Korttegneren og pressefotografen
Af Poul Ulrich Jensen
I begyndelsen af 1945 var to unge mænd, bosat i samme ejendom i det centrale Århus, i gang med forberedelser til sabotageaktioner rettet mod den tyske jernbanetrafik. Agnar Larsen, der var ansat som tegner på Århus Stiftstidende, kortlagde minutiøst jernbanenettet omkring Århus, medens fotograf Ib Hansen på etagen nedenunder brugte sit mørkekammer til at fremstille bomber. I det hele taget var den århusianske modstandsbevægelse særdeles aktiv her i krigens sidste fase, og fra nytår til befrielsen 4. maj blev det til mere end 50 aktioner. Også schalburgtager og likvideringer blev optrappet, og Besættelsestiden kom til at koste i alt 216 århusianere livet, deriblandt 30 modstandsfolk. Både Agnar Larsen og Ib Hansen slap imidlertid levende fra deres aktiviteter og er nu stået frem med hver sin beretning om de dramatiske begivenheder.
For Agnar Larsen har det været et gensyn med en fortid, der hidtil har været gemt af vejen på grund af de menneskelige omkostninger – tab af venner og bekendte, og for den sags skyld også dystre minder om tyske soldaters død under sabotagehandlingerne. Vejen til den århusianske ”undergrund” gik over et stort talent for tegning og en ansættelse på Århus Stiftstidende, hvor adskillige medarbejdere var involveret i modtagelsen af sprængstof, våben og radioudstyr i samarbejde med den engelske sabotageorganisation Special Operations Executive. Århus var et trafikknudepunkt for de tyske troppebevægelser i Jylland, og de forskellige jernbanelinjer, der udgik fra Hovedbanegården, var oplagte sabotagemål.
Det blev Agnar Larsens opgave at kortlægge jernbanenettet omkring Århus – en mission, der skulle vise sig at medføre adskillige dramatiske konfrontationer med Værnemagten. Hæsblæsende forfølgelser og skudvekslinger udgør således en væsentlig del af Agnar Larsens erindringer, men mest indtryk gør de personlige tragedier, som rammer i flæng i krigens sidste fase. Der er vennen Otto, der efter en lystig bytur bliver likvideret af et par Hipofolk, og kæresten Maria, en stærk personlighed, der efter et ophold i tysk fangenskab får svære psykiske problemer.
Men også blandt besættelsestropperne er der mennesker, der betaler krigens omkostninger, som det fremgår af kapitlet ”En tysker græder ud”, hvor Agnar Larsen i al fredsommelig på en bænk i Den Gamle By mødes med den ansvarlige for aviscensuren på Århus Stiftstidende, Sonderführer Tödter. Han passer ikke ind i det sædvanlige fjendebillede, men er fuldt bevidst om nazismens vildfarelser og har betalt dyrt for dem, idet hele hans familie er omkommet under de allieredes bombeangreb på hjembyen Kassel. For Agnar Larsen var de mange oplevelser under Besættelsen en så stor følelsesmæssig belastning, at det var svært at deltage i glæden og festen omkring Befrielsen. Han lod Århus og de mange dramatiske oplevelser bag sig, og der skulle gå mange år, før det blev muligt at skrive om dem. Men nu er det heldigvis sket, og samtidig er beretningen gennemillustreret med forfatterens egne akvareller.
For Ib Hansens vedkommende har der ikke været den samme barriere at overvinde. Hans aktiviteter i modstandsbevægelsen er blevet omtalt gennem årene i både aviser og fjernsyn, men det er først nu, de er samlet på tryk. Den senere mangeårige pressefotograf ved Århus Stiftstidende dokumenterede også hele Besættelsestiden gennem kameraet. De første fotos fra den 9. april 1940, hvor gymnasieeleven Ib Hansen på grund af sine tyske sprogkundskaber blev kommanderet til at vise vej for besættelsestropperne, blev publiceret i Skive Folkeblad. Efter studentereksamen i 1943 udviklede der sig en vis kontakt med den lokale modstandsbevægelse i Skive, og de illegale aktiviteter fortsatte, først i København og senere i Århus. Her var havnen centrum for de mange skibstransporter mellem Norge og Tyskland, og byen formelig vrimlede med besættelsesmagtens soldater. Modstandsbevægelsen var i begyndelsen opsplittet i forskellige grupper alt efter politisk observans, men efterhånden kom der mere samling på aktionerne og koordinering af sabotagen, der for Ib Hansens vedkommende koncentrerede sig om jernbanestrækningerne omkring Århus.
For en næsten nyslået student fra Skive var det en voldsom omvæltning pludselig at cykle rundt med bomber og sprængladninger i rygsækken og en maskinpistol eller revolver gemt under frakken. Desuden havde han næsten altid kamera eller smalfilmsapparat med, så modstandsarbejdet kunne dokumenteres for eftertiden. Ikke alle aktioner gik lige godt, og et medlem af Ib Hansens sabotagegruppe blev dræbt af en vagtpost, medens en anden blev arresteret og døde i koncentrationslejr. Det blev dog til adskillige vellykkede sprængninger, der i længere perioder afholdt tyskerne fra at benytte jernbanerne.
Efter Befrielsen assisterede Ib Hansen de engelske tropper, der på Langelandsgades Kaserne modtog den officielle tyske overgivelse, og de følgende uger blev det til noget af et triumftog til både Viborg og Skive. Tiden i modstandsbevægelsen fik senere i livet en anden betydning for ham end for Agnar Larsen - en indre ro og tryghed ved tanken om en indsats, der var med til at sikre et frit Danmark. Besættelsestiden og modstandskampen har således forskellige måder at leve videre i erindringen, men både i Agnar Larsens og Ib Hansens tilfælde står de stadig skarpt og nærværende.
Bogen om korttegneren og pressefotografen og deres beretninger fra modstandskampen er et eksempel på, at der stadig er spændende og informative historier at fortælle, her desuden fremragende illustreret med Agnar Larsens akvareller og Ib Hansens fotos. Det er kulturredaktør på Århus Stiftstidende, Peter Nørskov, der har skabt rammerne for bogen. Agnar Larsens har selv forfattet sit bidrag, der er blevet udbygget gennem interviews, medens Ib Hansens historie er blevet til udelukkende ud fra interviews. Peter Nørskov har desuden suppleret de to beretninger med faktuelle informationer i et udmærket notetillæg.
