Laurits Andersen

Af Ulla Weishaupt

Laurits Andersen Kinafarer, entreprenør og mæcen er dels historisk biografi, dels samfundsvidenskab, om den danske entreprenør Laurits Andersen (1849-1928), en af pionererne blandt udenlandske erhvervsfolk i Tianjin og Shanghai omkring år 1900. Det er eventyret om den fattige dreng, der blev født i den lille flække Ømosen, nær Helsingør, men voksede op i København hvor han gik i skole på Sølvgade Kaserne, en tid der kom til at prægede ham resten af livet. Ved sin konfirmation i 1863, blev han sat i lærer som klejnsmed, men udlængslen var for stor, og i begyndelsen af 1870 forlod han Danmark på orlogsskonnerten Diana.

Det blev til en del år i skibenes verden, hvor han dels arbejdede på skibsværft, som skibsingeniør og som kabelmand, da Store Nordiske Telegrafselskab nedlagde kabler i Kina. I 1875 bosatte han sig i Kina og arbejdede i en periode under kejserens tjeneste med at modernisere den kinesiske flåde.

I 1890 kom Andersen ind i tobaksindustrien. Man var i den periode ved at gå over til maskinrullede cigaretter, og med sin erfaring som maskiningeniør var Andersen selvskrevet, og da han samtidig havde fåret opbygget et godt netværk, fik han hurtigt arbejdet sig op i hierarkiet. Efter nogle år med hård konkurrence blev markedet mere monopoliseret, da de to store giganter i tobakskrigen i 1902 slog sig sammen i BAT (British American Tobacco) med en aktiekapital på 24 millioner amerikanske dollars. BAT overtog Mustafa & Co’s forretninger i Kina og Andersen.

Efter at have bosat sig i Kina, var Andersen kun hjemme i Danmark ganske få gange. Han havde varme følelser for Danmark, men hans fødeland var blevet for lille og udlængslen for stor. Men Danmark blev betænkt, Laurits Andersen doneredes 1926 en million kroner til ombygningen af Nationalmuseet, hvilket gav ham en udnævnelse til kommandør af 1. grad af Dannebrog. Han etablerede også en fond, som stadig eksisterer, hvis hovedformål er at fremme dansk handel og industri med særlig fokus på Kina.

Andersens helbred skrantede, og han døde den 15. april 1928, ti år før genindvielse af museet. Laurits Andersen blev stedet til hvile i Shanghai, men under kulturrevolution blev gravstedet nedlagt, og er i dag erstattet med en mindesten.

Bogen er rigt illustreret med foto og eksempler på datidens cigaretpakker. Det er interessant at se de mange forskellige små kunstværker, der har prydet disse pakker, de fortæller på hver deres vis et lille stykke af samtidens historie.

Bagerst i bogen er der en meget stor samling noter, en rigtig god kildehenvisning der også indeholder link, samt et udførligt register.

Det har været en fornøjelse at læse om en mand, hvis eksistens jeg aldrig havde hørt om. Det er en interessant og oplysende bog, selv om der er passager, hvor jeg synes læsningen bliver lidt træg, det er de steder hvor der er meget petitesseagtigt beskrivelse af handelsaftaler. Men det er svært at undgå hvis det skal være faktuel korrekt, og i dette tilfælde skal det faktuelle være lige i skabet, da bogen er en oversættelse af Peter Harmsen’s ph.d.-projekt “Laurits Andersen, the birth of modern China and the rise and fall of the pioneering generation 1870-1920: A historical and biographical case study of the shifting requirements of business entrepreneurship in a cross-cultural setting undergoing turbulent change." Men når man ser bort fra de få steder, er det en fantastisk bog, der giver et glimrende tidsbillede og interessant indsigt i en handlekraftig mands liv, en iværksætter der aldrig var bange for at prøve noget nyt.

[Historie-online.dk, den 7. juni 2020]