Menu
Forrige artikel

Povl Christensen, Grafiker og Illustrator

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 7697

Af Anders Ellegaard, cand. jur.

Én af de store grafikere i Danmark er Povl Christensen. Han blev født i København i 1909 og døde i Helsingør i 1977. Efter studentereksamen tog han forberedelseskurser på Teknisk Skole, og i 1926 blev han optaget på Kunstakademiet i København, hvor han indtil 1930 gik på malerskolen. Fra 1930 til 1938 gik han på den Grafiske Skole med Aksel Jørgensen som lærer. Selv om Povl Christensen var en habil maler, er det som grafiker, han i dag er mest kendt.

Bogens forside er et træsnit, som forestiller de to bedragere i H. C. Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder.” Bogens bagside er en akvatinteætsning af bjerget Fusiyama fra Tom Kristensens ”Den syngende busk – Fusiyama, Japan.” - Det første en morsom og let ironisk fortolkning, og det andet en meditativ fortolkning, men begge er fortolkninger, som ikke går ud over forfatternes tekster. Begge grafikker understreger Povl Christensens geni som illustrator med indlevelse, taktfølelse og respekt over for en tekst, som han ville understøtte eller akkompagnere.

Illustrationskunst er i følge et citat af Povl Christensen selv: ”God kunst arbejder med at give udtryk for denne ydre virkelighed indefra. Den giver derfor altid sande vidnesbyrd om forholdet mellem den menneskelige sansning og den ydre tilværelse. Sådan åbner den stadig vej for nye erkendelser, både hos udøveren og den iagttager, der vil åbne sit sind.”

Povl Christensen arbejdede med ”fri grafik”, hvilket vil sige med motiver, som han selv valgte. Han arbejdede gennem tiden med forskellige grafiske værktøjer: træsnit, kobberstik, ætsning, akvatinte, reliefætsning men også med tegninger. Motiverne i den frie grafik kunne være byer, landskaber, mennesker og ansigter. Povl Christensen var realist og skildrede tidens vilkår, men ikke samfundskritisk. I den frie grafik søgte han det evigt menneskelige og det realistiske, men dog med et kosmisk perspektiv. Den frie grafik stammer mest fra 1930´erne i København og 1950´erne i Norge. Afsnittet i bogen er illustreret med eksempler på både træsnit og raderinger.

Det er dog i boggrafikken Povl Christensen er mest kendt. Bøgerne er kommet i flere oplag og dermed i en større udbredelse end originale grafiske arbejder. Det skal dog nævnes, at en del af bøgerne er udkommet med originalgrafik. I slutningen af bogen er angivet flere lister over bøger: med træsnit 58 stk., med raderinger 16 stk., med reliefætsning 12 stk. (Sagaerne er 6 bind), med tegninger 32 stk. Der er tillige opgørelser over antallet af illustrationer til enkelte forfattere. Alt i alt måske den flittigste grafiske illustrator overhovedet.

Den forfatter, som Povl Christensen har lavet flest illustrationer til, er Steen Steensen Blicher. Et kapitel i bogen er helliget denne produktion.  Især gennemgås ”En landsbydegns dagbog,” hvis handling kan summeres op til: kærligheden, tabet, døden og resignationen. Denne bogs forfatter bruger ordene: inderlig, afdæmpet og melankolsk om illustrationerne. Andre af Blichers tekster som nævnes er: De hellige tre aftener, E bindstouw og Marie.

H. C. Andersen er den forfatter, som Povl Christensen hat lavet næstflest illustrationer til. I afsnittet nævnes og kommenteres: En fodreise, Reisekammerater, Skyggen og Snedronningen. Andre forfattere, som nævnes og kommenteres særskilt er Kingo, Brorson og Holberg.

Afsnittet ”Årstids-illustrationer” handler om Povl Christensens illustrationer til Kaj Munks digte til årets måneder i ”Navigare necesse est” og til H. T. Gerners ”Hesiodi dage” (kalender/mærkedage). Årstiderne skildres som vejret i forbindelse med landskabet, og med et par enkelte undtagelser med mennesker.

