Den utænkelige reform
Af cand.phil, seniorkonsulent Carsten Egø Nielsen
Det er en beundringsværdig bedrift i sig selv - allerede her mindre end 1½ år efter strukturreformens gennemførelse pr. 1. januar 2007 – at Syddansk Universitetsforlag udsender et så væsentligt bidrag om reformens tilblivelse og baggrund. Og inden denne udgivelse har forlaget allerede i 2006 udsendt to andre værker med andre indfaldsvinkler til emnet: ”Stort er godt” og ”Kampen om den nye kommune”. Den forrige kommunalreform, der blev fuldt implementeret 1. april 1970, fik først sin historie detaljeret behandlet og beskrevet 21 år efter.
Titlen: ”Den utænkelige reform” antyder en proces forud, hvor de ”normale danske” politiske beslutningsprocesser og spilleregler i en så omfattende reform, ikke bliver fulgt. Det bliver fx understreget af, at reformen i Folketinget alene blev vedtaget med et spinkelt flertal bestående af stemmerne fra Venstre, Det konservative Folkeparti samt Dansk folkeparti. I sig selv et brud på den konsensus-politik, der altid har været en del af gennemførelsen af meget store reformer i det danske samfund. Alene det, at Socialdemokraterne som en meget stor politisk aktør i kommunerne og amterne, ikke var med i vedtagelsen, var markant ”utænkeligt” indtil denne reform.
De to forfattere – en professor ved Aarhus Universitet og en lektor ved Syddansk Universitet - fremhæver flere andre forhold, der ville have gjort reformen utænkelig eller anderledes, hvis de var blevet fulgt. En væsentlig pointe i bogen er, at ved først meget sent i den forberedende proces at offentliggøre konkretiseringer og detaljer i reformens indhold, undgik Regeringen den markante modstand, der kunne være kommet – eksempelvis fra de mange Venstre-borgmestre i mindre kommuner, der ikke ville overleve som selvstændige enheder.
Bogen er utrolig velskrevet og spændende læsning, naturligvis især for læsere, der har været tæt på begivenhederne i den ministerielle og kommunale verden, men også for læsere uden denne tilknytning. Bogen dokumenterer klart, at ét er beslutningsprocesser ud fra et teoretisk synspunkt, noget andet er beslutningsprocesser i den praktiske virkelighed. Gennemførelsen af strukturreformen er et klart eksempel på sidstnævnte.
Det primære kildegrundlag for bogen er en lang række interviews med mange af de centrale aktører i processen. Interviewene er gennemført i perioden 2004-2007, og blandt respondenterne er centrale politikere og embedsmænd. Endvidere er suppleret med en række interne notater, mødereferater, korrespondance m.v. stillet til rådighed af tre politikere og et medlem af strukturkommissionen. Endelig er inddraget avisartikler, debatindlæg, artikler i tidsskrifter m.v.
De enkelte interviewpersoner har naturligt nok haft hver deres interesser/dagsorden i forbindelse med reformen, men med ca. 35 respondenter må det vurderes, at alsidigheden er tilstrækkelig til at drage konklusioner. Hvorvidt alle bogens teser og konklusioner vil holde, når strukturreformens historie på et senere tidspunkt skrives med inddragelse af yderligere primært kildemateriale fra ministerier, interesseorganisationer m.fl., vil fremtiden vise, men med denne udgivelse er der kommet en rigtig god og spændende appetitvækker.
En af bogens store styrker er aktualiteten, hvor de centrale aktører er bidragsydere, mens begivenhederne og processerne er i frisk erindring og endnu ikke påvirket af strukturreformens resultater og effekter, der først kan vurderes om nogle år. En anden styrke er, at reformprocessen belyses og analyseres i en teoretisk sammenhæng. Skal der fremhæves et enkelt minus ved bogen, ville det have været befriende med nogle illustrationer i den lidt teksttunge og meget detaljeret fremstilling. Eksempelvis kunne der være illustrationer af de centrale aktører og begivenheder. Også et kommunekort før og efter reformen ville være nyttigt.
