Kurs mod friheden

Gilleleje under 2. verdenskrig, jødernes flugt til Sverige og dansk-svensk samarbejde i kampen mod nazismen. Et usædvanligt grundigt værk. Gilleleje oktober 1943 - stedet hvor mange skæbner blev afgjort. En imponerende billedside og gribende tekst

Af Michael Koch

Mange af os kender de uhyggelige beretninger om jødernes flugt. Ikke mindst via Gilleleje, hvor uselviske danskere kæmpede for at hjælpe så mange som muligt ud af tyskernes søgelys. Vi kender også de tragiske omstændigheder, dengang mange blev taget på kirkens loft. Mange jøder kom direkte i koncentrationslejrens rædsel.

Når man får denne bog i hånden spørger man unægteligt sig selv, hvorfor den ikke er blevet skrevet tidligere. Sådan er det jo reelt med mange historiske bøger, også om Besættelsen. Denne bog er blevet til i et dansk-svensk samarbejde, som blev indledt tilbage i 2016. Endelig kan der kastes kraftigt lys over flugten via Gilleleje i oktober 1943 - og den tyske nidkærhed med at finde og fange mennesker på flugt.

Byens geografi og forhold beskrives, ligesom vejret i de vigtige dage for sejladsen indgående er medtaget. Scenen bliver sat til en gennemgribende beskrivelse af alt, hvad der skete i byen under jødernes flugt via havnen. Det kræver 456 sider i stort format at fortælle, hvor svært det var for alle, som ikke var Gestapo, tysker-venlige eller håndlangere for tyskerne. Ind i mellem meget gribende læsning. Det gør ondt at læse om skæbnerne.

På hver eneste tekstside skinner det igennem, at de to kompetente forfattere blandt andre har bedt besættelsestids-eksperterne Dines Bogø og Niels Gyrsting, om at bistå projektet.  De besidder et mere end enormt kendskab til besættelsens fakta. Med de to herrer og adskillige andres navne i forordet, kan købere af bogen være sikre på, at der er dokumentation for bogens anbringelser. Sagt på moderne dansk: Så er den bare helt i orden.

Beboernes beretninger fra dengang i Gilleleje er også med i bogen. Behageligt indskudt i teksten så læseren præcis ved, hvor der er tale om folks egne erfaringer. Det gør fortællingen levende og uhyre relevant. Det er både anekdoter, hårde triste episoder og stemningsbilleder fra byen. 

Under læsningen af forfatterens tekst og beretningerne er der mange episoder og fortællinger, man får lyst til at citere i denne anmeldelse. Det er en hel del spændende, overraskende og også pudsige afsnit om livet i Gilleleje. Det er blot uhyre vanskeligt at vælge, for det er side efter side, hvor det er så spændende beretninger, der gør det nemt at leve sig ind i de historiske dage.

I bogen er der syn for sagen som aldrig før set. Side efter side er der opsat skemaer med alle mulige detaljer om køberne, fiskerne og andre, der hurtigt skulle over, efter det var for farligt at blive.

Mange danskere kender episoden med skonnerten M.A. Flyvbjerg, og skibets rejse med flygtninge fra Gilleleje til Høganäs. Optakten, fakta og de personlige beretninger om de forfærdelige dage i Gilleleje op til den 6. oktober 1943. Bogen behandler over mange sider seriøst og grundigt alt omkring skibets afrejse. Bogen beskriver ikke mindst de flygtninge, som ikke kom med ombord. Pludselig var der nemlig flere, der af god mening råbte: Gestapo kommer! - men de kom ikke før lidt senere. Det havde store konsekvenser, ikke mindst for de efterladte flygtninge, der senere blev gemt på Gilleleje kirkes loft.

Jeg vil endnu engang slå fast, at bogens grundighed kan få den mest garvede historie-interesserede udi Besættelsen til at læse hele fortællingen flere gange og udtrykke den største beundring for det enorme forarbejde, grundigheden i research, og ikke mindst den gribende dygtige metodik i produktionen af teksten.

 Skæbner kan i krigstid afgøres på få øjeblikke: En hel familie kom med skonnerten, dog ikke fru Oppenheim. Hun blev kørt på en cykel af en hjælper, og fruen nåede ikke ned på havnen - og hun kom derefter i koncentrationslejr. Få minutter og få meter fra friheden.

