BYENS HJERTE

Af Kirsten Lindberg, arkitekt m.a.a., dr. phil.

Forfatteren Martin Zerlang er professor i litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet. Umiddelbart synes det ikke at have så meget med byplaner, hvorunder pladser hører, at gøre, men Zerlang har en langvarig og dyb interesse for dette og har sammen med fagligt beslægtede kolleger i Bruxelles, Madrid og Wien dannet "4Cities", hvilket er en international uddannelse i bystudier. Desuden har han gennem en årrække samarbejdet med arkitektfirmaet Erik Brandt Dam, der har deltaget ivrigt i arkitektkonkurrencer.

På den litterære front har Zerlang en lang række udgivelser, primært inden for sit fag litteraturvidenskab. Men han har dog også skrevet "Bylivets kunst" i 2002 og netop i år for Golden Days Festivalen "Zoom København", angiveligt fordi det skulle være 850 år siden, Absalon grundlagde København. Dette turde dog være en udokumenteret påstand, uagtet at København fejrede 800-års jubilæum i 1967, thi senere forskning tyder på, at Absalon fik sin store gave byen Havn m.m. i 1160, altså syv år tidligere.

Nu har Zerlang så kastet sig over pladsens historie med den romantiserende titel "Byens Hjerte".

Det er et spændende emne, og som læser forventer man især af undertitlen "Pladsens historie" at få en uddybende gennemgang med eksempler, der kunne bringe den danske byhistoriske forskning et skridt videre. Man de forventninger bliver slet ikke indfriet.

Det er lykkedes Zerlang at skrive den 311 sider store bog uden så meget som at nævne en dansk plads. End ikke vor Amalienborg Slotsplads, som ellers - trods den skiftende vurdering af bygningernes arkitektur gennem snart tre århundreder - har været  karakteriseret som den eller i hvert fald én af de smukkeste pladser i Europa.

Nuvel, det er måske en forkert forventning at læse bogen med, og så må den i stedet bedømmes på sine egne præmisser. Men så skulle der måske have været valgt en anden titel, der bedre beskrev bogens indhold.

Det er en meget litterær bog, byggende på et utal - henved 400 - næsten udelukkende udenlandske værker. Det er altså vanskeligt for en almindelig dansk læser at finde de litterære kilder frem og læse mere om dette eller hint, såfremt interessen derfor skulle være blevet vakt. Men på regulær forskningsmæssig vis er der naturligvis litteraturhenvisninger i teksten, således at man kan se, hvor udsagnene i øvrigt stammer fra. Disse henvisninger sidst i bogen er kaldt "Noter", men der er nu ikke ét eneste sted, det er andet end litteraturhenvisninger.

Der ses da heller ikke at være benyttet én eneste ikke-litterær kilde. Det kan godt nok undre, at der ikke er benyttet primærkilder overhovedet til beskrivelse af et fysisk fænomen som byens pladser. Konklusionen på det må være, at det er litteraturvidenskabsmanden snarere end det er den i byarkitektur interesserede, der har forfattet bogen.

Det er en flot bog, Gads Forlag har sat i værk under forlagsredaktion af Erik Høvring og med Martin Gylling som projektleder og billedredaktør. Den fremtræder som en spisemoden blomme med denne frugts farve som dominans i indbinding med lærred på ryg og stærkt lillatonet fotografi på forsiden. Reproarbejdet er smukt forestået af Narayana Press, mens trykning og indbinding formentlig af besparelseshensyn er foretaget i Slovenien. Papiret er kraftigt og behageligt mat, så lærsbarheden fremmes betydeligt. Lay-out'et er én-spaltet med bred indermargin, hvor billedteksterne fremstår, og illustrationerne holder stort set de klassiske dyder i hævd og er placeret med overkant i klummens tilsvarende; kun enkelte steder får billederne lov at brede sig uhæmmet helt til sidekant eller over to sider. Det er tydeligt, at den grafiske tilrettelægning har været lagt i hænderne på en fagmand: Bjørn Ortmann.

