Af Farens Svælg fremblomstrer Priis og Lön
Af Lene Tranberg, cand. mag. i historie og dansk
Når man går i hverdagens stille tummerum og faste rutiner kan det nogle gange være godt at blive mindet om, at både fortiden og nutiden rummer store og fantastiske bedrifter og modige og opofrende helte.
En sådan påmindelse er Lars Stevnsborgs Af Farens Svælg fremblomstrer Priis og Lön. En beretning om brave redningsmænd og –kvinder, der netop er blevet udgivet i anledning af Redningsmedailleselskabets 125 års jubilæum.
Danmarks kongehus og regering har siden henholdsvis 1793 og 1812 uddeltredningsmedaljerne Medaljen for ædel Daad og Medaljen for Druknedes Redning til personer, der har bragt deres eget liv i fare for at redde andres. Sidstnævnte medaljes navn skyldes den daværende opfattelse af begrebet druknet som det vi i dag forstår som at være ved at drukne. Medaljerne har altid været omfattet af meget restriktive tildelingskriterier, der dog har ændret sig lidt i løbet af årene. Fx fik medaljemodtagere tidligere kun lov til at bære deres orden, hvis både de selv og den reddede havde været i fare. I dag tildeles medaljerne altid med bæretilladelse, og nu gives Medaljen for ædel Daad, når både den reddende har været i yderste livsfare og den reddede i livsfare og i særdeleshed, når flere personer reddes. Imens tildeles Medaljen for Druknedes Redning personer, der utvivlsomt har udsat sig selv for fare ved at redde druknende i livsfare.
I 1884 stiftedes Redningsmedailleselskabet af og for medaljemodtagere. Gennem årene har selskabet bl.a. arbejdet for at hverve flere medlemmer, understøtte dårligt økonomisk stillede medaljemodtagere, finde mulige kandidater til medaljer, trykke diplomer, støtte medlemmer, der ønskede at få bæretilladelse, samt administrere en række legater. Mindst lige så væsentlig er det, at selskabet har skabt opmærksomhed omkring modtagernes prisværdige indsatser under voldsomme og farefulde omstændigheder, og at det har tjent som et socialt netværk for redningsmændene og -kvinderne, hvor de har kunnet tale om de farefulde redninger med ligestillede.
Af Farens Svælg fremblomstrer Priis og Lön er en velskrevet og meget grundig og saglig beretning om redningsmedaljernes og Redningsmedailleselskabets historie samt eksempler på belønnede redningssager.
Bogens første kapitler beskriver udførligt medaljernes historie, bedømmelsesprocessen forud for deres tildeling, Redningsmedailleselskabets stiftelse og historie samt selskabets medaljesamling på baggrund af et omfattende materiale af både trykte og utrykte kilder og litteratur.
Det femte og sidste kapitel beretter om 35 belønnede sager fra selskabets medaljesamling. Selskabet har samlet medaljer og tilhørende beretninger fra modtagere fra især selskabets storhedstid fra 1800-tallets slutning til 1900-tallets begyndelse for at hædre og fremstille modtagerne som gode forbilleder til efterlevelse for andre. Lars Stevnsborgs fortællinger om redningssagerne er detaljerede, fint og spændende fortalte og godt underbyggede beretninger, der giver en god og relevant indsigt i den enkelte sag og den konkrete ulykke og redningsaktion, åstedet, redningsmanden eller –kvinden og vedkommendes indsats og tanker herom samt sagens administrative behandling, beslutningsgrundlag, indstillingen og endelige medaljetildeling. Disse skildringer bygger bl.a. på Medailleselskabets samling af modtagernes egne beretninger, de såkaldte solstrålehistorier, avisartikler, politirapporter, retsbøger og sagerne i Justitsministeriets arkiver.
I forlængelse heraf kunne forfatteren med fordel have uddybet de mentalitets-, kultur- og socialhistoriske perspektiver for både redningsaktionerne og redningsmedaljerne og Redningsmedailleselskabet. Det ville have givet fremstillingen et bredere mentalitets-, kultur- og socialhistorisk perspektiv, der ville interessere et mere bredt historieinteresseret publikum. Fx kunne det have været spændende at høre noget mere opsummeret, konkret og dybdegående om den kulturelle og psykologiske baggrund for, hvorfor nogle sætter deres liv på spil at redde andres – mens andre vælger at lade være - og for de strikse tildelingskriterier og især deres strenge fokusering på, at den reddende og den reddede var i betydelig livsfare.
Derfor må Af Farens Svælg fremblomstrer Priis og Lön siges først og fremmest at henvende sig til den forholdsvise smalle læserskare, der enten interesserer sig konkret for redningsmedaljerne og Redningsmedailleselskabets historie og de prisværdige redningshandlinger eller mere bredt for ordner og hertil relaterede foreninger.
