Det faderløse samfund
Af Michel Steen-Hansen, bibliotekschef, Slagelse Centralbibliotek
Da jeg havde læst Henrik Jensens bog ”Det faderløse samfund” satte jeg mig straks til tasterne og skrev til en af mine venner, at det repræsentative demokratis krise skyldtes sammenbruddet af det patriarkalske samfunds magtstruktur. At pligtsamfundet var blevet afløst af et rettighedssamfund, hvor folk bare kræver ind for dem selv, uden at tage ansvar for samfundsudviklingen og deltage i den overordnede prioritering, som er en af de grundsten, det repræsentative demokrati hviler på.
Det skriver Henrik Jensen godt nok ikke direkte, og det er min overtolkning. Men det er en af styrkerne ved ”Det faderløse samfund”, at den igangsætter en masse overvejelser om konsekvenserne af fader- og autoritetssvækkelsen i den vestlige verden, med fokus på fader-søn-forholdet og fortalt gennem så vigtige europæiske skikkelser som Max Weber, Freud, Jung og Kafka - samt ikke mindst den uregerlige søn over dem alle, psykologen og anarkisten Otto Gross. Bogen er samtidig en kras kritik af "faderløshedens" betydning i de vestlige velfærdssamfunds aktuelle og kulturelle krise.
I forlagets omtale af bogen skriver de” I stedet for det gamle pligtsamfund er der opstået et spraglet tagselvbord, hvor man ikke behøver yde, før man kan nyde. Rettighedssamfundet, hvor det er svært at få øje på fællesskabets mål, men let for det enkelte individ eller den enkelte gruppe at pleje egne behov og værdier. Et samfund, der er præget af kvindelige værdier, hvor man har ret til det man har lyst til. Det lyder rart, men Henrik Jensen er bekymret for pligterne. Hvad sker der med fællesskabet, når alle blot er optaget af sig selv?”
Henrik Jensen har således skrevet en debatbog, som bør vække stor debat om samfundsudviklingen og om vi er bevidste om de ændringer, der sker, når patriarkalske værdier bliver erstattet af matriarkalske. Det faderløse samfund opererer med 'det faderlige' og 'det moderlige' som mefatorer for en pligtkultur og en rettighedskultur. Og han er sine steder defatistisk i sine analyser om, at det gået helt galt, verden er af lave, fællesskaberne i opløsning og værdierne forsvinder. I bogen skriver han f.eks.: "at en kultur, som i sin selvforståelse kun bygger på individets frihed, er en kultur på sin dødsrute. Særligt hvis den frihed, der forestilles er en frihed fra de begrænsninger og hæmninger, de krav, påbud og forbud, kort sagt de pligter, som der netop kunne være grund til at pålægge individerne, hvis kulturen skal overleve i den globale malstrøm."
Det kan man være enig i eller ej, men jeg læser den som en debatbog, der er pakket fremragende ind i historiske, biografiske og psykologiske analyser af nogle af de store europæiske tænkere.
Den giver sig ikke ud for at være debatbog på samme provokerende facon, som man f.eks. ser det i en anden af tidens eksponerede bøger ”Krigeren, borgeren og taberen” af Henrik Dahl og Ole Thyssen. Henrik Jensen laver en række analyser, men underspiller mange steder betydningen for den aktuelle samfundsudvikling. Det virker på mig, fordi jeg finder det tankevækkende, når Henrik Jensens historiske analyser bliver ridset så markant op, uden at deres betydning for det aktuelle samfund tolkes særlig præcist, dermed får jeg selv muligheder for aktivt at involvere mig i bogen og dens tankesæt. Han kommer med konklusioner om betydningen for det moderne samfund, men det er ikke rigide medietænkte one liners, der ikke overlader spillerum for læsernes egne pointer.
Til gengæld er det ikke en særlig let tilgængelig analyse Henrik Jensen begår, og den starter temmelig tungt, om end sproget i hele bogen er flydende, og man kan mærke historikeren har noget på hjertet. Især den første tredjedel er en tung omgang. Her serveres en masse biografisk stof om Gross (som jeg ikke kendte), hans faderkompleks, hans skandaløse liv. Og ind i mellem må man spørge sig selv, hvorfor skal jeg vide dette, mens den skubber pointerne frem foran sig. Det er klart et af de afsnit, som kunne have været kortere. I stedet for at søge relevante, nutidige eksempler, fortaber han sig for at afdække hele Otto Gross’ intellektuelle og moralske hærværk. Max Weber er også genstand for omfattende beskrivelse, hvor man kommer rundt om hele hans liv, opvækst, familie og ikke mindst hans sygdom og dens betydning for forfatterskabet. Heri beskrives en række interessante biografiske oplysninger.
Bogens store styrke er, som sagt, at den får én til at overveje, hvilke konsekvenser den samfundsudvikling, som Henrik Jensen beskriver gennem sin biografiske tilgang til nogle af de store tænkere. Der er brug for historiske værker som dette i udviklingen af historieskrivningen.
