Øjenvidner til Besættelsen
Af Henning Lyngsbo
Forlaget betegner bogen som en murstensantologi. Og heri har forlaget ret, når man tager det store antal bidrag i betragtning – 220 forfattere fordelt på 869 sider.
Bogen er et kalejdoskop af fortællinger – store og små – om danskeres selvoplevelser under de fem forbandede år, da Danmark var besat i årene 1940-45.
Det har været Dino Knudsens ønske med denne bogs udgivelse at formidle historien på anden vis end via en stringent historieskrivning. I stedet vælger han at lade aktørerne selv fortælle.
At fortæller, observatør og aktør er én og samme person er vel også optimalt kildemateriale.
Det er det som udgangspunkt. Men det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Så der skal tilvejebringes andet kildemateriale, der bekræfter rigtigheden af fortællerens historie.
Dino Knudsen er selv meget opmærksom på problemstillingen. Som han selv skriver i bogens forord, er bogen ingen eksegese i kildekritik.
Læseren må derfor have sig for øje, at bogens fortællinger måske ikke på alle områder er udtryk for den skinbarlige sandhed om livsvilkårene under krigen, herunder fortællerens fremstilling af egne oplevelser. Det er ikke ukendt, når en person skal fortælle om sin rolle i et hændelsesforløb, at der af hensyn til fortællingens behov for drama lægges noget til. Og personens optræden er næsten altid vinklet positivt.
Det er så som så med fortællinger om egne negative optrædener. De fylder helt sikkert meget i realhistorien, men mangler i udtalt grad i den skrevne historie.
Her må 3. mands observationer rette op på balancen, og det har bogen flere eksempler at byde på. Både politi og borgere giver i deres beretninger om såvel augustoprøret i august 43 som folkestrejken i juni/juli 44 læseren indblik i de negative sider hos elementer i den danske befolkning. I en politirapport bruges sågar betegnelsen pøbel om gadens urolige elementer og deres plyndring, ødelæggelse og afbrænding af butikker. Men man finder ingen fortællinger fra gadens aktører – de negative elementer – blandt vore historiske kilder. Ej heller fra andre fora findes der negative selvoplevere til rådighed for historieskrivningen.
Bogens fortællinger stammer fra dagbøger, breve, erindringslitteratur, rapporter og historiske arkiver. Nogle af fortællingerne offentliggøres for første gang.
Men ellers udmærker bogen sig med sit varierede indhold af drama, tragedier, helteepos, fejhed, civilcourage, svig, troskab m.m.. Alt i alt en god bog om et alvorligt kapitel i Danmarks historie. Der er dog plads til en kostelig fortælling om Værnemagere uden bukser. En fortælling der med en indbygget selvjustits i bedste John Cleese stil får det store selvretfærdige smil frem på ens læber.
Bogen kan læses fra første side og bogen ud, da fortællingerne er placeret kronologisk. Det tager af gode grunde nogen tid, og er måske ikke den bedste fremgangsmåde. I stedet kan man vælge at plukke de historier ud, der måtte have den aktuelle interesse hos læseren, idet bogen har en meget brugervenlig emneoversigt. Der findes naturligvis en fyldig kildeoversigt samt et personregister.
Bogen indgår naturligt og som en relevant tilvækst til det voksende antal bøger om besættelsestiden. Med sine mange fortællinger/læsestykker vil den være oplagt at bruge i samfundsfagstimerne i folkeskolen, gymnasierne og de højere læreanstalter.
