Richs og rødspættesko
Af Marie Conradsen, 15 år.
Jeg har læst bogen Richs og rødspættesko – hverdag under besættelsen, og jeg har fået lov til at anmelde den.
Bogen er skrevet af Lizette Albæk Nielsen, den er på 60 sider med mange billeder.
Kort fortalt handler den om, hvordan det var at være dansker under besættelsen, og om hvordan en krig kan samle et folk, selv når det ser allerværst ud.
Den 9. april 1940 overskred tyskerne den danske grænse og besatte Danmark. Danmark blev taget på sengen, for angrebet kom som en overraskelse. Mange husker tydeligt dagen, hvor deres hverdag blev ødelagt af krigsfly og tyske soldater, og det blev lige pludseligt meget svært at være dansker.
Landet var slet ikke klar på tyskernes angreb, så der var mange ting der skulle ordnes, for det kunne få store konsekvenser, hvis man ikke var forsigtig.
De tyske krigsfly fløj over byerne, og mørklægningsgardinerne blev revet væk fra butikkerne, for bare det mindste lys kunne være et signal til tyskerne om, at her var der en by, de kunne bombe. Ja, selv gadelygter og billygter blev slukket, så de folk, der vovede sig ud om natten - trods forbud - tumlede ind i hinanden og snublede over kantsten.
På grund af besættelsen blev der kun importeret meget få varer ind i landet, hvilket gjorde, at ting, der var en del af hverdagen, blev sværere og sværere at få fat på. Hver familie fik udleveret en portion rationeringsmærker, alt efter familiens størrelse, som man kunne få nogle varer for, men det var alligevel ikke nok til, at folk kunne spise den slags mad, de var vant til. Det gav udslag i, at nogle solgte varer sort, dvs. bag om ryggen på tyskerne, og folk begyndte at stjæle fra hinanden.
Danskerne prøvede, så godt de kunne, at få hverdagen til at fungere, og folk blev mere og mere kreative. Hvis ikke de havde den ene ting, så måtte de da ”bare” bruge noget, der mindede om. Sådan noget som kaffe, tobak, te mm. var meget svært at få fat på, så det blev bl.a. erstattet med en kaffe, der bestod af korn, revne tørrede sukkerroer og cikorierødder, der blev ristet og malet. Ikke så underligt, at det blev kaldt ”løbesod”.
Det var ikke kun mad, der var en mangelvare. Tøj og sko, som er en nødvendighed, var også meget svært at skaffe, så ligesom med maden blev folk kreative. Gammelt tøj blev syet om, der blev lavet sko af rødspætteskind og selv konfirmationskjoler blev syet af genbrugsstof.
Men folk var gode til at hjælpe hinanden, og der var altid gode opskrifter på, hvordan man kunne genbruge tøjet på den bedste måde i alle ugebladene.
Det var en meget svær situation Danmark var i, men folk lod ikke bare tyskerne overtage deres liv. Folk demonstrerede på gaderne, selv om det var meget farligt, og de blev ved med at kæmpe for frihed og retfærdighed.
Landet brød ud i en jubel af lettelse og frihed d. 4. maj 1945, da tyskerne overgav sig og Danmark igen var et frit land. Det lykkedes danskerne, ved fælles hjælp, at holde sammen, selv om mange var ved at miste håbet, og det kan vi, også dem, der ikke levede den gang, være stolte af.
Jeg synes, det er en god og oplysende bog. Der står mange ting deri, som er spændende, og det er lidt specielt at tænke på, at det, der står i bogen, for nogen har været virkelighed. Bogen er fyldt med en masse billeder, der passer til teksten, og som giver en god forståelse af de oplysninger, man får.
Bogen er beregnet til, at børn fra 5. klasse kan læse den, men det, synes jeg, ville være en skam, for jeg tror ikke at en fra 5. årgang ville få nok ud af bogen. Der er lidt for mange svære ord og udtryk, som man nok ikke helt ville forstå. Nogle ord er dog skrevet med kursiv i teksten, og de bliver forklaret bag i bogen, men ord som ”samarbejdspolitik”, ”fødselstal” og ”prisloft” vil nok være svære for børn i 5. klasse.
Jeg synes, at man mindst skal gå i 7. klasse, når man vil læse bogen, og jeg vil også anbefale, at man sætter sig ned, tager sig god tid og ellers lever sig ind i dengang, krigens hverdag.