Afsnittet Dybtryks-illustrationer handler om illustrationer til Tom Kristensens novelle ”De forsvundne ansigter” og digtsamlingen ”Den syngende busk”, som er udført som akvatinter. Til novellen gennemgås og vises det meget uhyggelige billede ”Henrettelsen”, og til de seks digte gennemgås og vises noget af digtene og de illustrationer, som Povl Christensen lavede til dem. De viser på bedste vis hans fantastiske evner til at illustrere de forskellige handlinger og stemninger, som forekommer i digtene. Til sidst i afsnittet kommenteres en illustration til Edgar Allan Poes ”Den sorte kat og andre fortællinger”: nemlig den sorte hvæsende kat.

Reliefætsnings-illustrationer omhandler ét af Povl Christensens hovedværker: de 47 illustrationer til Goethes Faust. De er udført som træsnit, linoleumssnit og reliefætsninger og udkom dels som bog dels som originaltryk i en mappe i 1965. Mefisto blev vist som en blanding af et menneske og et insekt og er afbilledet i bogen. Af andre værker med reliefætsninger nævnes Kai Friis Møller: ”Caroler ved juletid” (middelalderviser) og Erik Dal: ”Tre ballader”, hvorfra vises et tryk af ærkeenglen Michael, der blæser i en lur. (I anmelderens øjne ligner det nu mere Heimdal, der blæser i Gjallarhornet.)

I afsnittet ”Tegninger” skal kun nævnes ”Den spisende” til Holbergs Epistel CCXL om forskellige typer bogsamlere. Den lille pennetegning med den siddende, spisende og læsende herre gennemgås. Tegningen er guld værd!

Et langt afsnit er helliget illustrationerne til Leonora Christines: ”Jammers Minde”. Bogen resumeres og seks af de i alt 24 akvatinter vises og kommenteres. Miljøet og infrastrukturen er set gennem Leonoras øjne. Hun er kun selv med i tre af illustrationerne. Det er et grotesk persongalleri af høj og lav stand. Rå, plumpe, psykopatiske, ondskabsfulde og debile personer. Billederne understreger den med nutidens øjne meget hårde behandling Leonora Christina var udsat for.

Et andet langt afsnit er om ”Illustrationerne til Saxos Amled.” Povl Christensen lavede i 1952-53 fem træsnit til Amled, og i 1968 23 reliefætsninger, som han kaldte en parafrase. Det blev dog ”kun” til første del af historien for begge seriers vedkommende. I træsnittene bemærker forfatteren, at Amled smiler, medens han i ætsningerne er mere tungsindig og ikke smiler. Forfatteren mener, at Povl Christensen kan have læst Shakespeares Hamlet i tiden mellem de to serier. Om træsnittet med ”Amled ved skibet” (et strandet vikingeskib) som blev lavet til ”Saxo: Danmarks Krønike”, skriver forfatteren: ”Dette træsnit er efter min mening et af de mest udtryksfulde af Povl Christensens træsnit overhovedet.”

I afsnittet ”Povl Christensen og Sigurd Vasegaard” skriver forfatteren om to af de store grafikere i Danmark, at de nok har set hinandens værker, men at de ikke har påvirket hinanden. De var alt for forskellige. Sigurd Vasegaards grafik omtales – blandt andet hans grafik til Hamlet.

Til sidst i bogen er der en litteraturfortegnelse og indholdsfortegnelse.

Forfatteren professor, mag. art. i filosofi Mogens Pahuus fra Aalborg Universitet har skrevet bøger og artikler om filosofi, litteratur og billedkunst.

Bogen er smukt udført med groft papir, som gengiver grafikken fornemt. Bogen kan bestemt anbefales til kunstinteresserede og kunst- og grafikelskere.

Historie-online.dk, den 6. februar 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Hvem tegnede husene?
Dansk Sølv i fortid og nutid
Da Guldalderen kom til Søhøjlandet