Rav Sine – en ravsliberske fra Fanø
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Christian Poulsen er pensioneret arkitekt og byplanlægger, og så er han forfatter til en række lokalhistoriske bøger: Blandt andet en nærmest eksemplarisk slægtshistorie i ”Kanonkuglehuset” og veloplagte erindringsfortællinger fra barndom og ungdom i Vejle. I dag bor han i Nordby på Fanø, og her har han også udfoldet sit forfatterskab i ”Vi har fået ærter – derfor er det mandag” om Fanøskipperen Jørgen Beck – og dette seneste skud på stammen finder ligeledes sin ramme på Fanø, nemlig en biografi om Hansine Jessen, kaldet Rav Sine, på grund af det er hverv, som hun udøvede og forfinede gennem hele sit 79 år lange liv.
Hansine blev født i 1885 som datter af styrmand Hans Jessen og hans kone Anne Cathrine. Faderen havde som mange andre mænd på Fanø sejlet på de store have og sluttede sin maritime karriere som dampskibsfører fra Esbjerg. Familien boede i Nordby under snævre forhold – men man var vant til at tage fat, så forholdene var ikke så ringe endda. Hansine blev tidligt interesseret i arbejde med rav – ”Fanøs guld”, som hun og faderen samlede på stranden der, hvor Fanø Bad kom til at ligge. Hun var efterhånden dygtig til ravslibningen og kunne afsætte sine smykker, knapper osv. til den stigende mængde turister, som efterhånden kom til øen.
Hansine passede sin far og mor indtil deres død i 1924 – og så satsede hun og rejste til København for at oparbejde sit ravsliberi. Nogen guldgrube var det vel ikke – i hvert fald flyttede hun fra den ene dårlige beboelse til den næste. Undertegnede opgav at føre regnskab med, hvor mange steder hun nåede at bo, og det har også været lidt vanskeligt at finde ud af, for hun var ikke alt for flink til at meddele Folkeregistret, når hun flyttede. Men iført sin Fanødragt sad hun og sleb rav i fx Illum og Tivoli, så en masse københavnere og turister stiftede bekendtskab med denne dygtige kunsthåndværker.
Som håndværker var hun dygtig, men forskellige erindringer fra folk, der kendte hende, antyder, at hun måske ikke var nogen ørn i et køkken eller til andre traditionelle kvindegøremål. Og hun elskede at spille whist og støttede den danske stat gennem et utal af cigaretter. En stærk kvinde var hun. Hun kunne klare sig selv – og da hun i en sen alder vovede at gifte sig med en noget yngre mand, var hun også kvinde for at sige farvel efter blot syv uger. Hvorfor hun egentlig giftede sig, er der vist aldrig nogen, der har fundet ud af. Hun var et mysterium på nogle områder.
Hendes kunsthåndværk blev solgt i den danske butik i Paris, i flere fine københavnske forretninger og på Amerikabådene. Og højdepunktet var nok, da hun blev præsenteret i Verdensudstillingen i New York i 1939. Hun var ikke selv til stede, men gæsterne i den danske pavillon kunne altså beundre hendes arbejder.
Hun kom tilbage igen til Fanø, men forlod dog dette liv på Finsen Instituttet i København. Det skete i 1965. Rav Sine levede sit liv på konstant fart mellem Fanø og København – og begge steder med et utal af adresser. Ikke meget var stille og fredeligt i hendes liv. Men sådan ville hun vistnok have det.
Det er en fin lille bog, som Christian Poulsen har begået om Hansine Jessen – og med et smagfuldt layout af hustruen Inge Poulsen. Man får et godt indtryk af en kvinde, der ikke var helt som de andre, og som hvis hun havde født under andre omstændigheder sikkert kunne have været endnu mere kendt, end tilfældet er. Så vidt jeg kan se i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, er hun ikke optaget her – og det kunne hun godt fortjene – men nu hvor Christian Poulsen har samlet hendes liv og virke sammen i denne bog, kommer hun det sikkert!
