I venstre side
Af Niels Christian Nielsen
Holger K. Nielsen har til journalist Jette Hvidtfeldt fortalt erindringsglimt fra et liv, som holdningsmæssigt leves i venstre side. Som de fleste vil vide har en stor del af Holger K. Nielsens liv udspillet sig i Folketinget som formand for SF. Formandsposten forlod han kort tid efter valgnederlaget i februar 2005, og bogen her skal vel ses som en slags foreløbig status over et allerede nu langt liv i dansk politik.
Jette Hvidtfeldt fører os – uden stram kronologi – vidt omkring. Lige fra den varme forunderlige sommer i 1992, hvor Danmark kom på alle europæiske læber fordi vi sagde nej til Maastricht-traktaten og vandt EM i fodbold, over et uhumsk kollegium i Budapest, hvor størstedelen af Holger K. Nielsens speciale i statskundskab blev til (han fik 10), til 11. september hvor Holger K. Nielsen, under en tur med udenrigspolitisk nævn, oplevede terrorangrebet chokerende tæt på.
Bogen er velskrevet. Og den tegner et billede af en person for hvem fairness er kendetegnende og et vigtigt begreb. Men som læser sidder man tilbage med en fornemmelse af, at der må være mere at fortælle, mere at diskutere. Måske skyldes det den glimtvise fortælleteknik, der ofte slår et interessant tema an, som så ikke får lov at udfolde sig, før vi går videre til næste erindringsglimt. Eller også er det fordi Holger K. Nielsen – fairness eller ej – ikke vil fortælle mere. Det kunne ellers være interessant, for der er ingen tvivl om, at Holger K. i store dele af sin formandsperiode har været en central figur i dansk politik.
Tine Bendix, SF-hovedbestyrelsesmedlem, sagde i sin afskedstale til Holger K. Nielsen: ”Så, nu nærmer tiden sig, Holger. Tiden, hvor du kan trække dig tilbage. Eller måske modsat tiden, hvor du får større frihed til at stikke næsen frem.”
Denne anmelder kan kun opfordre Holger K. Nielsen til selv at sætte sig til tastaturet for at efterleve Tine Bendix’ ord og skrive en bog, der for alvor afdækker anatomien i det politiske spil op gennem 1990’ernes Danmark. På den fair måde – naturligvis.
