Ditlev Tamm: Hvorfor er vi så glade for staten? Om Reformationen og retten.

Af Anders Ellegaard

I 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther (efter sigende) slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Han skrev dem i hvert fald dengang, og det andet er et godt billede.

I anledning af Reformationens jubilæum udgiver forlaget Eksistensen en tværfaglig serie af små bøger, som i tre måneder efter udgivelsen kan downloades gratis som e-bøger. Inspirationen fra Aarhus Universitetsforlags udgivelse af Tænkepauser er tydelig - og god! Bøgerne er eller bliver skrevet af anerkendte forskere og forfattere, og lige som Tænkepauserne er de uden det store videnskabelige præg med noter, registre og henvisninger. Det kræver sikker udvælgelse af forfatterne og en stram og grundig redigering fra forlagets side. Det er troværdigheden, der står på spil.

Professor (nu emeritus) i retshistorie Ditlev Tamm har skrevet denne bog om Reformationens betydning for dansk ret.

Luthers oprør mod paven og den katolske kirke er ofte beskrevet. Men en beskrivelse af Reformationens indflydelse på det danske retssystem er ikke hverdagsstof.

Reformationen betød blandt andet, at kirken ikke længere var en modpol til eller en konkurrent til staten, men blev en del af den. Kirken blev af Luther set som en synlig og en usynlig kirke. Ifølge hans lære om de to regimenter tog staten sig af den synlige kirke (det verdslige rige), medens kirken tog sig af religionen og troen, som var den usynlige kirke (Guds rige). Den usynlige kirke skulle styres af kærlighedens lov. Den kanoniske ret var baseret på biblen og lovsamlinger af afgørelser og sædvaner m.m., som paven, biskopper og andre tidligere havde afgjort. Luther brændte dem for at demonstrere adskillelsen mellem staten og kirken. Loven skulle være verdslig 

Luthers kollega ved universitetet i Wittenberg var Philip Melancton. Han omsatte Luthers tanker til anvendelig praksis, og han kaldes her for Reformationens praktiker. Melancton var teolog, men han bliver også omtalt som jurist. Han skrev blandt andet udkastet til den augsburgske bekendelse.

Naturretten blev hovedgrundlaget for retten i Luthers lære. Han mente, at naturretten var skabt af Gud. Senere protestantiske jurister hævdede, at naturretten var uafhængig af Gud og gyldig som almindelige normer. I dag betyder naturretten, at der findes en højere retfærdighed, som er hævet over loven. Tamm nævner som eksempel, at nogle af de nazistiske love var uret og derfor ugyldige, og at håndhæverne af dem blev straffet.

Blandt Luthers og Melanctons ledesnore kan nævnes den mosaiske ret, evangelierne og Paulus´ breve, men den allervigtigste vejledning var de ti bud. De var sammenfatningen af den kristne morallov eller naturloven. De tre første ”hellige” bud og de følgende syv ”verdslige” bud skulle udfyldes af den verdslige lovgiver med den nødvendige straffelovgivning. Statens formål med lovene var at skabe og styrke den kristne moral, som var i naturloven og i de ti bud. Melancton beskrev fyrsten med lovens tavler i den ene hånd og et sværd i den anden. Straffesystemet var ikke kirkens men den verdslige øvrigheds.

Luther så verden som opdelt i tre stænder: familien (husstanden), staten og kirken. Hjemmet og staten var sammen om menneskenes liv, hvor ægteskabet var det grundlæggende i menneskenes liv. De gejstlige var ikke længere overordnet lægmænd.

Christian III var overbevist lutheraner, og han indførte mange love (recesser) som regulerede stort og småt i de to andre stænder: husstanden og kirken. Der var ikke trosfrihed, for man skulle tro på den ”rigtige” måde og først og fremmest efter Luthers katekismus og den augsburgske bekendelse.

Reformationen betød, at kongen/staten kunne inddrage kirkens formue. Kirken var på det tidspunkt den største godsbesidder i landet. Det betød, at Danmark fra at have været et middelalderligt katolsk kongerige blev en fyrstestat efter den nordeuropæiske model.

Hjemmet/familien/husstanden var den første af Luthers stænder. Ægteskabet spillede derfor en vigtig rolle i samfundet. Tidligere havde kirken taget sig af ægteskabet og ægteskabssager ved kirkelige domstole. Efter Reformationen blev der af én eller anden grund ikke lavet nye love om ægteskabet. På Sjælland blev der oprettet en ægteskabsdomstol på Københavns Universitet, men da der ingen lovregler var, måtte den selv finde ud af det.

Under den kanoniske ret blev ægteskab indgået ved parternes samtykke. Hvis ægteskabet ikke var ugyldigt, kunne parterne ikke komme ud af det igen. Uden ugyldighed – ingen skilsmisse. Fuldbyrdelse af ægteskabet skete ved samleje. Gejstlige skulle leve i cølibat: den uægteskabelige stand var hævet over ægteskabet.

Luther (som giftede sig med en bortløben nonne) anså ægteskabet for at være centralt, anerkendt og ønsket af Gud. Han anså derfor også troskab som centralt, idet ægtefællerne var sammen om familien, der avlede og opdrog børnene. I danske kirker ses billeder af præstefamilier med præst, hustru og (mange) børn, hvilket symboliserer grundlaget for den reformatoriske stat. Men Luther anså ikke ægteskabet som et sakramente, som man tidligere havde gjort.

Professor Niels Hemmingsen havde skrevet en bog om ægteskabet, som udkom på dansk i 1572. Den var tænkt til brug for dommere og andre, som kom i berøring med de nye reformatoriske ægteskabsbetingelser, og som stadig manglede en ægteskabslov. Ægteskabsordinansen kom i 1582 og indeholdt regler om forlovelse og ægteskab, og om betingelserne for skilsmisse. Reglerne kom senere uændrede med i Danske Lov i 1683. Først i 1790 kom der regler om skilsmisse på grund af parrets uoverensstemmelser. Man indførte ”ødelæggelsesprincippet” i stedet for ”skyldprincippet”.

I bogens afslutning omtales den indflydelse Reformationen gennem tiden har haft på lovgivningen i Danmark. Men det er klart, at udviklingen i staten og de historiske begivenheder gennem tiden har betydet, at lovgivningen har ændret sig meget. Sporene er efterhånden udviskede. Den tydeligste direkte mindelse, om at Danmark er en luthersk stat, er at grundlovens § 4 taler om ”den evangelisk-lutherske folkekirke.

Bogen giver et lille retshistorisk blik på den indvirkning, Reformationen har haft på lovgivningen gennem tiden med særlig fokus på straffe-og ægteskabslovgivningen.

Siden er oprettet 05. april 2016.