Man skal dø ung
Af Poul Ulrich Jensen
Den 23. august 1943 blev den 26-årige danske pilot i Royal Air Force, Jens Gielstrup, skudt ned under en mission ud for Hollands kyst. Trods sin unge alder havde han allerede et særdeles begivenhedsrigt liv bag sig, præget af et stort talent for at skrive og en stærk trang til at deltage aktivt i kampen mod nazismen. Journalist og tv-tilrettelægger Martin Sundstrøm har gennem et omfattende arkivmateriale og interviews hentet stof til bogen ”Man skal dø ung”, der beskriver Jens Gielstrups korte men intense karriere som forfatter, journalist, udenrigskorrespondent, medarbejder i den engelske efterretningstjeneste og pilot i Royal Air Force.
Lige fra den tidlige barndom fylder Jens Gielstrup talrige kollegiehefter med eventyr, fortællinger og vers. Det er en uhæmmet produktivitet, der i første omgang imponerer familien og i 1935 også B.T.’s chefredaktør Carl Th. Jensen, der ansætter ham som elev på avisen. Her kan han stifte bekendtskab med Gunnar ”Nu” Hansen, dengang kriminalreporter, tegneren Robert Storm Petersen og forfatteren Carl Erik Soya, og nogle år senere bliver også Jens Gielstrup et kendt navn. I 1939 får han nemlig en opsigtsvækkende litterær debut med romanen Kys til højre og venstre, der vækker begejstring hos det samlede anmelderkorps og indbringer ham en af tidens fornemste litterære priser: H.C. Andersens mindemedalje. Landets førende litteraturkritiker, Frederik Schyberg, kalder bogen en begivenhed – kraftig som et kanonskud.
Modtagelsen er langt mere behersket, da Jens Gielstrup allerede et halvt år senere får udgivet sin næste roman Det gode Hjerte. Til gengæld er der kommet gang i den journalistiske karriere efter et skifte til Politiken, og der er ingen mangel på nyhedsstof. 2. verdenskrig er brudt ud, og den får en afgørende og i sidste ende fatal betydning for den unge korrespondent. Redaktør Niels Hasager sender ham i februar 1940 til London som assistent for den garvede reporter Sven Tillge-Rasmussen – et endegyldigt farvel til Danmark, for efter den tyske besættelse den 9. april er der ingen vej tilbage.
Det er ikke nogen let situation at være strandet i London, for den danske samarbejdspolitik har langt fra imponeret englænderne og gør det stort set umuligt at blive en del af krigsberedskabet, men det lykkes alligevel for Jens Gielstrup at komme med i et hemmelige projekt, der sørger for radioudsendelser og propagandamateriale til det besatte Danmark. Et par møder med den norske digter og forfatter Nordahl Grieg, der også er endt i landflygtighed for den tyske besættelsesmagt, inspirerer ham til en endnu mere aktiv indsats, og en bekendt, der møder ham på dette tidspunkt, kan knapt kende ham igen. Den let flabede journalist er blevet forvandlet til en moden alvorlig mand, hvis tanker kun kredser om ét bestemt mål – at blive pilot i R.A.F.
Det lykkes i september 1941 at blive optaget på pilotuddannelsen og efter en lang og hård træningsperiode at blive en del af eskadrille 611 med base på flyvestationen Biggin Hill. Eskadrillen, der har rekorden i antal nedskudte tyske fly, sætter den 23. august 1943 kursen mod den hollandske kyst for at angribe en konvoj minestrygere, men det tilsyneladende lette bytte viser sig at være svært bevæbnet med artilleri. Jens Gielstrups Spitfire fanges i en krydsild, der resulterer i en kritisk fuldtræffer - flyet forsvinder i havet og bliver aldrig lokaliseret.
Den unge danskers indsats gik efter krigen stort set i glemmebogen, overskygget af andre navne som Morten Nielsen og Kim Malthe Bruun. Det gik bedre med det litterære eftermæle, for debutromanen fra 1939 sikrede Jens Gielstrup en varig plads i diverse litteraturhistoriske værker som den unge forfatter, hvis store potentiale aldrig nåede at udfolde sig helt, og Kys til højre og venstre blev filmatiseret i 1969 med Poul Reichard på rollelisten og Leif Panduro som medforfatter til filmmanuskriptet.
Det er sjældent, at et livsforløb på kun 26 år giver stof til en biografi på over 300 sider, men i Jens Gielstrups tilfælde er der meget at øse af. Det københavnske kultur- og dagbladsmiljø, den specielle atmosfære i tiden op til og i begyndelsen af 2. verdenskrig, et mørklagt London udsat for tyske luftangreb og den barske pilottræning på britiske og nordamerikanske flyvebaser danner sammen med et større persongalleri en levende baggrund for historien, og eksempler på den litterære produktion, breve og andet materiale bringer læseren tæt på Jens Gielstrups følelser, tanker og oplevelser, selv om de lange citater fra barndommens kollegiehefter er lovligt omfangsrige. Til gengæld er de mange fotos et glimrende supplement til teksten. Martin Sundstrøm har med sin omfattende research trukket en spændende person frem af glemslen i en velskreven bog.
