Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003
Af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Erhvervsarkivet
”Vi arbejder færre timer, men producerer til gengæld meget mere pr. time. Arbejdsstyrken er således blevet mere produktiv i den tid, den er på arbejde”.
Det er en af de mange interessante konklusioner i en ny publikation fra Danmarks Statistik. Bogen er guf for historikere, samfundsforskere og andre, der ønsker at færdes på sikker grund, når de beskæftiger sig med årsagerne til velstandsstigningen i det danske samfund i de sidste 30-40 år. For langt de fleste mennesker hører statistiske publikationer ikke hjemme i kategorien lystlæsning, og det gælder ubetinget også denne bog. De to forfattere, der begge er fuldmægtige i Danmarks Statistiks Kontor for Nationalregnskab, indleder dog bogen med letforståelige konklusioner, hvis præmisser efterfølgende kan studeres nærmere i bogens mange tabeller og grafiske afbildninger. Læseren får yderligere hjælp, idet de mere komplicerede (og umiddelbart aldeles uforståelige) beregninger får gode forklarende ord med på vejen. Endelig er der i det sidste bilag god hjælp at hente i en nyttig oversigt over begreber og definitioner.
Velstanden i Danmark blev mere end fordoblet i årene fra 1966 til 2003, hvilket i internationalt perspektiv er ret meget. I en sammenligning med G7-landene overgås produktivitetstilvæksten i Danmark siden 1980 kun af Japan. Bruttonationalproduktet pr. indbygger var i 1966 på 102.302 kr. og i 2003 var dette forøget til 218.158 kr. Forklaringen angives i kapitalapparatets og arbejdsproduktivitetens udvikling i denne periode. Arbejdsproduktiviteten alene er vokset med ca. 280 %. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 3,8 %. Det skyldes bl.a. en omfordeling af kapital og arbejdskraft fra mindre til mere produktive erhverv, hvortil kommer ny teknologi, bedre produktionsudstyr, bedre uddannet arbejdskraft og en bedre organisering af produktionen på de enkelte arbejdspladser m.v. De empiriske data afslører dog store udsving i perioden. I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne var den gennemsnitlige årlige vækst helt oppe på 6,2 %, mens den årligt 2000-2003 lå på 1,9 %.
”I historisk perspektiv er der tale om en beskeden vækst i arbejdsproduktiviteten i de senere år. I de seneste år har kapitalapparatet bidraget til ca. 75 pct. af den samlede vækst i arbejdsproduktiviteten, mens det i perioden 1966-73 kun bidrog til ca. 30 pct. af væksten.” (s.9).
Forskydningen skyldtes især, at kapitalapparatets udbygning i første halvdel af perioden 1966-2003 skete ved investeringer i maskiner, bygninger mv., mens der i anden halvdel blev investeret i IT og i et mere højteknologisk produktionsapparat. Dette hænger bl.a. sammen med ændringer i erhvervsstrukturen. De tertiære erhverv (handel, transport og service) har fået større betydning i samfundet på bekostning af de primære erhverv (landbrug og fiskeri) og sekundære erhverv (industri). Af stor betydning er også arbejdskraftens kvalitet. Undersøgelserne viser tydeligt, at arbejdskraften er blevet langt bedre uddannet. Gradvist har flere og flere unge taget en uddannelse, mens en stor del af de personer, der pensioneres er ufaglærte. Dermed er arbejdskraftens kvalitet øget betragteligt.
I en konkret brancheanalyse er identificeret de erhverv, der har bidraget til produktivitetsvæksten og dermed velstanden. En af overraskelserne her er tekstil- og læderindustrien. Siden midten af 1980’erne er der sket en kraftig reduktion af produktionen, idet arbejdspladser er flyttet til udlandet eller virksomheder direkte er lukket. Alligevel har branchen bidraget positivt til produktivitetsvæksten. Ved udflytning af den ikke-produktive del af produktionen har virksomhederne sikret konkurenceevnen og dermed overlevelse. Derved har tekstil- og læderbrancen haft den 6. højeste vækst inden for industrien i perioden. Der er i disse brancheanalyser mange tilsvarende detaljer at fordybe sig i.
Nobel-pristageren, professor Robert Solow har formuleret dette paradoks: Man kan se computere alle vegne undtagen i produktivitetsstatistikker. Det forsøger forfatterne at rette op på. Konsekvenserne af den stigende IT-anvendelse løber som en rød tråd gennem bogen. Ikke overraskende bidrager både de IT-producerende erhverv og de IT-kapitalintensive erhverv relativt meget til produktivitetsvæksten. Også her er der rig mulighed for nærstudier.
Undersøgelserne har naturligvis også sine begrænsninger. At arbejdsstyrken arbejder færre timer, men producerer mere, bliver f.eks. ikke sammenkædet med statistikker om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I Kontoret for Nationalregnskab kender man sine begrænsninger.
Men alt i alt er der mange spændende data, og publikationen er et must for dem, der arbejder med den nyere Danmarkshistorie. Da bogen ifølge kolofonen kun er trykt i 400 eksemplarer, så skal der nok handles hurtigt, hvis man vil sikre sig et eksemplar. Bogen er ganske vist alt for dyr. Den er trykt i Danmarks Statistiks trykkeri i A4 format, nærmest som en ordinær rapport, dog forsynet med med pænt omslag – som det sømmer sig for en offentlig publikation. Men det er alt for meget at forlange 240 kr. for 129 sider + nogle løse ark, samlet 66 ark ordinært A4-papir, hvis eneste udskejelser er grafik i gråt og blåt. Der er dog mulighed for en PDF-version til 180 kr., men så skal man selv printe ud og lade indbinde, og det er også alt for dyrt for en sådan nødversion. Det er ærgerligt, hvis dette ublu prisniveau hindrer bogens udbredelse.