Et navn der er uløseligt knyttet til nordkysten og jødernes flugt er Hans Juhl, eller som han blev kaldt Gestapo-Juhl. En gennemsyret ond mand, som ikke regnede et menneskeliv for mere end endnu en indfanget jøde til statistikken. Som om de stakkels mennesker ikke havde prøvelser nok, stod de også overfor en snu, ond, ultra nazi-venlig og desværre meget dygtig forbryder. Juhl krævede meget af sine folk, han holdt øje med, om folkene lukkede et øje for flygtninge, og han havde en næse for, hvordan der skulle fanges mennesker. Heldigvis var ikke mindst Gilleleje befolket af prægtige dejlige mennesker, som uselvisk hjalp med alt fra senge og mad, til transport til både og skibe. Der var dygtige koordinatorer til alt det praktiske, og fiskere der sejlede til Sverige med stor risiko for ikke at kunne komme hjem igen, efter jøderne var gået sikkert i land.

At der var så utroligt mange gode danskere, som hjalp flygtningene, er ikke så kendt. Nuanceret bliver fortællingerne om manden, der blev sendt afsted for at stoppe toget, så det ikke kørte ind til Gilleleje Station, hvor tyskerne stod parat. Der fortælles om mange af de steder, flygtningene blev indkvarteret, de som sørgede for mad til dem i knappe tider - og så ikke mindst de som hjalp til med at få svage og ældre i hast ned på havnen. De har levet i usigelig frygt, og stemningen har været mere end trykket. Læseren kan ikke undgå at blive påvirket af bogen, og man lever sig helt ind i Gilleleje i de svære dage.

 Også blandt ordensmagten fandt man medmenneskelige hjælpere: Landbetjent K.V. Kirkeskou deltog i organiseringen af flygtningearbejdet. Ind i mellem kom der ikke-jøder, som begærede overfart. De angav at være sabotører, der var efterstræbt. Da de sagtens kunne være stikkere, lod landbetjenten som om det var første gang han medvirkede til en flugt, og sørgede for personerne - ad omveje og enkeltvis “uden mellemlanding,” så han ikke havde mulighed for at meddele sig til andre. Foto: Gribskov Arkiv

Efter oktober 1943 strammede tyskerne markant op, og trafikken til og fra Sverige blev mere omstændelig. Bevogtningen forstærkedes med hurtiggående fartøjer fra Tyskland. Opfindsomheden var dog stor. Løsningen var danske fragtfartøjer som sejlede mellem danske havne. Undervejs, på den svenske side, mødte man kontaktskibe, og post, materiel og personer blev udvekslet. Der var altid meget at se til, trafikken var omfattende, mulighederne taget i betragtning. Hjælpere måtte flygte fra tyskernes straf, for at have hjulpet til med jødernes flugt. Ikke kun den brave skipper på M.A. Flyvbjerg - og senere også hans familie - men også Gilleleje-fiskere måtte flygte til Sverige. 

I bogen beskrives også situationen i Gilleleje efter oktober 1943. Denne del af den historiske tid for Gilleleje er beskrevet utrolig spændende, interessant, indgående og detaljeret. Det er slet ikke svært at leve sig ind i historien. Heller ikke når det handler om folk fra Gilleleje, der arresteres og indsættes i Frøslevlejren.

I takt med at situationen på Sundet skærpes, er der stadig flere Gilleleje-fiskere, der må flygte til Sverige. Endnu en imponernede research og spændende beskrivelse af deres liv med sejlads under svensk flag. Der er endda detail-beskrivelser af de enkelte bådes tid i Sverige, med talrige billeder, også af officielle papirer og de gæve fiskere i bådene.

Befrielsen og tiden derefter, hvor modstandsbevægelsen tager over, er også belyst, med billeder og beskrivelser. Tekst og billeder fra den sidste tid af Besættelsen, befrielsen og ikke mindst efterspillet skal opleves med denne bog. Værnemagere, stikkere og landssvigere ser helt nye tider, og specielt én sag fik næsten Deres anmelder til at snyde sig frem i bogen. Den indeholder nemlig en særdeles grundig behandling af hele efterspillet og retsopgøret for Hans Juhl, Gestapo-Juhl, og dermed også Ruth Vagn Nielsen fra Gilleleje Badehotel. Jeg skal undlade at afsløre for meget, eller bidrage til forvirring og rode i den meget store sag, der går over mange sider i bogen. Ruth Vagn Nielsen var sat på anklagebænken for at være den, der stak jøderne på kirkeloftet. Det kostede menneskeliv, da en del ikke klarede de uhyggelige strabadser af at være i koncentrationslejr. Retssagen beskrives vel nok for første gang siden krigen. Udfaldet syntes jeg ikke, jeg skal afsløre her.

