Gellerupplanen
Af Ning de Coninck-Smith
Serien 100 Danmarkshistorier har slået sit navn fast som stedet, hvor man bliver godt underholdt og stifter bekendtskab med verden og historierne omkring os. Denne gang er turen kommet til året 1970 og Gellerupplanen vest for Aarhus, kendt af mange som én af bebyggelserne på ghettolisten og af mange færre, som et sted, der spejler velfærdssamfundets fremvækst og udvikling. Med kulturhistorikeren Mikkel Høghøj som guide kommer læseren på en rundtur tilbage til de sociale boligforeningers start omkring 1. Verdenskrig, videre over den store bolignød i mellemkrigsårene og umiddelbart efter 2. Verdenskrig og frem til mødet med den fremsynede Brabrand Boligforening, der i 1967 stod fadder til den nye bebyggelse med dets planlagte ca. 3400 boliger. Så mange kom der dog aldrig, olie- og finanskriserne i 1970’erne og 1980’erne slog benene væk under boligbyggeriet, og resultatet blev 2800 boliger.
Det var et af Danmarks største boligprojekter i fire til otte etagers blokke og en afdeling med klynge-og gårdhuse og lavere blokke, - som dog ikke blev færdigbygget – beliggende på et areal på størrelse med 186 fodboldbaner. Så var der også skabt plads til friluftsbad, skole, indkøbs- og kulturcenter, kirke, hotel og institutioner, alt sammen forbundet af gangstier, mens bilerne var forvist til parkeringspladserne. Lejlighederne blev udstyret med al tænkelig komfort og køkkener med køleskab, elkomfur og plads til en fremtidig opvaskemaskine. De store, veludstyrede lejligheder med to altaner, affaldsskakt og udsyn til store grønne arealer skulle matche drømmen om at flytte i egen (parcel)husbolig.
Gellerupplanen var, som navnet siger, mere end byggeri. Det var en plan for, hvordan livet burde leves i adskilte zoner, i modsætning til den ældre bykerne, hvor butikker og boliger lænede sig op ad hinanden. Det var arkitekturens samfundsforandrende rolle, som lå arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo på sinde. Enkelt og funktionelt, støbt i præfabrikerede betonelementer, skulle hverdagen forme sig for den brede befolkning.
Resten er historie, som man siger - og dog ikke. For alt var ikke kun fryd og gammen, det var nemlig ikke alle beboere, der respekterede ordensreglerne, og den store skraldestøvsuger, som løb på tværs af bebyggelsen, havde det svært med juletræer og fiskestænger, alt imens indkøbsvogne flød på de mest umulige steder. Senere kom hærværk og kriminalitet til, og fra at være kåret til årets smukkeste by i 1970, var det nu ord som betonjungle og betonslum, der blev hæftet på bebyggelsen. Det var beboerne ikke glade for, da kritikken dukkede frem i slutningen af 1970’erne. I lokalpressen søgte de (forgæves) at tegne et andet billede.
Beboersammensætningen ændrede sig, fra hvide arbejderfamilier til sammenførte familier fra Mellemøsten, Asien og Afrika. I slutningen af 1990’erne havde Nordgårdsskolen stort set ingen danske elever. Skolen måtte i 2008 lukke på grund af stærk vigende søgning og er senere blevet revet ned.
På den københavnske vestegn havde de socialdemokratiske borgmestre sat sig i bevægelse mod Christiansborg, hvilket fik politikerne til at vedtage strategier til forebyggelse af parallelsamfund med nedrivninger, tvangsflytninger og et mål om en ændret beboersammensætning. Atter engang satte beboerne sig i bevægelse til kamp for deres hjem og fællesskab. Gellerup er dog på trods af en række boligsociale tiltag fortsat på listen over parallelsamfund ved årsskiftet 2024/2025.
Det er således et ændret Gellerup, der møder den besøgende i dag. Nogle vil mene, at sporene skræmmer, andre vil, med Mikkel Høghøjs lille bog i lommen, være godt hjulpet i jagten på en tid, hvor velfærden nåede ud til de mange gennem arkitektur og byplanlægning. Der sker dog ikke uden enkelte sten i skoen. De kulturelle og politiske kampe, der har udspillet sig omkring lukningen af Nordgårdsskolen og busningen af elever til andre skoler kunne have fortjent en større plads i fremstillingen, ligesom opførelsen af en moske og de forudsigelige reaktioner, det fremkaldte, heller ikke er kommet med.
[Historie-online.dk, den 5. marts 2025]