Indholdet er disponeret i "Dele", forunderligt nok ikke i kapitler, som man plejer at kalde det. Af disse er der foruden indledning og slutning tolv stykker. I disse tages pladserne så under litterær behandling i en tekst, som bestemt ikke er let tilgængelig. En lille tilfældigt valgt smagsprøve fra side 21:

"Ligesom Disneyland og andre temaparker er shopping mallen blevet karakteriseret og kritiseret som en parodi på det klassiske begreb om "den offentlige plads". Det er steder, der tager brodden ud af urbaniteten, kemisk rensede som de er for fattigdom, kriminalitet, snavs og fysisk arbejde. "Der demonstreres ikke i Disneyland", skriver Michael Sorkin i Variations on a Theme Park (1992). Men skal de offentlige pladser kun vurderes ud fra spørgsmålet om politik og protest? Den hollandske urbanist Arnold Reijndorp mener nej, og i en artikel i bogen Fun City (2007) om byen på vrangen har han efterlyst en "ny geografi" med nye navne for stederne i et "urbant felt", som han karakteriserer som "et arkipelag af enklaver, af socialt temmelig homogene steder, hvor folk lever, arbejder og rekreerer sig". Det vigtigste nye begreb i hans forsøg på at kortlægge dette "arkipelag" er begrebet: offentligt domæne.”

Anmelderen blev med skam at melde ikke klogere af den svada!

I et afsnit om "Pladsens navn" angives, at det kunne være "et øgenavn, som f.eks. "Vimmelskaftet", men stedet kunne også tage navn efter en bygning eller et monument, der var placeret ved det, jf. f.eks. "Vandkunsten". (citeret fra side 23). Det var så dét sted, hvor danske forhold fandt vej til bogen, men jo unægtelig i en noget upræcis udlægning, thi Vimmelskaftet var ingenlunde et øgenavn, men det siden 1597 officielle navn på Københavns gamle hovedgade Skoboderne på grund af den karakteristiske form, og Vandkunsten var nu ikke et monument, men et vandtårn, der skulle sikre Slotsholmens vandforsyning.

Så når litteraturprofessoren er så upræcis i sit ordvalg om de let kontrollable, danske forhold, vækkes mistanken hos anmelderen til live om, hvorvidt det kanske også skulle gælde for de mange beskrivelser af udenlandske forhold.

Teksten er i det hele taget ikke så fuldkommen gennemarbejdet, som man kunne ønske sig. Adskillige steder får vi således at vide, at ordet plads har udenlandske varianter som piazza, plaza, place, alle afledt af latinsk platea (åben flade). Det var måske ikke lige netop dét ord, der krævede i den grad at blive slået fast med syvtommersøm set i relation til de mange - virkelig mange - eksempler på udtryk og begreber, som ikke kan anses for alment kendte, jf. ovenstående citat, hvor "shopping mallen", "urbaniteten"/"urbanist"/"urbant felt" og arkipelag nok i højere grad kalder på en forklaring for den læge læser.

Det er næppe et forhold, man skal klandre forfatteren for, snarere forlagsredaktøren, som godt kunne have været sig bevidst, at der er et udstrakt behov for forklaringer i teksten. Der findes ingen liste med ordforklaringer i bogen.

Det er naturligvis i sin orden at skrive med en højtuddannet målgruppe, der er vant til at manøvrere rundt i den litterære jungle, for øje, men så havde det været hensigtsmæssigt at angive dette på bogens bagside. For der er vist ingen tvivl om, at det er de færreste, der kan kapere den svært tilgængelige tekst. Enten skal man have ordbøger og leksika liggende ved siden af til flittig konsultation for at få det fulde udbytte, eller også keder man sig så jammerligt og ser det meste som ordflom, at man nøjes med at kigge på billederne og så fra tid til anden kaste et blik ned på brødteksten i et lønligt håb om, at der måtte være noget forståeligt.

Det er en flot bog, men for folk flest altså også en ulæselig bog. Blommer kan som bekendt godt give mavekneb, og ærlig talt får man temmelig ondt i kalunen, når man konstant skal have hjælpemidler i brug for at få det fulde udbytte. Synd og skam for emnet! Men det betyder naturligvis, at der stadig er meget uopdyrket land inden for formidlingen af pladsens historie. Det spændende emne kalder fortsat på en arkitekturkyndig formidling.

Forfatteren har kommenteret anmeldelsen, læs her

Historie-online.dk, den 23. maj 2017