Sænk skibene!

Af Kresten Søe

Samarbejdspolitikkens sammenbrud

En af de vigtigste manifestationer af, at Danmark trods samarbejdspolitikken stod på den allierede side, var sænkningen af flåden 29. august 1943. Et tiltag, som søværnet selv tog initiativ til på trods af forsvarsministerens ordre om, at skibene skulle overgives uden modstand. Forud var gået en urolig periode, hvor den første folkelige modstand mod besættelsesmagten for alvor var kommet til udtryk. En manifestation, der resulterede i et tysk ultimatum til den danske regering om bl.a. dødsstraf for sabotage og indgreb mod forsamlingsfriheden. Disse stramninger fik i samspil med den tyske modgang på krigsskuepladsen omsider regeringen til at sige fra og opgive samarbejdspolitikken med uundgåelige indgreb med det danske forsvar til følge. Hæren havde på dette tidspunkt allerede måttet rømme Jylland, da besættelsesmagten frygtede, at den ville falde den i ryggen ved en allieret invasion. Men nu stod en decideret afvæbning for døren. Flåden - som hidtil havde opretholdt sine aktiviteter med byggeri, øvelser og især minestrygning i de danske farvande - kom her også straks ind i billedet. Overtagelsen fik af tyskerne navnet operation Safari og var allerede en del tid i forvejen tænkt imødegået enten ved sænkning af skibene eller flugt til Sverige. Her stod flådeledelsen og viceadmiral Vedel stejlt. Til gengæld ville Venstres forsvarsminister Søren Brorsen undgå enhver konfrontation og blodsudgydelse.

Opbygning og indhold

Søren Nørby har om emnet tidligere skrevet: Flådens sænkning, 2003. I forhold til denne er der tale om en udvidelse med 21 sider og kraftig revision, således at en meget stor del af bogen er totalt omskrevet. Udvidelsen består bl.a. af flere øjenvidneskildringer hentet fra arkiver, bøger og interviews plus et forøget autentisk illustrationsmateriale med nye kort og en del ikke tidligere sete fotos. Den nye bog udkom på 75 års dagen for begivenhederne, og marinehistorikeren Søren Nørby fortæller. Dels om søværnets historie under besættelsen, dels om de enkelte skibes skæbne på og uden for Holmen den 29.august. De officielle beretninger krydres med øjenvidneberetninger og en lang række enestående fotografier, der viser fartøjerne før, under og efter sænkningen.
Opdelingen består bl.a. i disse hovedafsnit: Under tysk kontrol. Søværnets svære tid 1940-43. Operation Safari. Den tyske plan. Sænkningen af skibe på Holmen. Skibene uden for Holmen. Skibene der nåede Sverige. Efterspillet. Betydning af flådens sænkning. Og litteratur, registre og noter.

Flåden under besættelsen

Den danske flåde fik 9. april i modsætning til hæren ikke tilladelse til at gøre modstand. Opgaverne under samarbejdspolitikken var i starten at rydde miner for at sikre skibsfarten mellem landsdelene fx over Storebælt. Et tiltag, som dog efter tyske krav blev udvidet til også at omfatte nord-syd sejladsen til gavn for de tyske transporter gennem de danske farvande til fx Norge. Ydmygelsen over ikke at have måtte yde modstand blev senere yderligere udbygget efter en politisk beslutning i 1941, hvor otte danske torpedobåde blev udleveret til den tyske flåde. Flåden var herefter fast besluttet på at undgå yderligere tiltag i denne retning. Sprængning og selvsænkning af skibene blev derfor forberedt i hemmelighed for at omgå fremtidige ordrer fra samarbejdsregeringen.
Set fra sømilitær side var angrebet på flåden faktisk også et selvmål for den tyske flådeledelse i Danmark. Den tyske admiral Wurmbach havde nemlig klar interesse i, at den resursekrævende minestrygning blev foretaget af danskerne selv. Men også han måtte parere ordrer. Den 29. august blev udadtil en klar manifestation af samarbejdspolitikkens sammenbrud. På den måde markerede billederne af de sænkede skibe - bl.a. på forsiden af New York Times - at Danmark nu stod på den allierede side.

Hovedvægten på skibe og skæbner

Da den tyske besættelsesmagt tidligt om morgenen forsøgte at sætte sig i besiddelse af den danske hær og flådes materiel, kom det til direkte kamp flere steder i landet. Men som sådan var den tyske operation Safari en fiasko, idet det lykkedes hovedparten af flådens enheder enten at sænke sig selv eller at nå neutralt svensk område.
Den primære del af bogen er centreret om de centrale begivenheder på og uden for Holmen. Vi får udførlige beretninger om hvert enkelt skib, besætningernes skæbne og de dramatiske begivenheder. Ligesom vi fra øjenvidner og aktører hører om, hvordan bundventilerne åbnes og er med på første parket, mens havvandet vælter ind og skibene krænger over eller bryder i brand efter sprængninger.
Flådens største enhed, artilleriskibet Niels Juel, fik en særlig dramatisk skæbne, idet skibet under flugtforsøg mod Sverige blev bombet af tyske fly og sættes ud af spillet i Isefjorden. En episode, der sammen med den velkendte om minestrygeren Sorte Sarahs flugt, berettes udførligt i bogen. På samme måde fortælles fx om inspektionsskibet Hvidbjørnen, der blev selvsænket under dramatiske omstændigheder ud for Korsør, mens tre minestrygere inde i selve havnen blev stormet af tyske soldater og to marinere dræbt. Også på Holmen skildres der fra øjenvidner det ensidige tyske skyderi, der ikke blev besvaret, men alligevel kostede flere menneskeliv.
Mange af skibene blev hævet igen i månederne derefter. Men saltvandet og beskadigelserne gjorde størstedelen ubrugelige for den tyske flåde. Et faktum, der dog også blev forstærket af, at de fleste enheder i den danske flåde i realiteten pga. af mellemkrigstidens nedskæringer var utidssvarende, for små og forældede. De menneskelige omkostninger ved flådens sænkning var syv dræbte og 11 sårede danske marinere.

Fint fotomateriale

Bogen ledsages af en række samtidige fotos af skibene i de danske farvande og som vrag på Holmen - såvel under begivenheder og derefter fx under de tyske bjærgningsforsøg. Mange af disse fotos blev taget i smug under særdeles risikable omstændigheder, idet tyskerne havde forbudt al fotodokumentation. Men det righoldige for en del relativt ukendte fotomateriale er en af bogens vigtigste forcer. Mange af de viste billeder har ikke tidligere været offentliggjort. Men en del gengangere fra Flådens sænkning er her desværre formindsket og fremtræder mere kornet, end de sidst sås i 2003 udgaven.

Konklusion

Et fint illustreret værk om flådens sænkning under besættelsen, som kommer godt og instruktivt rundt om både samtidsrammen og de dramatiske begivenheder på de enkelte skibe. Hertil kommer en god redegørelse for skibenes historie, deres udrustning, opgaver for flåden og begivenhederne omkring dem også før og efter 29. august. Det være sig om bjergningen, løbebane i tysk tjeneste og evt. ophugning før og efter befrielsen. Yderligere tilkommer fine perspektiver på begivenhederne og deres betydning for Danmarks endelige indplacering på den allierede side i 2. verdenskrig. En yderligere force er - udover de mange samtidsfotos - det menneskelige islæt, som er gengivet i de mange øjenvidneskildringer. Et moment, der udover at give begivenhederne kød og blod, også bidrager til en god samtidsatmosfære.

Historie-online.dk, den 4. september 2018