Martin Luther King – Historien om en drøm
BogFeature
Martin Luther King
– Historien om en drøm
Her har vi den første biografi oversat til dansk om menneskerettighedsforkæmperen Martin Luther King. Den er skrevet af Godfrey Hodgson, , som er historiker og forfatter til en lang række bøger om USA´s historie. Han har arbejdet som journalist, og han har mødt MLK flere gange i halvtredserne.
Forfatteren har gjort sit recearcarbejde grundigt, og han har begået en særdeles menneskelig, omfattende og læseværdig beskrivelse af hovedpersonen og af forholdene i USA og USA´s forhold til resten af Verden i den beskrevne tidsperiode, især forholdene for de fattige og undertrykte, som MLK viede sit liv i kampen for.
Vi får et klart billede af hovedpersonen, men det er ikke nogen nem bog at læse. Vi præsenteres for en vrimmel af periodens toneangivende personligheder. Som dansker har man vel ikke alle disse navne ”plottet ind” på lystavlen, så det kan være svært at holde styr på alle aktørerne. Men tilbage står billedet af en meget stærk personlighed, som kæmpede og døde for sin sag, - en fantastisk taler med en kraftig barytonstemme med en helt særlig intensitet. Han arbejdede hele sit liv på, med ikke-voldelige metoder at ”hugge en håbets sten ud af fortvivlelsens bjerg”, og sten på sten lykkedes det gradvis, selv om MLK også ofte blev ramt af håbløshed.
MLK var søn af en baptistpræst og sønnesøn af en tidligere sydstatsslave. På universitetet udarbejdede han et tykt ringbind med noter og geniale citater fra store tænkere, som han flittigt anvendte i sine taler uden at være nøjeregnende med kildeangivelse. Han havde en liste med over 1000 gode citater og fik skyld for at have en ”upassende omgang med kilder”.
I sin studietid var han meget optaget af religiøse problemer samt spørgsmål af politisk og især racemæssig art. Han var fascineret af Mahatma Gandhi og hans ikke-volds filosofi.
I 1953 blev MLK gift med Coretta Scott, men han blev aldrig nogen god ægtemand og far. Det fortælles, at familien ofte levede i stor fattigdom, og da MLK fik Nobelprisen var Coretta meget skuffet over, at der ikke engang blev sat penge til side til børnenes uddannelse. Hver øre gik til frihedskampen, mens familien frøs i en kold og utæt lejlighed.
Kampen startede med Rosa Parks, som i bussen på vej hjem fra sit arbejde i Montgomery havde sat sig på et af de ”hvide” sæder forrest i bussen og nægtede at flytte sig, hvorfor hun blev arresteret. To aftener senere holdt områdets unge præst MLK sin første store tale ved en demonstration, og herfra udviklede kampen for lige rettigheder sig. Bogen skildrer de mange marcher for lighed, og hvordan FBI brugte de mest utrolige metoder for at svine King til, selv efter at han havde fået Nobels Fredspris. Kampen mod racelighed var lang og trang, og ofte så politiet gennem fingre med den vold, de fredelige demonstranter blev udsat for og Ku Klux Klans voldsgerninger forblev ofte uopklarede.
Foruden løgnagtige beskyldninger og mistænkeliggørelse fra de hvide magthavere, måtte MLK ofte kæmpe mod sine egne, der ikke fandt ”ikke-volds-politikken” effektiv nok. Han kunne også selv blive utålmodig, hvilket dette citat fra en af hans taler viser: ”I årevis har jeg hørt ordet vent. Dette vent har nærmest altid betydet ”Aldrig”.
MLK var ingen helgen. Utallige var hans kvindebekendtskaber, som også omfattede prostituerede.
Hver gang han var euforisk, fordi noget var lykkedes, eller når han var frustreret og vred, slappede han åbenbart af ved at opsøge en af sine utallige elskerinder. Engang gjorde han sig ubevidst skyldig i en forfærdelig grusomhed over for Coretta. Netop hjemkommet fra hospitalet efter en meget vanskelig kejsersnitsfødsel måtte hun lægge øre til mandens behov for at tilstå en lang række udenomsægteskabelige forhold.
Kampen for social lighed og stemmeret for de sorte var lang og frustrerende, - mod raceulighederne, mod Vietnamkrigen, mod sine egne, der delte sig i mange fraktioner, som ikke var enige om metoderne, nogle begyndte endda at kræve Black Power, mod fysisk og mental udmattelse, ændrede mål og tvivl og til sidst martyrdøden, som MLK længe havde set i øjnene og forventet. Brådne kar i egne rækker og misbrug af indsamlede penge.
Man kan vel sige, at kampen overtog manden og ikke omvendt. Til sidst følte han ansvar for alle verdens fattige og underkuede og engagerede sig voldsomt i Vietnamkrigen. I en tale sagde han: ”Det varmeste sted i helvede er reserveret til dem, der i krisesituationer forbliver neutrale”. Han følte, han måtte engagere sig overalt, hvor uret fandt sted, - og opgaven var for stor.
Han endte med at have et frustrerende forhold til hele sit livsværk og havde mere øje for det, der ikke var opnået end for det, han havde udrettet.
King blev formodentlig myrdet af en flygtet (eller løsladt?) straffefange, der havde tilbragt det meste af sit liv i fængsel. Morderen benyttede en kraftig jagtriffel med kikkertsigte. Denne Ray tilstod, men trak senere tilståelsen tilbage, og da han senere døde i fængslet, stoppede efterforskningen. Spørgsmålene, der står tilbage er: Hvorfor skød han? Og handlede han på egen hånd? Tvivlen er der stadig.
Efter Watergate-skandalen blev der nedsat en komite, som skulle forske i CIA´s handlemåde, telefonaflytninger m. m. Der blev forsket i en lang række attentatforsøg, bl. a. blev der gravet interessante ting frem, som måske fortæller noget om Rays motiv til at skyde MLK. Der er flere motiver, som beskrives i slutningen af bogen.
MLK er altså endt som martyr i den grad, at der nu ved lov er indført en årlig MLK-helligdag, - 3.torsdag i januar. Det sidestiller King med Georg Washington, Christoffer Columbus og Jesus Kristus.
730 færdselsårer er opkaldt efter ham, - fire af dem i stater, hvor han som sort ikke engang havde lov til at spise på en cafe, da han levede. Adskillige gymnasier, hvor sorte ikke havde adgang i tresserne, er opkaldt efter ham.
Tilbage står billedet af en mand med stor sjælelig styrke. I 12 år levede han under et pres, som ingen kan sætte sig ind i. Ansigt til ansigt med raseri og had, - både fra modstandere og tilhængere. En mand med en kostelig gave: hans fremragende oratoriske evner, som gjorde ham i stand til at nå ud til, bevæge og vække sit publikum.
40 år efter Kings død valgtes så en afroamerikansk præsident i USA. Efter forfatterens mening er dette valg kun muliggjort af Kings drøm og forarbejde.
Dog afslutter Godfrey Hodgson med at redegøre for, at der endnu er lang vej, før afroamerikanere og hvide har lige muligheder i Guds eget land.
Godfrey Hodgsons biografi af Martin Luther King er ikke let læst. Der er masser af stof til eftertanke, og den er uhyre velskrevet, gennemarbejdet, interessant og fængslende.
FAKTA
Godfrey Hodgson:
Martin Luther King – Historien om en drøm
Udg. af Informations Forlag
292 sider, ill., 299 kr.
Oversat af Morten Riis
