Anna fra Rudkøbing
Af Ester Monrad, lektor i historie og dansk
Lise Muusmann, der tidligere har skrevet børnebøger om den danske udvandring til Amerika, vender i sin nyeste bog blikket hjemad. Det sker i bogen ”Anna fra Rudkøbing”, hvor vi møder Anna på 9 år, der bor med sin mor og far i Rudkøbing omkring århundredskiftet. Annas far arbejder på gasværket, og hjemme sætter han musikinstrumenter i stand, så både landevejsriddere og almindelige musikere igen har liv i musikinstrumenterne. Annas mor passer hus og have og laver god mad, som såvel Anna og familien samt gæster fra nær og fjern nyder godt af.
Omdrejningspunktet i bogen bliver i første omgang kusinen Laura, der må flytte til byen fra Odense, da Annas moster bliver syg og skal aflastes. Laura og Anna får – efter Laura har vænnet sig til Rudkøbing – en hverdag sammen, hvor de følges til skole og hjælpes ad med lektier og pligter i hjemmet. Sidenhen udvikler tingene sig dramatisk for skolekammeraten Augusta, som kommer fra en af byens fattige familier med mange børn. I fuldskab sætter Augustas far ild til familiens hus, så mor og syv børn med et står på gaden, med familiens forsørger bag tremmer. Også her træder Anna og familien til, og lader et par af børnene flytte ind, ligesom de forsøger at hjælpe familien på fode igen.
Lise Muusmann skriver selv om bogen, at den er en fortælling om hendes mormor, som voksede op i netop Rudkøbing på denne tid, og som var god til at fortælle. Bogens historie er således inspireret af mormorens fortællinger, men selve handlingen i bogen er opdigtet. Om bogen skriver forfatteren indledningsvis i bogen, at hun ”håber, at ”Anna fra Rudkøbing” vil give et godt indblik i, hvordan det var at bo i en lille provinsby i begyndelsen af det tyvende århundrede”. Og bogen giver da netop et indblik i dagligdagen for såvel Annas familie, hvor der er mad på bordet og hjertevarme, som for Lauras trængte mor, eller Augusta og familien med de mange børn og en fordrukken far, der pludselig står uden tag over hovedet:
”Det er sent, før pigerne vender hjem til det lille hus. De er ikke alene. Mørket er for længst faldet på, og Henriette tænder lygten ved døren, da hun åbner den. ”I er længe ventet,” siger hun. ”Hvordan gik det?” Hun skimter nogle skikkelser bag pigerne. ”Vi har Augusta, Agnes og Per med os. De havde ikke noget sted at sove i nat,” forklarer Anna. ”Kom endelig indenfor,” siger Henriette og træder til side, så de kan gå ind. I er velkomne. Vi skal nok finde et sted, hvor I kan sove”. (Anna fra Rudkøbing s. 25)
Bogen er, som man ser her, fortalt i øjenhøjde med børnene som hovedpersoner og de voksne som vigtige men mere perifere skikkelser. Dagligdagen med skole, lektier, mad på bordet og arbejdet i hjemmet er i centrum, men med de begivenheder der løbende opstår som bogens drivkraft. Anna skildres som hjertevarm og opfindsom, og familien som dem, der har plads både i hus og sind, når andre har brug for hjælp, hvilket var et vilkår på denne tid. Uden at forfalde til socialrealisme møder vi således både Annas familie og de fattige eller udfordrede familier i børnehøjde, og i mødet med Anna vil nutidens børn kunne få en idé om, hvilke udfordringer, begrænsninger og glæder børn og familier levede med for ca. 120 år siden. Bogen er både velegnet til højtlæsning og større børn vil fint kunne give sig i kast med læsningen på egen hånd.
[Historie-online.dk, den 26. juli 2022]
