FDR - Franklin D. Roosevelt

Af Henning Lyngsbo

Det har været en fornøjelse at læse Jean Edward Smith´s bog om en af Amerikas største præsidenter – Franklin Delano Roosevelt. I daglig tale: FDR. Forfatteren har flere professorater, herunder et ved Marshall University og et i ”History and Government” ved Ashland University. Forfatteren er født i 1932. Blandt hans mange udgivelser fremstår bogen om en anden amerikansk præsident, Ulysses S. Grant, som en forbilledlig præsidentbiografi. Og nu har han altså gjort det igen med et pragtværk om Franklin D Roosevelt. 

Bogen er på næsten 900 sider. Rigt udstyret med noter, bibliografi og register. Bibliografien er overdådig. Her mangler ingen relevante referencer. Noterne er endnu mere omfattende. Jeg var ikke kommet ret langt med min første læsning af bogen, førend jeg måtte erkende, at noterne var så rige på alternative fortællinger, gossips, verserende rygter o.s.v. om bogens personer, at jeg af ren og skær nysgerrighed begyndte at læse noterne før bogens dertil hørende kapitler. Det var som at opleve to verdener, hvor bogens kapitler leverede den officielle version, medens noteapparatet leverede den uofficielle. Dermed være ikke sagt, at bogens kapitler er blodfattige. Uha nej - tværtimod. Men det er en bog, man skal tage sig god tid til at læse. Der er mange detaljer, der kræver bundfældelse i hjernen, hvis man skal bevare overblik og forståelse for de følgende begivenheder. Denne teknik rækker imidlertid kun et stykke ad vejen. For bogen om FDR handler i bund og grund om de politiske værktøjer og det muliges kunst. FDR var - om nogen - mester i det politiske håndværk. ”Jeg er jonglør” sagde FDR engang til sin finansminister Henry Morgenthau jr. ”Jeg lader aldrig min højre hånd vide, hvad min venstre hånd foretager sig.”

Men selvom bogen søger at give læseren de rette forudsætninger for at forstå FDR`s handlinger, erkender forfatteren selv, at det er ikke er muligt. Ikke sjældent lader forfatteren sin egen og andres irritation over FDR´s fejltrin komme til orde. Her er nogle eksempler:

FDR forkludrede et muligt topmøde med den japanske premierminister i 1941, hvilket med stor sandsynlighed kunne have forhindret Japans angreb på Pearl Harbour d.7. december 1941 og dermed starten på Japans angreb på de øvrige vestlige landes besiddelser i Asien.

FDR ignorerede den i USA eksisterende raceadskillelse.

Han var meget sen til at åbne de amerikanske grænser for nazismens ofre.

Borgerrettighederne havde kummerlige vilkår, og krænkelser fandt sted i stort omfang.    

FDR var dybt imponeret af Stalin. Kaldte ham nærmest for sin ven, og fulgte Stalins ønsker i vidt omfang. Han havde ikke den mistro til Stalins hensigter, som Winston Churchill på et tidligt tidspunkt så vel før som under krigen gav udtryk for. Desværre – kunne man sige – fik FDR ikke mulighed for at se Stalins sande ansigt, da jerntæppet efter 2. Verdenskrigs afslutning blev trukket gennem Europa som starten på den kolde krig. FDR døde d. 12. April 1945.

Når man læser bogens mange analyser af FDR´s psyke, er det næppe forkert at konkludere, at fremkomsten af Stalins sande ansigt ikke ville have fremkaldt nogen følelsesmæssig reaktion hos FDR. Og slet ikke nogen skyldfølelse.

Ethvert nederlag blev fortrængt. Forfatteren beskriver FDR´s ledelsesstil som en legendarisk blanding af regulær uddelegering, entydig ansvarsfordeling, machiavellistisk kløgt og behændigt bedrag. Det blev også sagt om ham, at han var en kombination af en løve og en ræv.

Når det er sagt, forstår man måske bedre, hvorfor det lykkedes ham at blive valgt 4 gange som USA´s præsident. Han tiltrådte i 1933, hvor USA var i dyb økonomisk krise. En tredjedel af arbejdsstyrken var ledig og bankvæsenet var på randen af sammenbrud. Det lykkedes ham at komme igennem med en række lovforslag om økonomisk genrejsning. Den nok så berømte New Deal politik så dagens lys. For første gang i USA´s historie anvendtes offentlige midler og tiltag til hjælp for private virksomheder og sågar borgerne. Modstanden var stor. Mest i det republikanske parti, men også i FDR´s eget demokratiske parti. Disse superliberale modstandere havde som princip: ”Lad falde, hvad ikke kan stå.” Men New Deal virkede og genrejste landets økonomi, og endnu vigtigere landets selvtillid. FDR var landets præsident og skulle vedblive hermed.

Hvad der gør FDR´s præstation enestående er, at han allerede i 1921 blev ramt af polio. Han mistede førligheden i begge sine ben og måtte tilbringe resten af sit liv i kørestol. Han førte valgkampene i og fra sin kørestol. Han illuderede, trods sit synlige handicap, sund og stærk.

Han var en oratorisk begavelse, der kunne tryllebinde enhver forsamling. Især hans kaminpassiarer i de landsdækkende radioer var effektfulde. Han indgød befolkningen selvtillid. Han talte til befolkning og forsamlinger, som var det til sin egen familie. Herved vandt han den tillid, der var så nødvendig for at vinde en valgkamp. Han var meget lydhør overfor folkets ønsker og holdninger, hvilke for det meste gik på tværs af den siddende politiske magtelites holdninger. Hans egne holdninger veg ofte for folkets. Opportunismen sejrede over det rationelle. FDR elskede at være politiker og naturligvis især, at være præsident.

FDR havde mange rådgivere knyttet til sin stab i Det Hvide Hus. Og han havde det held, at have mange loyale medarbejdere under alle embedsperioder. Ikke alle var loyale, hvilket nogle gange bragte såvel FDR som verdenshistoriens forløb ind i uheldige baner. Det er måske bogens stærkeste bidrag til forståelse af USA´s politik i 30`erne og 40`erne, når forfatteren yderst detaljeret bringer beslutningsprocesserne frem i rampelyset.  Her er der gennem hele bogen en rig variation af interne konflikter. Såvel i regeringsapparatet som i det demokratiske parti.

Bogen er jo en biografi, og beskæftiger sig derfor med FDR fra fødsel til død. Det vil sige, at læseren får et godt billede af miljøet omkring opvækst, uddannelse og politisk virke. Men især hans ægteskab med Eleanor påkalder sig opmærksomhed og vel også undren. Nok fik de mange børn, men da det ligesom var overstået undergik kærligheden forandring til et platonisk venskabsforhold.

FDR havde efterhånden flere affærer med enkelte af sine kvindelige rådgivere. Men det medførte ikke noget brud med Eleanor. Tværtimod indgik disse kvinder en slags hellig alliance om at støtte FDR mest muligt under dennes politiske virke. 

Franklin Delano Roosevelt var ubetinget en af det 20`ende århundredes største statsmænd. Ifølge forfatteren var han den største. Især som leder af USA som krigsførende nation under 2. verdenskrig viste han sin mentale styrke. Han evnede at ændre folkeopinionens isolationistiske holdning til en solidarisering med verdens frie nationer i deres kamp for overlevelse og råb om hjælp til nedkæmpelse af de nazistiske regimer. Der er skrevet mange biografier om FDR, men denne bog skrevet af Jean Edward Smith, er uden sidestykke. Den er simpelthen biografien om Franklin Delano Roosevelt.