Da danske hjem blev elektriske 1900-2000
Af Lis Thavlov, Dragør Lokalarkiv
Lad mig sige det med det samme – denne bog, som ved første øjekast (også i sit udstyr) synes lidt tør og uvedkommende, fanger allerede efter et par linjers læsning. Der er nemlig tale om intet mindre end nyere tids historie spejlet i husholdningsmaskinernes eller teknologiens indtog hos familien Danmark.
Historien om elektrificeringen af husførelsen og husholdningen i danske hjem berettes af en lang række husmødre - bykvinder og landbokvinder i forskellige sociale og geografiske sammenhænge, alle født i perioden ca. 1914 til 1934. De kommer hver især ind på hvem der valgte hvad, hvornår og hvorfor. De mange beretninger giver med andre ord et godt indtryk på helt tæt hold af, hvordan danske husmødre oplevede denne periode. Det hele bindes sammen af en række afsnit, som giver den overordnede forklaringsramme og gennemgår de mange faktorer, der gjorde at udviklingen fulgte det forløb, den nu gjorde. Der er endvidere udblik til udviklingen i resten af Europa
Ligesom andre anmeldere føler undertegnede (født 1958) sig fristet til at dykke ned i egen familiehistorie. De elektriske maskiners indtog i familien udgør jo netop de markante milepæle i min og familien Danmarks historie i det sidste halve århundrede. Da min familie i 1956 flyttede i eget rækkehus i Københavns omegn var der en vaskekælder, som på egen bekostning blev udstyret med en stor gruekedel. Vaskemaskine var noget man senere lejede (og først anskaffede da der kom endnu et barn – mig). Den erstattede i princippet kun vaskebrættet. Vandet skulle fortsat varmes op først, tøjet skulle skylles o.s.v. Så mor havde en hård dag i den fugtige vaskekælder iført sit store forklæde og sine røde gummistøvler. Prisen for at leje dette vidunder var 50 øre pr. time – men så blev den også bragt helt ind i vaskekælderen og afhentet igen. Komfur var heller ikke en fast bestanddel i rækkehuset. Det var ekstraudstyr, som trods stram økonomi dog blev anskaffet, selvom det betød at der så også skulle købes nye gryder og pander. Fjernsynet kom til i 1959, for nu kunne man jo med en nyfødt ikke længere gå ind til naboen om aftenen. I 1961 indkøbtes Major-køleskabet i ANVA, men kummefryser med plads til den halve gris og diverse halvfabrikata blev det først til i slutningen af 1960’erne - næsten samtidig med den fuldautomatiske vaskemaskine og kaffemaskinen. Da havde mor nemlig fundet sig et arbejde på halv tid. Tja, vi er vel alle i en vis forstand runden af familien ”Gennemsnits-Danmark”, og det er da kun blevet bekræftet ved læsningen af denne bog.
De to forfattere kommer frem til en i kvindehistorisk og – politisk sammenhæng meget væsentlig pointe: de mange hjælpemidler ændrede husmoderens opgaver, men skønt der var store forventninger om arbejdslettelser, så kom de blot til at betyde, at husarbejdet nu kunne tilpasses et lønarbejde uden for hjemmet (det skete jo også i min familie). Arbejdsopgaverne forsvandt ikke, maskinparken gjorde dem bare uafhængige af tid, så de kunne udføres til enhver tid - i weekenden eller om aftenen efter en lang arbejdsdag. Og selvom kvinderne så kom ud på arbejdsmarkedet skete der ikke ændringer i forhold til arbejdsfordelingen i hjemmet. Det var fortsat kvindernes ansvar at tage sig af madlavning, vask og rengøring i hjemmet. Afslutningsvis peges der så på, at der nu måske er et lille lys i mørket: intelligente støvsugere, køleskabe og frysere, der klarer meget selv gennem opkobling til internettet. Ja, det lyder jo meget godt, men det vil desværre ikke komme til at betyde så meget for denne anmelder, som hører til blandt dem der har måttet klare begge dele – arbejde både ude og hjemme.. og så også lige børnene.
Forfatterne, der er inspektører på henholdsvis Kvindemuseet og Elmuseet, må siges at komme godt rundt i spændingsfeltet mellem nyere tids historie og kvinde- og teknologihistorien. Lad os ønske at også andre modsætningsfyldte emner kan blive belyst ligeså spændende og kompetent som i dette værk.
