Hvad skal vi gøre med tyskerne bagefter?
Af Morten Rasmussen. Ph.d. Historisk Afdeling, Aarhus Universitet
Karl Christian Lammers er blandt den danske forskningsverdens førende eksperter i Tysklands historie i det 20. århundrede. I sit nyeste værk har Lammers kastet sig over et relativt uudforsket emne, der må anses for helt centralt for Danmarks historie i det 20. århundrede, nemlig det dansk-tyske forhold efter 1945. Bogen består at tre dele. I to hovedafsnit skildres Danmarks officielle udenrigspolitik overfor henholdsvis Vesttyskland og DDR indtil 1973. Endelig dækker et tredje afsnit de samlede relationer frem til murens fald og tysk genforening i 1990. Lammers har med adgang på særlige vilkår til det danske udenrigsministerium kunne følge officiel dansk politik frem til 1990, hvor bogens analyser før 1973 er baseret på både dansk og tysk arkivmateriale.
Bogens styrke er det glimrende afsnit om Danmark forhold til DDR, som giver os en langt bedre indsigt i den danske politik, end den sparsomme forskning i dette emne hidtil har gjort. Det vises således, hvordan Danmark i 1960erne gik langt i forsøget på at udbygge relationerne (især de økonomiske) med DDR indenfor rammerne af den i NATO vedtagne ikke-anerkendelsespolitik. Om end Danmark bevarede det gode forhold til sin vesttyske nabo, var vurderingerne i de to lande af den danske DDR-politik langtfra enslydende. De to andre hovedafsnit i bogen om danske relationer til Vesttyskland før 1973 og om tiden efter 1973 rummer færre forskningsmæssige nyheder. Men forfatteren leverer en overordentlig solid gennemgang af relationerne i perioden. Begge disse afsnit bærer dog samtidig præg af en traditionel bilateral tilgang til analysen af dansk-tyske relationer, der i et stadigt mere multilateraliseret Europa må betragtes som problematisk, men herom nedenfor. Alt i alt leverer bogen således solid ny viden om dansk-tyske relationer efter 1945 pakket ind i et velskrevet narrativ.
En tilfredsstillende analyse af dansk-tyske relationer efter 1945 må nødvendigvis skulle placeres indenfor en bredere forståelse af dansk udenrigspolitik siden 1864. I indledningen og konklusionen har Lammers således forsøgt at opridse centrale perspektiver for en overordnet forståelse af dansk-tyske relationer med afsæt i nyere forskning i dansk udenrigspolitik. Resultatet heraf er dog noget blandet. I kapitel 1 præsenterer forfatteren det centrale tema for bogen nemlig diskrepansen mellem på den ene side Danmarks gode officielle forhold til Vesttyskland og på den anden side en generel dansk reservation overfor alt tysk. Endvidere sætter forfatteren dansk-tyske relationer ind i den internationale kontekst med fokus på de ændrede sikkerhedspolitiske relationer mellem Danmark og Tyskland som følge af Den kolde Krig. I konklusionen samles der overraskende nok ikke op på diskrepansen mellem det gode dansk-tyske forhold og det danske forbehold. I stedet er fokus her på den store betydning, den europæiske integrationsproces og den generelle multilateralisering af europæisk politik har haft for løsningen af det tyske problem og dermed for det bilaterale forhold mellem Danmark og Tyskland. Selvom en række interessante temaer og problemstillinger således berøres i indledningskapitlet og konklusionen, er der altså en overraskende mangel på sammenhæng mellem de to afsnit. Endelig må man konstatere, at de tre hovedafsnit i bogen ikke for alvor uddyber vores forståelse af de perspektiver, forfatteren opridser.
Den tætte analyse af officiel dansk udenrigspolitik overfor Vesttyskland synes lidet egnet til at forklare diskrepansen mellem det gode officielle dansk-tyske forhold og det eksisterende danske forbehold overfor Tyskland. At forfatteren udelukkende ønsker at beskæftige sig med denne diskrepans i den politiske elite (s. 40) reducerer ikke dette problem, fordi et eventuelt forhold overfor Tyskland her i mindre grad var et udtryk for ”objektive” udenrigspolitiske forhold, end for det indenrigspolitiske hensyn eliten måtte tage konfronteret med en særlig dansk identitet. Bogens analyser viser da også, at den politiske elites forbehold overfor Vesttyskland (som afløseren for Tyskland) meget hurtigt forsvandt. Fra 1960erne og frem er det danske forbehold overfor Tyskland reelt et indenrigspolitisk spørgsmål, hvor den politiske elite løbende måtte tage højde for den fortsatte eksistens af anti-tyske følelser i den danske befolkning.
Ligeledes er bogens analyse af dansk-vesttyske relationer så fokuseret på det bilaterale forhold i traditionel forstand, at multilateraliseringen af dansk-vesttyske relationer fra 1948 og frem indenfor OEEC, EPU, NATO og EF ikke undersøges til bunds. Nok beskrives multilateraliseringen i bogen, men forfatteren undersøger ikke, hvordan og i hvilken grad de internationale institutioner omformede dansk-vesttyske relationer. Det ville naturligvis have været en stor opgave at inddrage udenrigsministeriets kildemateriale fra den danske deltagelse i de forskellige multilaterale institutioner for at undersøge de dansk-vesttyske forbindelser her, men der er reelt ingen vej uden om, hvis vi skal forstå de centrale dele af dansk-vesttyske relationer, der fra 1950 og frem reguleres multilateralt. Her tænkes i særdeleshed på de omfattende økonomiske forbindelser mellem de to lande. Til trods for at forfatteren flere gange nævner, hvor overvældende betydning Vesttyskland havde for dansk økonomisk udvikling, undersøges dette emne kun overfladisk. Når man betænker de vanskeligheder, Danmark traditionelt havde haft før 1940 med at forhandle rimelige bilaterale handelsaftaler med Tyskland, må det være et centralt spørgsmål, hvordan denne del af dansk-vesttyske relationer fungerede, og især hvorledes multilateraliseringen af europæisk politik påvirkede de økonomiske forbindelser.
Karl Christian Lammers har med en solid og velskrevet bog om det dansk-tyske forhold efter 1945 taget et første skridt mod en større forståelse af dette for dansk historie så centrale emne. Især analysen af dansk politik overfor DDR før 1973 er et vigtigt bidrag til dansk efterkrigshistorie. Dog betyder det noget ujævne forsøg på at tolke dansk-tyske relationer efter 1945 ind i dansk udenrigspolitisk historie, at bogen rejser flere spørgsmål, end den besvarer. Dette til trods har bogen karakter af et pionerarbejde, der har kridtet forskningsfeltet op for fremtidig forskeres indsats.
