Byen brænder

Af Poul Ulrich Jensen, arkivar ved Vejle Byhistoriske Arkiv

Lørdag morgen, den 23. oktober 1728, kunne Københavns borgere konstatere, at en stor del af byen lå hen som en rygende ruinhob. Ilden, der da havde raset i 60 timer, var begyndt som en mindre brand på et loft i Lille Sankt Clemens Stræde, men da skaderne blev gjort op, viste det sig, at op mod 1.600 bygninger var blevet flammernes bytte, og 15.000 af byens 70.000 indbyggere stod uden tag over hovedet. Det var en katastrofe af historiske dimensioner ikke bare efter dansk målestok. Bortset fra Londons brand i 1666, var det den største brand, der indtil dette tidspunkt havde ramt en europæisk by.

I ”Byen brænder” skildrer Kåre Lauring, museumsinspektør ved Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, de tre dramatiske oktoberdøgn, hvor alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Det er dels en hæsblæsende reportage, der bygger på samtidens øjenvidneskildringer, dels et stykke byhistorie, der beskriver gader og huse anno 1728, alt imens vi bevæger os i hælene på det altfortærende flammehav.

Umiddelbart var der intet, der tydede på, at den mindre brand, der onsdag aften brød ud på loftet hos marketender Rasmussen, skulle være noget problem for byens brandberedskab, der talte 16.000 mand. Det skulle imidlertid vise sig, at inkompetente øvrighedspersoner, rigelig alkoholindtagelse efter en nylig overstået brandøvelse, uheldige vindforhold og en tørlagt Sct. Jørgens Sø lagde alvorlige hindringer i vejen for en effektiv brandslukning. Også årstiden og den tætte bebyggelse hjalp katastrofen på vej. Huse i bindingsværk med stråtag var forbundet med hinanden ved skure og plankeværker, og lofter og udhuse bugnede af forråd til den kommende vinter, ikke mindst korn, brænde, hamp, beg og tjære.

Hvor mange indbyggere, der omkom under branden, har det ikke været muligt at opgøre, men det var et forholdsvis beskedent antal. At det alligevel har været en chokerende og uforglemmelig oplevelse for de involverede, vidner de overleverede øjenvidneberetninger om, og bogens citater herfra er med til at tegne et livagtigt billede af begivenhederne. Ikke mindst den dengang ni-årige Friederich Reiser var en opmærksom iagttager, selv om der skulle gå 56 år før han i 1784 endelig udgav sin historie.

Den voldsomme brand havde store materielle og menneskelige omkostninger for landets hovedstad, men samtidig var den en mulighed for byfornyelse, først og fremmest ved at erstatte det snævre og krogede middelalderlige gadenet med brede og lige gader, der kunne skaffe lys og luft. En kommission til gadernes regulering blev nedsat som en blandt mange, der skulle stå for byens genrejsning. De fleste højtflyvende planer strandede på praktiske og økonomiske vanskeligheder, men byen blev efter en del forsinkelser og vanskeligheder genopført, og det økonomiske regnestykke viste samlede omkostninger på 12 til 13 mio. rdl.

Det var dog ikke alle tab, der kunne gøres op i penge. Sammen med Rådhuset brændte store dele af byens regnskaber og rådstueprotokoller, og dermed en del af kilderne til Københavns historie før 1728. Uheldigvis var også hele Roskilde Domkirkes og bispestifts arkiv blevet transporteret til hovedstaden, dagen før branden brød ud, og anbragt sammen med Københavns Universitets arkiv og bibliotek, der opbevaredes i Trinitatis Kirkes tårn. Det blev alt sammen flammernes bytte, da kirken udbrændte, og hermed var dansk videnskabs og forsknings vigtigste samling tabt for eftertiden.

Kåre Lauring får mange aspekter med i sin beskrivelse af branden og dens følger. Der er både blevet plads til enkeltpersoners oplevelser og de større perspektiver, og det hele er, det katastrofale forløb til trods, garneret med en god del humor og enkelte udfald mod nutidens mindre heldige byplansdispositioner.

Bogen rummer desuden mange gode illustrationer, som man kunne forvente af en forfatter, der nylig har været billedredaktør på det omfattende værk: ”Dansk Søfartshistorie”. Dog kunne det have været en fordel, hvis Joachim Hassings kort over København 1728 med de afbrændte dele af byen havde været gengivet i et lidt større format og med gadenavne.