Den lille pige med iskagen

Af Thomas Petersen

Umiddelbart måske en underlig titel til en bog, der i undertitlen handler om økonomi. Længe skulede min kone til den, som den lå der på skrivebordet. En lille pige smilende med en stor ispind i munden. Den fremhævede hovedtitel havde ledt hende på forkert spor. Vil han nu til også at anmelde bøger om pædofili? Lettet blev hun, da den rette sammenhæng åbenbaredes.

Lad mig gøre forsidehistorien færdig. Såvel billede som overskrift stammer fra forsiden af et blad med titlen Produktivitets Nyt, som var sat i søen for at propagandere for Marshallplanen. Den tilhørende tekst bekendtgjorde blandt andet: ”Havde H.C. Andersen, der i parantes bemærket havde et skarpt blik og en brændende interesse for tekniske fremskridt, levet i dag, kunne han måske have skrevet et eventyr om den lille pige med iskagen ---”, (side 11). I stedet for eventyret om den lille pige med svovlstikkerne.

Marshallplanen, der havde navn efter den amerikanske udenrigsminister George Marshall (1880-1959), var et storstilet amerikansk hjælpeprogram for et Europa, der lå i ruiner 1945. I det besejrede Tyskland var det Stunde Null. Men også i resten af Europa var produktionen næsten gået i nul sammen med den handel, der skulle have formidlet varerne. Produktionsapparatet var desuden slidt ned, og verdensdelens dollarreserver var i bund. Befolkningen var forarmet og kunne derfor blive et let offer for alskens påvirkning – herunder den kommunistiske ideologi. Nu bragt til Europas hjerte sammen med de sejrrige sovjetiske hære. Skræmmebilledet for vestmagterne var at se arbejdskampe udspille sig i gaderne og derfor give mindelser om 1920´ernes anarki. Et stærkt, samlet og genopbygget Vesteuropa ville udgøre en modvægt til Sovjetunionen og samtidig stække de kommunistiske partiers ambitioner i de enkelte lande.

Den amerikanske plan havde derfor ved siden af at skulle give et boost til europæisk produktion og samhandel også et klart sikkerhedspolitisk motiv. Som sådan var Marshallplanen en logisk opfølgning på Truman-doktrinen fra 1946 og dannelsen af Nato i 1949. Endelig skal det ikke glemmes, at et genopbygget Vesteuropa ville skaffe afsætningsmarkeder for en intakt amerikansk industri, der nu skulle omstilles til fredstid.

Marshallplanen kom til at betyde meget for Danmark. På godt og ondt. Fra nye ideer om masseproduktion, over massekultur for fuld udblæsning til traktorer og kvægfoder. Nøgleordet var produktivitet. Ikke længere udbytte efter areal, men efter investeret arbejde. Hvem husker for eksempel ikke den lille grå slider i form af en traktor med mærket Ferguson, der knoklede løs på 1950´ernes pløje- og høstmarker? For mig personligt kom den nye nærhed til USA til foruden traktorer at handle om tyggegummi. Jeg havde en fætter, der havde en moster i Amerika. Hun sendte pakker eller kom selv til Danmark med den legendariske luksusliner M/S. Batory – under krigen tjenstgørende som troppetransportskib. Såvel pakker som skib blev for mig synonymt med tyggegummi. Min fætter var ret fedtet med at give dette tilsyneladende evigt varende slik fra sig. Men et enkelt stykke fik jeg fingre i, og hver aften blev det omhyggeligt taget ud og lagt til side. For så næste morgen igen at befinde sig mellem mine tænder.

Genopbygningsprogrammet omfattede også overførsel af amerikanske ideer om produktion og ikke mindst produktivitet. Nok skulle dollarhjælpen udgøre et øjeblikkeligt tilskud til trængte europæiske økonomier. Men på længere sigt skulle de lære at samarbejde og klare sig selv. Det sidste kunne de danske erhvervsfolk især gøre ved at tage ved lære af den høje produktivitet over there. Resultatet skulle blive en lys fremtid for Danmark, befolket af små glade piger, der spiste iskager, jfr. forsiden. Alt dette fortælles der om i denne interessante bog.

Bogens forfatter, sønderjyden og landmandsdatteren Sissel Bjerrun Fossat, født 1979, er postdoc ved Institut for Historie på Syddansk Universitet i Odense. Hendes forskningsområde er bl.a. dansk samtidshistorie efter 1945, den kolde krig og Marshallplanen.

