Når ting fortæller
Af Per Ole Schovsbo
Inspirationen fra R. Broby Johansens kulturhistoriske og etnologiske billedbøger og højskoleforedrag om demokratisk hverdagsliv og verdenskunst i Vesteuropa mærkes bag denne vedkommende billedbog om dansk hverdagsliv i 1950-1980. Forfatteren, museumsinspektør ved Gasmuseet i Hobro, cand. mag. Peter Hørup, fortæller således om de små detaljer i tingenes stil og mode og tolker dem som ekkoer af de store verdensbegivenheder i kunst, kultur og politik. Det er fascinerende og foruroligende, fordi man som ældre læser (årgang 1944) ser sine egne årtier tolket og udstillet i museale glasmontre med forklarende tekster til morskab for yngre generationer. Men der er en dybere mening, og fortællingerne er udarbejdet i forbindelse med både Gasmuseets udstilling Da farmor var ung – og Gasmuseets materialesamlinger, huskekasser, der kan lånes til undervisningsbrug.
Danmark var efter 1. verdenskrig et lilleputrige, der var afhængig af de store naboers geopolitiske interesser, som det kom til udtryk under 2. verdenskrig. Efter besættelsens ydmygelse varede det næsten et årti, før man rankede ryggen. Det meste af 1950’erne tilhørte derfor efterdønningerne af verdenskrigen, mens 1960’erne og 1970’erne blev præget af den kolde krig, der afsluttes ved Sovjetunionens sammenbrud og Berlinmurens fald kort før 1990.
Peter Hørup fremhæver med rette 1950’ernes stærke amerikanske påvirkning, mens man i 1960’erne nedkæmpede autoriteterne til fordel for retten til den frie og naturlige udfoldelse, og 1970’ernes mange kriser og mere puritanske livsstil - der for anmelderen at se i 1980’ og 1990’erne afløstes af stigende forbrugsfest samt kulturel og social polarisering, der i begyndelsen af 2000 begynder at anfægte dele af vor nationale selvforståelse.
Man kan på baggrund af Peter Hørups bog se den danske kultur som en særlig dansk blanding af europæiske elementer, der i løbet af 1970’erne bliver mere og mere paneuropæisk, takket være tilslutningen til EU (EF) og den stigende indvandring. Tingenes teater får derfor helt nye spillere på scenen, der frem i 1980’erne og ikke mindst i de efterfølgende årtier afslører, at 1950’erne i virkeligheden var optakten til de kulturelle og økonomiske dramaer, der udspiller sig mellem de etniske grupper i det nuværende årti.
Peter Hørup leverer derfor en bakspejls-indføring i den vestlige verdens signaler og symboler. På større afstand bliver perspektivet bredere og er man udenfor mands minde, er perspektivet blevet historisk. Friheden til at lægger brikkerne er jo i dette tilfælde øget betragteligt, ligesom oplæggene til diskussioner og udstillinger med mange tolkninger af udvalgte billedreklamer og genstandsfotos. Og tingene viser på den baggrund at de vestlige og østlige kulturer, ligesom de sydlige og nordlige, gennem århundreder (og årtusinde) har været i så tæt kontakt med hinanden, at lighederne er meget større end forskellene.