Mellem storpolitik og værkstedsgulv
Af Morten Refskou, Aarhus Universtet.
Museumsinspektør Niels Jul Nielsen har igen begået en væsentlig analyse af en af Danmarks mest kendte arbejdspladser, nemlig B&W. Denne gang har han sat sig at undersøge den storpolitiske indflydelse på arbejdskampen og vice versa. Nærmere bestemt er det Den kolde Krig, som udgør analysens storpolitiske centrum. Det er der kommet en velskrevet og læseværdig bog ud af, selv om brugen af tankestreger – ifølge min smag – er alt for hyppig.
Det er relevant at analysere den politiske indflydelse på arbejderne, fordi kontrollen med de mere rabiate elementer i arbejderbevægelsen indgik som et væsentligt element i efterkrigstidens amerikanske og dermed også den danske sikkerhedspolitik. I den optik bliver opbygningen af den moderne danske velfærdsstat et sikkerhedspolitisk redskab.
Centralt i analysen står socialdemokraternes og kommunisternes kamp om at tegne fagbevægelsen, og dermed også udformningen af efterkrigstidens Danmark. Analysen sandsynliggør imidlertid, at det ikke hovedsageligt var et spørgsmål om partipolitisk ståsted, som var det afgørende for, hvem der tegnede de faglige organisationer på B&W. Snarere var det et spørgsmål om, hvem der bedst tjente den enkelte faggruppes interesser. I det perspektiv så det i perioder vanskeligt ud for de organiserede socialdemokrater, som, selv om de havde flest politiske sympatisører blandt kollegerne, ikke formåede at varetage deres interesser. Derfor lykkedes det for kommunisterne at få så betydelig en position på B&W, og ikke fordi arbejderne var kommunister.
Undersøgelsens teorigrundlag er etnologisk, nærmere bestemt er det livsformsteorien, som er den bærende. Valget af teori gør, at Nielsen formår at levere en intelligent, prægnant og for mig overraskende analyse af, hvilke forhold der konstituerer arbejderlivsformen. Således lykkedes det Nielsen, ved konsekvent at afvise den traditionelle klassetænkning, at kaste nyt interessant lys over arbejderbevægelsen og arbejdernes interessesfære.
Nielsens analyse er bedst i de kapitler, hvor han undersøger konkrete forhold på B&W, derimod virker den storpolitiske analyse, sin redelighed til trods, som optakt til og afrunding af den egentlige analyse. Undersøgelsen hviler på et stor og varieret materiale, men det er uklart, i hvilket omfang analysen kan sige at være repræsentativ for alle danske arbejdere. Netop B&W’s størrelse og placering i hovedstaden taler for mig at se for, at arbejdskampen mellem socialdemokrater og kommunister var særlig karakteristisk for B&W.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at Niels Jul Nielsen har skrevet en vedkommende og interessant bog, som hermed være anbefalet.
