Menu
Forrige artikel

Antisemitismens bibel

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 5735

Af Michael Agerbo Mørch

En af de erfaringer mennesket har gjort sig igennem historien, er, at ord kan skade. Mennesket kan underlægges lovgivninger og restriktioner, men ordet kan alligevel spredes og skabe sin virkning. “Tungen er kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt”, som der står i Bibelen. Èt vidnesbyrd om denne tungens magt, er smædeskriftet “Zions Vises Protokoller”. Det er et skrift, der viser, hvordan jøderne har planlagt at overtage verdensherredømmet, og at overtagelsen snart vil finde sted - de har nemlig snart undergravet ethvert samfund indefra, og kan nu vælte de siddende regeringer og overtage magten. 

Morten Thing, der er kulturhistoriker og forskningsbibliotekar på RUC, har skrevet en bog om Protokollernes historie. I bogen forsøger Thing at for klarlagt spørgsmål som: Hvem skrev Protokollerne? Hvad var formålet? Hvad er deres virkningshistorie? Og på bogens relativt få sider, lykkes det faktisk Thing at komme vidt omkring i stoffet, uden at man føler, at der bliver sprunget over afgørende elementer. 

Protokollerne udkom første gang i Rusland i 1903, og blev for mange svaret på hvorfor revolutionen havde fundet sted. Jødernes undergravende virksomhed i bolsjevikkernes rækker var årsagen. Men virkningshistorien viser, at tesen om jøderne listighed og lyssky levevis hurtigt kunne adapteres til andre samfund. Således sagde Hitler - efter nøje undersøgelse naturligvis - god for Protokollernes autencitet i sit eget manifest Mein Kampf. Jøderne var nogle lumske undermennesker! 

Selve Protokollerne, som Informations Forlag har valgt at genudgive bagerst i denne bog i den originale danske oversættelse fra 1920, er et sammensurium af forskellige tanker, påstande, bevisførelser og spekulationer. De er skrevet som om, de var en serie forelæsninger henvendt til jøder, men som altså nu er sluppet ud og derfor afslører jødernes komplot. Protokollerne har en ret eklektisk karakter, hvorfor det er en stor hjælp at have læst Things grundige indføring, inden man påbegynder læsningen. 

En lille genistreg fra Things side er hans mange dokumentationer af bogomslag fra Protokollernes udgivelser rundt om i verden. På grund af den ovennævnte abrupte skrivestil, som Protokollerne besidder, kan bogomslaget afsløre udgivernes hovedfokus i teksten. Og det kan være meget forskelligt. De to mest gennemgående træk er den verdensomsluttende slange, der skal repræsentere jødernes magtovertagelse i hele verden, og så den griske, fedtede jøde, der sidder på finanserne og undertrykker hele den vestlige verden. 

Et mindre genialt aspekt ved bogen, er dens mange citater. Selvfølgelig skal man som historiker dokumentere sine påstande, særligt i en bog, der arbejder med konspirationsteori. Men i nogle kapitler er det nærmest rene gengivelser af andres udlægninger, debatter eller påstande om Protokollernes ægthed eller uægthed. Det giver en lidt trættende læsning, som jeg ikke helt kan gennemskue årsagen til. Det havde været mere oplagt at placere nogle citater i fodnoterne, og så ellers blot gengive pointerne, som Thing jo ellers gør i bogen. 

Antisemitismens bibel er en vigtig bog. Udover at være pædagogisk, grundig og underholdende, så er den også en vigtig påmindelse om en mytomanisk tendens, der ligger i mennesket. Det er ikke mere end hundrede år siden, at store dele af den vestlige verden faldt for Protokollernes nederdrægtige ord. I dag læses Protokollerne primært i den arabiske verden, hvor nye oplag hele tiden trykkes. At Israel er placeret midt blandt disse nationer, gør ikke problemet mindre. Men også i forhold til vores eget land, hvor vi plæderer så aktivt for ytringsfriheden, er bogen en væsentlig påmindelse om, at vores ord bærer en vægt. Ytringsfriheden er en gave, men den skal også bruges med omhu.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Selveste Gyldendal (2)
Tingenes fortællinger – om at lære det gode liv
Dansk Bibliotekshistorie 1-2