Den foreliggende bog udspringer af et overordnet forskningsprojekt ved Syddansk Universitet med titlen ”Amerikansk på dansk”, som dækkede tidsrummet 1945-75. Amerikaniseringen i Danmark omfattede så forskellige emner som masseproduktion, film, reklame, cowboybukser, køkkener, Coca Cola, rock´n´roll, selvbetjeningsbutikker og meget andet. Forskningsprojektet resulterede i en række monografier og afhandlinger. Blandt andre også nærværende, der oprindelig var et ph.d.-projekt med titlen ”The American Way eller den danske model”? Det var blandt vinderne i dagbladet Informations ph.d.-cup 2013, der blev givet til godt formidlede afhandlinger med høj samfundsrelevans. Den foreliggende bog er en omarbejdet version af Fossats ph.d. afhandling.

Hun har sat sig som mål at undersøge aspekter af den del af Marshallhjælpen, der var beregnet på at sprede dens budskab inden for rammerne af den såkaldte tekniske bistand, der omfattede forskellige aktiviteter som at invitere amerikanske konsulenter til landet, udstilling af amerikanske produkter samt oplysning og propaganda om dem. Den vigtigste post inden for den tekniske bistand var imidlertid støtten til studierejser for eksperthold, der skulle studere og tage ved lære af forholdene i USA med henblik på bagefter at implementere dem i Danmark. ”Denne bog tager udgangspunkt i disse studierejser for derigennem at vise betydningen af et vigtigt aspekt af den amerikanske indflydelse i efterkrigstidens Danmark”, (side 12).

Efter denne problemformulering fokuserer Fossat på de fire centrale felter, der tiltrak flest studiegrupper: Arbejdsmarked, industri, landbrug og detailhandel. Disse fire emner bliver så at sige afhandlingens omdrejningspunkt. Forfatteren analyserer, hvordan rejserne kom i gang. Derefter følger en dybere analyse af rejsernes virkningshistorie på de nævnte emner. Alt sammen et grundigt, vel dokumenteret og i det store og hele et velformidlet stykke forskningsarbejde.

I alt deltog 1191 delegerede på 256 forskellige studierejser i perioden 1949-55. Andelen af studierejser inden for landbrug lå højt og afspejlede naturligt dette erhvervs helt centrale og vigtige position i den danske økonomi - ikke mindst i forhold til valutaindtjeningen. Antallet af delegerede inden for industri og landbrug var stort set lige stort, efterfulgt af handels- og arbejdsmarkedsområdet. Fossat , der selv er født og opvokset på landet i Sønderjylland, har i interviews erklæret sig overrasket over, hvor stor en rolle landbruget spillede i den samlede økonomi i begyndelsen af 1950´erne. I sin undersøgelse kan hun videre slå fast, at de militære aspekter af den tekniske bistand stort set ingen betydning fik. Hvilket, hun konkluderer, var i god overensstemmelse med den danske tilbageholdenhed overfor at bruge for store ressourcer på den militære oprustning. På trods af Natos erklærede ønsker.

Forfatteren ser amerikaniseringen som et asymmetrisk kulturmøde, hvor deltagerne havde mulighed for at vælge til og fra. Samtidig peger hun på, at vigtige politiske og økonomiske faktorer spillede ind. Kulturmødet fandt nemlig ikke sted mellem lige parter. Den danske deltager på en studierejse mødte Amerika gennem et hjælpeprogram, og han/hun havde derfor som opgave at lære om et land, der generelt blev anset for at være foran hans eget. Fossat viser overbevisende og ganske overraskende bogen igennem, at det asymmetriske magtforhold mellem Danmark og USA ikke i særlig høj grad udmøntede sig som amerikanske diplomaters magt til direkte at diktere danske aktørers adfærd. Deres magt var i langt højere grad indirekte og et udtryk for, at det, der blev opfattet som et amerikansk forbillede, fik stor opmærksomhed og derfor havde en vis forførende kraft.

Sissel Bjerrum Fossat har med sin bog givet os læsere et interessant og væsentligt indblik i et enkelt aspekt af den danske del af Marshallhjælpen. Hun har på vigtige områder forøget vor viden. Bogen føjer sig derfor smukt ind i rækken af allerede publicerede monografier om amerikaniseringen af Danmark efter 2. Verdenskrig. En udvikling, der på godt og ondt kom til i stort omfang at præge dansk kultur og dagligliv samt grundlægge en strategi, der blev normen for resten af århundredet.

På trods af et stedvist lidt knudret og unødvendigt kompliceret sprog samt en række gentagelser er bogen ganske velskrevet. Et halvt hundrede tætskrevne sider noter og henvisninger samt en omfattende litteraturliste borger for, at dokumentationen er i orden. Alt i alt et gedigent stykke forskningsarbejde.