Reddet fra Hitlers helvede

Af Lars Kjær, mag.art. Arkivar ved Køge Byhistoriske Arkiv

Lad mig sige det med det samme: Her er en virkelig fin og nødvendig bog. Dens eksistens har været savnet og efterlyst siden krigen. Senest af Jørgen Poulsen, Generalsekretær for Dansk Røde Kors, ved en tale i Frøslev den 19. april 2005 i anledningen af 60-året for redningsaktionen:

”Den danske deltagelse har fået navnet ”Jyllandskorpset”, men da det civile luftværn – som var en sammenslutning af foreninger og hjælpekorps både private og statslige – efter krigen blev nedlagt og erstattet af det civile beredskab, er historien om Jyllandskorpset, og hvem der egentlig organiserede hvad, meget dunkel. Men nogen bør en dag skrive dets historie”.

Det er præcis, hvad Hans Sode Madsen har bedrevet. Han har ryddet op i det morads af fortielser og misforståelser, der har omgærdet redningsaktionen. Denne opgave er udført med bravour. Jeg tror ikke, at der er mange, der sidder med uforløste spørgsmål efter læsningen.

Hjælpeaktionen kaldes oftest Bernadotte-aktionen. Bernadotte blev et ikon og den svenske synsvinkel på hjælpeindsatsen så at sige eneherskende efter krigens afslutning. Det er én af de misforståelser, der her rettes op på.

Op mod 17.500 mennesker blev transporteret over grænser til Danmark og Sverige med de hvide busser – reddet fra Hitlers Helvede i lejrene. Det står stadig som en af de største humanistiske indsatser. Udover transporten blev der organiseret økonomisk hjælp til efterladte, fremskaffet pakker med tøj og mad til de internerede, hvilket hjalp mange igennem krigen med livet i behold. Alt sammen under besættelsen og med meget begrænset råderum. Det er denne proces og dens forudsætninger der undersøges.

Det er fortrøstningsfuldt at læse denne fremstilling, som viser hvad mennesker med de rette forbindelser, mere eller mindre løse netværker og først og fremmest med hjertet på rette sted, faktisk var i stand til at iværksætte.

Flere store samfundsinstitutioner har fået trukket deres skeletter ud af skabene i de seneste års forskning. Her påvises det uafviseligt, at der er også er meget at glædes over.

Hans Sode Madsen har ønsket at skrive en ”heltehistorie”, et memorandum for de almindelige mennesker der satte livet på spil som chauffører og så videre. Det er lykkedes meget godt og afbalanceret for ham og fremstillingen forfalder heldigvis aldrig til simpel heroistisk dyrkelse.

Det er i det hele taget en sympatisk og pragmatisk tilgang til dette ømfindtlige emne, man her præsenteres for. Hans Sode Madsens synspunkt er, at ”fredsbesættelsen” var en forudsætning for redningsaktionen. Set i det lys var både modstand og samarbejde en succes: Modstanden reddede moralen, mens samarbejdet reddede samfundsværdierne og –strukturerne (s. 12). Jeg synes, at der her findes en god model for at skrive besættelseshistorie fremover.

Aktørerne der deltog kom fra alle sider i samfundet:

Det er folk fra Udenrigsministeriet, socialministeriet, Direktorat for vareforsyning, sundhedsstyrelsen, seruminstituttet, DSB, private vognmænd og lokale busselskaber, Dansk Røde Kors, Danske Kvinders Beredskab og CBU-korpset. Og så videre. De kommunale socialforvaltninger udbetalte de legale pengehjælp, mens den illegale strøm af penge organiseredes gennem Dansk Arbejdsgiverforening, nogle store banker og flere fonde.

Redningsarbejdet følges nøje gennem de enkelte kapitler, lige fra pakkehjælpen, pengehjælpen og selve redningsaktionerne. Hvert kapitel følger tilrettelægningen af redningen gennem en tæt beskrivelse af organisation og initiativer. Og ikke mindst af ”Hjælpens mange kvinder og mænd”.

Dokumentationsniveauet er højt, og man kan trygt stole på, tør jeg godt at sige, at forfatteren har været i alle de relevante arkivalier. Bogen bygger i vid udstrækning på ikke tidligere offentliggjort materiale, hvoraf en del af materialet er blevet ham overdraget af centrale aktører. At han dermed har medvirket til at sikre disse dokumenters fremtidige beståen, er ikke en mindre bedrift. Dette til trods fremstår bogen ikke som et teknisk udstyrsstykke, idet forfatteren har haft en ambition om at skrive tilgængeligt for en bred gruppe af mennesker, f.eks. for slægtninge til tidligere internerede i lejrene.

Til dem og alle andre vil jeg anbefale denne bog på det kraftigste. LÆS DEN!