Baader-Meinhof

Af Lars Kjær, mag.art. Arkivar, Køge Byhistoriske Arkiv

Intet nyt under solen
En af fordelene ved at være ulønnet anmelder ved Danmarks største elektroniske historiemagasin, Historie-Online (stedet hvor arbejdet bærer lønnen i sig selv) er, at man ikke er presset af andre deadlines end dem den skrappe redaktør sætter.

Jeg har derfor tilladt mig den luksus at iagttage de øvrige iagttageres reaktioner på bogen. Her er en bog, der har fået positiv omtale fra hele striben af danske aviser. Denne form for kollektiv fluelogik er naturligvis ikke automatisk ensbetydende med kvalitet, men i dette tilfælde er det et kvalitetsstempel.

Og det gælder oven i købet for en bog, hvor anmelderne også er enige om, at den ikke bringer noget nyt for en dag. Bogen bygger på en række hovedværker og føjer derfor ikke meget nyt til fortællingen, men får alligevel ros for at fungere godt i en dansk sammenhæng. Kun er Bent Blüdnikow sur over at Peter Wivel ikke benytter chancen for at hudflette de danske sympatisører. Men som sagt, intet nyt under solen.

Det individuelle spor
Peter Wivel følger det individuelle spor i RAF´s terrorisme og bogen er derfor bygget op omkring de centrale skikkelser i bevægelsen: Birgit Hogefeldt, Ulrike Meinhof, Horst Mahler, Gudrun Ensslin, Stefan Wisniewski og Karl Heinz Dellwo. En lang række andre personer kommer dog også i søgelyset.

Det fungerer overraskende godt og det er spændende læsning fra en dygtig skribent. Opbygningen har dog den ulempe, at der forekommer urimeligt mange gentagelser, når sporene krydser hinanden for de enkelte personer. Ligeledes er der centrale spørgsmål der kun berøres indirekte eller forklares alt for langt inde i bogen. Men som forfatteren skriver i forordet, har det ikke været hensigten at skrive en traditionel historisk fremstilling. Så kan man klandre ham for det?

Den danske Blekingegadebande berøres sine steder i bogen og læserne af Peter Øvig Knudsens bøger vil sikkert også finde vej til denne.

Peter Wivels kendskab til tysk politik og historie skinner tydeligt igennem og han trækker på et langt mere omfattende materiale end han beskedent lader antyde i forordet. Bogen kan derfor klart anbefales til alle der ikke selv vil kaste sig ud i de tyske hovedværker. Eller som man plejer at skrive: Nye læsere kan begynde her.