frem for næsten brødebetynget (”Redaktionen er ikke i tvivl om, at der findes en række personer, der med samme ret kunne være medtaget som dem, der er optaget, og lader sig gerne inspirere …”) at love bod og bedring i fremtiden.
Så vidt kritikken, som naturligvis ikke skal spærre for den indsigt, at det nye biografiske leksikon er et fremskridt såvel i vores viden om besættelsestiden som i denne videns systematisering og tilgængelighed. Målt med disse alen skal leksikonet bydes velkommen.
