Det vidste du ikke om Danmark
Af Bjarne S. Bendtsen
Det skete i de dage, at der udgik befaling om, at alle bøger skulle sælges i mængder. Eller hvad der nu skete – det var i hvert fald i den travleste bogsæson, og denne udgivelse må være både tænkt og skrevet ind i den sammenhæng. Den ligner da umiskendeligt den oplagte mandelgaveidé i den lidt dyrere ende af skalaen for sådan nogle. Og den vil vel også – for denne sides læsere – sprede mere glæde end den gennemsnitlige mandelgave: kinesisk producerede nisser med julelysende øjne, slips med Betlehemsstjerner eller tuborgske snefnug på, tre-i-enere, kasser med hengemte kattetunger eller hvad man nu finder på tanken på vej til julefesten.
Som historiebog er den mere problematisk, som ovenstående jo nok allerede har antydet. Men måske er det slet ikke fair at bedømme udgivelsen som en sådan: Gyldendals pressemeddelelse om Det vidste du ikke om Danmark siger da om den, at det ”ikke [er] en traditionel historiebog, men derimod mere en række højskoleforedrag eller en busudflugt gennem fortiden med en engageret fortæller ved mikrofonen.” Dermed behøver man vel ikke kritisere bogen for ikke at have noget, der bare ligner kildehenvisninger – der findes en liste sidst i bogen over anvendte værker, hvilket er det nærmeste, man kommer en angivelse af kilderne til de forskellige historier i den. Denne liste fungerer endvidere som inspiration til videre læsning, står der over den. Hvad angår udflugts- og foredragstanken med bogen, så er problemet bare, at der ligesom mangler noget: udsigten fra bussen, de andre kursister på højskolen, interaktionen med foredragsholderen eller guiden i bussen. Og det er måske værre.
De forskellige emner, som forfatterne har kastet sig over i denne ”anderledes danmarkshistorie fyldt med overraskelser og skæve vinkler”, som pressemeddelelsen videre siger, er for så vidt interessante nok. Emnerne er bl.a. vindmøllens danmarkshistorie, danske henrettelser, dansk husbyggeri, teglbrænding på dansk, dansk tuberkulose og danske sanatorier, kongelige sejrsskjorter, rejsekongerne Spies og Krogager, censur, skat, antabus eller dansk vejhistorie – som man kan se, så er emnerne både vidt forskellige og perspektivet på dem udpræget dansk. Men trods det rød-hvide blik på begivenhederne, så er det altså ikke sandt, at man laver røde teglsten af blåler (s. 212); dét kunne nærmere have været skrevet ind i en svensk sammenhæng. Endelig er der blandt emnerne en mængde, der binder an til julen, og naturligvis også lidt ramsaltet og pikant pirrende for mandelgavevinderen at læse i ly af juletræet, fx om Ornepigen Bodils stormfulde sexliv med dyrene, der i filmform var med til at sætte Danmark på pornografiens verdenskort.
Det vidste du ikke om Danmark er en bog, der tilsyneladende er bygget op på samme vis, som den typiske Wikipedia-artikel – her er de interaktive links blot skrevet ud. Eller i hvert fald nogle af dem. Men man kunne vel lige så godt selv kunne sætte sig til at bladre i Encyklopædien – eller måske nærmere swipe i Den store Danske – og læse løst og fast i øst og vest om, hvad der nu springer i øjnene.
Hvad angår de mange tegninger i bogen, som Mai-Britt Schultz har stået for, så er der i hvert fald ikke leflet for skønheden i eller forsøgt tegnet et skønmaleri af fortiden. Men jeg skal ellers ikke gøre mig klog på det illustrationsfaglige.
Nå, en udmærket mandelgave kan bogen vel være. Så kan man ligge under træet, mens man fordøjer julemiddagen, familiens børn leger med deres tinsoldater og porcelænsdukker eller hvad de nu gør, og læse lidt uforpligtende om dit og dat i danmarkshistorien. Det har aldrig skadet nogen.