Gestapo og tyskernes metoder er beskrevet, ligesom flere af de værste profiler er omtalt. Bogen har endda flere beretninger om anholdtes behandling, som ofte fandt sted på utrolig tyndt grundlag - ofte alene for at fremme egne interesser. De forskruede mænd mente, at havde de et meget højt antal anholdte, så stod de sig specielt godt, når de søgte job i kriminalpolitiet i Tyskland efter krigen. Det kom heldigvis til at gå anderledes - en af de værste fik 14 års fængsel i stedet. Hen mod slutningen af krigen steg antallet af stikkere på hele nordkysten. Den store ivrighed i arbejdet var alene et udslag af angst for at blive overflødig, og dermed sendt tilbage til Tyskland - til sult og måske død i kampene dernede. En hurtig morsomhed om Hitlers tusindårsrige kunne udløse anholdelse og grimme forhør.

Efterkrigstiden for befolkningen i Gilleleje, fiskernes betalinger og ikke mindst det farlige fiskeri i en krigssituation bliver godt beskrevet. Hele det efterspil giver et solidt billede af tiden. Der blev efter krigen indstiftet en klub, Höganäs-klubben, som var et nært knyttet fællesskab af fiskere og de som blev sejlet til Sverige. Meget forståeligt, da oplevelserne for alle skulle bearbejdes.

Buffeten på Gilleleje Badehotel under 2. Verdenskrig. Det er Ruth Vagn Nielsen til højre. Hendes bror Børge til venstre. De var henholdsvis servitrice og tjener hos deres mor Margrete Nielsen. Det var ved denne buffet, Hans Juhl hævdede at have fået oplysningerne om jøderne på kirkeloftet af Ruth Vagn Nielsen. Foto: Johannes Espenhain. Gribskov Arkiv

Listerne over kilder, personregister og ikke mindst tabellerne er omfattende og uhyre velordnede. Bogen skal opleves. Det er et pragtstykke i arbejdet med at belyse besættelsestiden for os nutidsdanskere. Den er både spændende, troværdig, underholdende, uhyggelig og nu helt uundværlig som opslagsværk og genopfriskning af det storslåede arbejde. Der er ikke noget at sige til, at arbejdet har taget en hel del år. En fortræffelig bog, ganske enkelt meget anbefalelsesværdig.

Familien Kublitz blev sejlet over af skipper Niels Clausen. Det blev så stærkt et venskab, at de var med til hinandens familiefester og mødtes i privat regi i mange år. Foto udlånt af familien Kublitz

  M: A: Flyvbjerg var skonnerten som på én rejse tog flest flygtninge ombord. Der var decideret panik, da en ukendt pludselig råbte “Gestapo kommer”. Skibet lagde fra kaj og de mange kom ikke med. Skipper Gunnar Flyvbjerg tilgav aldrig sig selv, at ikke alle på kajen kom om bord

Søren Frandsen, født 1946 Mag.art. i europæisk etnologi fra KU. Fra 1978 museumsinspektør og leder af Gilleleje Museum, der er en del af Museum Nordsjælland. Frandsen har gennem årene arbejdet indgående med emnerne i denne bog og står bag mange artikler i museumsårbøger.

Lennart Rasmussen, født i Höganäs i 1946. Pensioneret pilot og oberstløjtnant i det svenske flyvevåben. Han har interesseret sig for 2. Verdenskrig i mange år, ikke mindst fordi hans far var tolder Gunnar Nielsson. Nielsson var medvirkende til modtagelsen af flygtninge og overførsel af våben til Danmark 1944-1945. Han har tidligere udgivet bogen “Livlinan”.

Frederic Täckström, har været grafisk tilrettelægger.

[Historie-online.dk, den 29. november 2023]