Lidt skydning i gaderne tog vi ret roligt
Af Lis Thavlov. Arkivar. Dragør Lokalarkiv
Det er sagt mange gange før, men jeg gentager det gerne her – interessen for besættelsen 1940-45 er større end nogensinde, og intet tyder på at den er i aftagende. Det synes også at gælde internationalt, netop i disse dage hvor markeringen af 60 årsdagen for krigens afslutning i Europa har nået nye højder. Der er nok skrevet mere om denne korte, men jo altså fascinerende, periode end nogen anden – og der er helt sikkert læsere til den megen litteratur. At det forholder sig sådan skyldes nok, at vi her ser overgangen til det samfund og den verden, vi kender i dag, hvilket i nogen grad er kommet til at betyde, at besættelsen/krigen er en slags referenceramme for, hvad der siden er sket. Samtidig er vi blevet mere bevidste om at indsamle og bevare de kilder, der skal dokumentere vor nære og lidt fjernere fortid. Der er derfor både i statslige og lokale arkiver imponerende mængder af arkivfonds, erindringer, interviews, fotos og anden dokumentation – så der er for så vidt også af den grund rige muligheder for at nuancere opfattelsen af, hvad der skete. ”Lidt skydning i gaderne..” ligner hverken de erindringsbøger eller faghistoriske udgivelser, der ellers omhandler perioden. Den er nemlig tænkt som noget helt andet - den udspringer af forfatterens forskning i personlige erindringer, emotionalitet og livshistorie som lektor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Og hensigten er at formidle den opnåede viden fra projektet til et bredere publikum. Bogens sigte er altså ikke at bibringe besættelsestidshistorien så meget nyt – i kulturhistorisk forstand, snarere giver den et erindringspsykologisk portræt af perioden, som den oplevedes af de 140 danskere, som har deltaget i projektet. De udfyldte alle et spørgeskema, hvor de skulle beskrive fire forskellige erindringer fra besættelsen – om 9. april, 4. maj, samt den mest positive og den mest negative. Endelig blev der spurgt til personens nutidige tanker og følelser omkring besættelsestiden. Undersøgelsen er altså tematiseret omkring nogle bestemte begivenheder, og de bliver så i bogen belyst og kommenteret ud fra forskellige psykologiske problemstillinger.
For Dorthe Berntsen tegner der sig et samlet billede af, at ”krigsgenerationen” (dem der var unge under besættelsen) har mindst to kategorier af erindringer, der er særegne for dem. De har for det første i højere grad end senere generationer erfaret betydningen af ”den sociale dimension i selvfølelsen” forstået som sammenholdet, fællesskabet, hjælpsomheden, men også bagsiden heraf i form af udstødelse og fordømmelse, hvis de eller deres familie havde fraterniseret med tyskerne. For det andet har denne generation flere traumatiske erindringer med voldeligt indhold end andre nulevende generationer – og har altså den livserfaring, at man ikke kan tage fred og tryghed for givet.
Bogen er et meget læseværdigt eksempel på, hvordan et fagområde kan tilføre ny viden til et andet. Dorthe Berntsen lægger for mig at se en berigende ny vinkel på de forbandede fem år – erindringerne om nogle ganske bestemte begivenheder og deres nutidige og almenmenneskelige relevans. Men det er også fagligt berigende her at få præsenteret et begrebsapparat og nogle dybsindige overvejelser om erindringens natur og psykologiske baggrund.
Det er således ikke kun en bog, der henvender sig til læsere, der interesserer sig for besættelsestiden, den er i høj grad også anbefalelsesværdig til folk, der arbejder professionelt med erindringsstof.
