Den sproglige tilstandsrapport

Af Anne Marie Storm, musikskoleleder.

På finurlig vis bringer forfatteren selv en anmeldelse som indledning: Jamen, hvis du spørger mig om min personlige mening, så er den bog her totalt nice, den åbner op for en znak omkring måden vi går rundt & znakker på & helt ærligt, den gør det på en for syg fed måde med tonsvis af seje eksempler. kort & godt: det er en rimelig cool bog, der bitcher over fucked up sprog & så kommenterer den også på en masse andet. gør dig selv en bjørnetjeneste & læs den;)

Hermed er udtrykt en stor del af, hvad bogens 100 sider, fordelt på 30 korte afsnit, handler om.

Det danske sprog er i stadig forandring, og Jørn Lund har en mængde eksempler, der ofte behandles med en god portion humoristisk sans. Når andre (mig selv incl.) klager over moderne sprogbrug, er det mange gange med forargelse og irritation, men den fælde går forfatteren som oftest udenom. Det er op til læseren selv at tage stilling.

Vi har vel alle vore hadevendinger. Lige for tiden er det for mit eget vedkommende den overdrevne brug af Præcis! i stedet for Ja! eller Netop!Samtidig må jeg jo også indrømme, at jeg af og til hører mig selv sige Okay! , hvad jeg heller ikke synes er flatterende.

Men tilbage til Jørn Lund. Man kunne jo også vælge ordet Nå! Prøv f.eks. de forskellige betydninger af Nå!, Nå-nå! og Nå-nå-nå-nå!  Mærkelig nok kan det ikke siges tre gange.

Afsnittet om Dødsannoncens retorik giver lyst til at dykke længere ned i kildematerialet. Her henvises til den norske sprogprofessor, Geirr Wiggen, der har samlet og skrevet om Dødsannoncer i Norge gennem det 20. århundrede. Materialet er 2600 dødsannoncer fra fem aviser, der bliver statistisk analyseret, systematisk opstillet og tolket. Jørn Lund videregiver eksempler på dette specielle sprogbrug gennem århundredet, og det lyder ikke til at være dødkedelig læsning.

Også sprogets forenkling, hvad angår kasus- og bøjningsendelser, berøres. For 1000 år siden havde vi nominativ, akkusativ, dativ og genitiv, hvor vi nu kun har nominativ og genitiv. F. eks. viser udtrykkene til lands og til søs, at til engang styrede genitiv. Okay!

Dåsedansk er en helt forrygende artikel, der omhandler maskinoversættelse. Forfatteren gengiver en hjemmeside for Las Vegas, hvor det bl.a. hedder: Efter de har blevet bort fra bopæl for en medens, de dåse komme rettigheden her og besøge Ny York……(can bliver konsekvent oversat til dåse).

I et andet afsnit berettes om en mor, der ikke ved, hvad hendes søn egentlig får hverdagen til at gå med som key account manager, der yder support, coacher og booster salget inden for særlig vigtige segmenter.

Og sådan kan man hygge sig afsnit efter afsnit, mens man samtidig funderer over, hvordan framtidens dansk vil lyde.

Sproget spejler kulturen, og erhvervslivets internationale orientering må nødvendigvis sætte spor, men derfor kan man jo godt modarbejde den undertiden latterlige brug af engelske termer indenfor reklame, ledelse, økonomi m.v.

Denne lille bog hjælper godt på vej med sine mange eksempler, og det er en stor fornøjelse at læse den.