Göring - En karriere

Af Steen Uffe Tommerup

Guido Knopp, som tidligere har skrevet om bl.a Hitlers børn, Hitlers hjælpere, Hitlers krigere o.a., har nu begået et ganske læseværdigt stykke litteratur om Hermann Göring – Det Tredje Riges andenmand.

På 260 sider, som ikke lader de antropologisk/mikrohistoriske værker noget tilbage, gennemgås Görings liv fra drengeårene til hans sidste minut som allieret krigsfange. Fra den unge Göring af gode kår, der drømte ridderdrømme og grundet militært inspireret kostskole fik sit livs løbebane stukket ud allerede i drengeårene. Kilden til Görings senere livsværk, Luftwaffe, blev lagt i netop disse år, da han som ung flyverløjtnant udmærkede sig i Første Verdenskrig. Et livsværk, han fik til opgave, da Hitler ikke glemte den trofasthed og loyalitet, Göring havde udvist gennem 1920’ernes turbulente tid, også for Göring personligt, og det offer han havde bragt ved Ølstuekuppet.

Knopp lægger op til, at læseren selv skal gøre sig sine overvejelser og kommer ikke med entydige svar på Görings indre psyke og marskalens bevæggrunde for sine handlinger som magtfuld mand. Aksen for de tanker, man som læser sidder med, er spørgsmål som: hvad var det der korrumperede Göring og hans sind. Var det misbruget, der holdt ham til magten, var det magten der fik ham til at misbruge, var misbruget magten i sig selv eller misbrugtes magten blot til udlevelse af latente drengedrømme? Misbruget, som aldrig får defineret sit ophav og kerne, synes gennem værket at være et omdrejningspunkt; misbrug som i sig selv kan være så mange ting. Ikke kun misbrug af smertestillende midler, men også magtmisbrug og misbrug af sig selv og sine etiske værdisæt. Misbruget har i Knopps værk mange facetter og lag.

Samtidig er Göring – en karriere et godt indblik i iscenesættelse. Ikke som iscenesættelse af et rige, men af en person, som gjorde det for sig selv og ikke havde spin-doktorer til at hjælpe sig. Göring syntes at have forstået kunsten at skabe de ydre rammer, der skaber storhed: rammer som rigets førstemand måtte hyre en arkitekt til at sætte scene på.

Der tegnes et billede af en mand, som ikke kun formåede at spille sine kort på den bedst tænkelige måde, i et regime som var fuld af ulve, men også af en mand som kunne få enhver forræderisk eller vederstyggelig handling til at fremstå som det helt naturlige valg eller den bedst tænkelige gerning. Man siger at ”Government is perception”, og Göring kunne give opfattelsen af sit væsen, på trods af alle uhyrligheder, så alle benovet og elskeligt modtog ham på linie med Føreren selv.

Fortællingen om den private Göring er flettet ind i beretningen om Tyskland i krise, genrejsning, krig og fald. Knopp viser her et udpræget overblik. Mange kilder og kildetyper er draget ind, og bogen bærer præg af, at Knopp er en herre, der besidder en evne til at uddrage gode og spændende essenser af disse. Overblikket bruger Knopp til at krydre fortællingen om Göring, Tyskland i tiden og Det Tredje Riges personligheder med velanrettede anekdoter, der både sætter perspektiv og giver forståelse.

Eneste anke der kan anføres er, at Knopp ikke betjener sig af et noteapparat, så en læser lettere kan finde supplerende litteratur og kilder. Men set i lyset af bogens form og dermed også målgruppe er dette en detalje, som primært vil kunne plage historikere og andre fagfolk.

Fortælleformen er let og flydende og bogen fanger læseren ind i universet som var det et skønlitterært værk. Derfor den indskudte sætning om antropologisk/mikrohistorisk tidligere i denne anmeldelse: Knopp skriver i sit værk på baggrund af historiske kilder, men i en stil der til tider minder om fiktionens og giver læseoplevelser i stil med Natalie Davis og Tyge Krogh.  Illustrationer giver gode tænkepauser og udskilte citatklummer giver stof til eftertanke; stof der rækker både frem og tilbage i teksten og tiden. Bogen har Knopp skrevet som han redigerer sine serier om Hitler-rigets mænd og gerninger: i let tilgængelig form og sprog. Man ser til tider de levende billeder ledsage teksten for sit indre blik.