Modstand 1933-1942

Af Birthe Korsbæk

Bogen er første bind i et stort anlagt trebindsværk om modstandsbevægelsen i Danmark før og under 2. Verdenskrig. Dette første bind, ”Frihedskampens rødder”, er et særdeles grundigt og digert værk om tiden lige før og i de første krigsår. Det er umuligt at komme ind på det hele, men her et slags referat i stikordsform:

Beretningen bæres af tidligere modstandsfolks fortællinger. Den aktive modstand startede vel i juli 1942 med branden på et værft i København, som var kendt for at bygge tyske hurtigbåde. En vigtig kilde er ligeledes journalisten Vilhelm Bergstrøms meget udførlige dagbog om, hvordan en borger i Danmark oplevede krigen. Her skrev journalisten alt det, han ikke kunne skrive i avisen.

Vi får en udførlig beskrivelse af tidsånden og nazismens udvikling i Tyskland i 30’erne og forudanelse om en frygtelig udvikling.

Forfatteren præsenterer en lang række interessante personligheder, som kom til at præge de år. Deres opvækst, baggrund og udvikling beskrives grundigt. Ligeledes 1930’erne, der blev præget af politisk vold og autoritære bevægelser, antisemitisme og racismeparagraf. Kommunisternes situation efter Finlandskrigen.

Så kom besættelsesdagen og vi hører om de danske soldaters forbitrelse over at opgive uden kamp. Beskrivelse af danske officerers følelse af overgivelsen som det ultimative svigt. Franske og britiske gesandter rullede med toget ud af København. Det var flovt!!

Reaktionen var at samle sig om alt, hvad der var dansk: Alsang, kongens morgenrideture, samlingsregeringen, samarbejdspolitikken, som de fleste danskere støttede i de første år, Hal Kochs foredrag om Grundtvig mm.

Da tyskerne var urørlige, blev deres danske medhjælpere syndebukke. Det gik ud over danskere, der tjente penge på krigen eller tyskerpiger. Stiftelsen af ”Dansk Samling” og efterhånden af modstandsgrupper, hvis egentlige kamp begyndte søndag den 22. juni 1941 med forbud mod kommunisme og massearrestationer.

Arbejdet med at redde Danmarks renommé efter den æreløse kapitulation blev dermed sat i gang.

Danmark blev beskrevet som dr. Bests modelland i udlandet. Gidselhenrettelser. Oprettelse af Frikorps Danmark. Modgiften var antitysk graffiti og farlige foredrag af mænd og kvinder, som uforfærdet talte besættelsesmagten imod. De første illegale blade dukkede op. Senere fulgte uddannelse af unge frihedskæmpere i London, hvor man bl.a. oplærtes i at dræbe lydløst. Barsk uddannelse!! Sabotagehandlinger førte til strammere kurs mod ”tyskerfjendtlige handlinger”, som det danske politi blev nødt til at iværksætte.

Det er barsk læsning. Et særdeles grundigt værk (hvilket ses af omfanget på 521 tætskrevne sider som det første af tre bind). Det er et værk for absolutte ”nørder” udi 2. Verdenskrigs modstandshistorier.  Man fyldes af beundring for de mennesker, der valgte at ”gøre noget” på trods af regeringens dekreter. Man fyldes ligeledes af beundring for forfatterens grundighed og store research-arbejde.

Vi har her et fabelagtigt grundigt værk om modstands-tiltag af enhver art fra 1933 til 1942. Det være sig satire, galgenhumoristiske handlinger og sabotagehandlinger med livet som indsats.

Man venter med stor utålmodighed på de to næste bind af værket.