Altid frimodig
Af Michael Agerbo Mørch, stud.theol.
Pga. massemediernes allestedsnærværelse er det blevet meget svært for de yngste nulevende generationer at forestille sig sorte pletter på landkortet. Hvis ikke vi selv eller vores venner har besøgt eksotiske egne, kan vi tænde for diverse TV-programmer, som kyndigt guider os igennem verdens forunderligheder. For blot 100 år siden var verden helt anderledes. Der fandtes stadig genuine opdagelsesrejsende, som drog ud for at opklare geografiske ukendtheder. Peter Freuchen var en sådan opdagelsesrejsende, som var med til at sætte Danmark på det internationale landkort inden for eskimoforskning. Sammen med sin kendte kollega, Knud Rasmussen, deltog Freuchen i flere Thule-ekspeditioner, som kortlagde Grønlands topografi og systematiserede den voksende viden om eskimoernes kultur og tradition.
Men han var meget mere end det. Janni Andreassens medlevende biografi om Freuchen viser, hvilket imponerende renommé han har efterladt sig. Ud over at være kendt og anerkendt polarforsker og -eventyrer var han også en belæst forfatter. Hans værker blev oversat til 22 sprog, og han forblev virksom indtil få dage før sin død i 1957. Han stiftede den kendte “Eventyrernes klub” og fungerede som vicepræsident for den amerikanske afdeling, da han flyttede til USA. Han ejede igennem mange år en hel ø i Nakskov fjord, Enehøje, som var et fristed for politiske og kulturelle utilpassede (og også for anden verdenskrigs flygtninge). Han oplevede at blive en Hollywood-succes med filmatiseringen af en af sine historier, Eskimo, og han fortsatte med at tage USA med storm, da han på landsdækkende TV vandt 64.000 dollars i et quiz-program.
Denne opremsning er bare et resume. Ikke nok med at biografien har alle disse detaljer med, den er også skrevet i et levende og engageret sprog. De fleste vil nok egenhændigt kunne gribes af Freuchens eventyrlige og tempofyldte liv, men Andreassen formår også tage læseren ved hånden og kyndigt guide igennem Freuchens livshistorie, så man opdager deltaljer og kringelkroge.
Biografen har en lang række billeder med, som understøtter teksten. Nogle af dem virker dog mest til at være taget med, fordi billeder ‘hører sig til’. Enkelte billeder virker lidt henkastet, men det skyldes måske at udvalget er sparsomt? I hvert fald er det teksten, som er Andreassens metier. På den måde går biografien godt i spænd med Freuchen selv, der om nogen var en fabulerende fortæller. I det hele taget virker det oplagt at portrættere Freuchen gennem en skreven biografi, så man løbende kan få eksempler fra han tekster. Der er også mange eksempler på Freuchens journalistiske praksis, som, ligesom alt andet i hans liv, var omfattende og produktiv. Freuchen virkede i store dele af sit liv som journalist ved Dagbladet Politiken.
Bogen er dog ikke en hagiografi (ukritisk hyldest), men medtager også kritiske vinkler på Freuchen. Fx i beskrivelserne af det turbulente samarbejde med kollegaen Knud Rasmussen; de ensomme og opslidende år som fyrbøder i Pustervig, der var ved at koste Freuchen hans psykiske vel; skilsmissen med Magdalene, der ikke var alt for køn; hans manglende anerkendelse fra det litterære parnas, osv.
Alt i alt er biografien afstemt og spændende. Jeg havde nogle gode stunder med bogen, som både indfører i grønlandsk og dansk kultur og historie, men hele tiden med Freuchen som linse, så bogen ikke taber sit fokus. Jeg synes det er på sin plads at få en opdateret udgave af Pipaluk Freuchens, Peter Freuchens datter, biografi fra 1958. Freuchen er en stor kulturpersonlighed i dansk historie, og han fortjener at blive æret for sit store virke.
